1                                                                                  September

Salme 102,28

Du forbliver altid den samme,

og dit liv får aldrig ende.

               (Læs Sl 102,24-29)

Joh 5,26

Som Faderen er livets udspring,

på samme måde har han givet Sønnen

at være livets kilde.

DDS 696,2b

Han, som lyset er og livet,

har for os sig selv hengivet,

bliver i og lever ved

Guds, sin Faders, kærlighed.

2

Salme 103,3

Han tilgiver dig alle dine fejltrin,

han læger alt det, som du lider under.

                             (Læs Sl 103,1-6)

Jak 5,16

Derfor, bekend jeres synder for hinanden

og bed for hinanden,

at I må finde lægedom.

DDS 3,2

Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder

tidlig og sent, for han evig er god,

han, som forlader i skok dine synder,

råder på al din elendighed bod.

3

Salme 103,13

Som en far er kærlig mod sine børn,

er Herren kærlig mod dem, der frygter ham.

                                    (Læs Sl 103,7-13)

Matt 7,11

Hvis I, onde som I er,

forstår at give jeres børn gode gaver,

hvor langt mere vil jeres himmelske Fader

så ikke give det gode til dem,

der beder ham om det! 

DDS 12,3a

En fader vil forbarme

sig over sine egne små,

og Herren gav os arme

sit fadernavn at kalde på.

4

Salme 103,19

Herren har rejst sin trone i himlen,

som konge regerer han over hele universet.

                                 (Læs Sl 103,14-22)

1 Kor 15,27a

For som Skriften siger:

”Gud har lagt alle ting under hans fødder.”

DDS 355,4

Højt over himlenes himle han troner, den Herre.

Jorderig råbe med glæde og give ham ære!

Synger i kor!

Lad os med idræt* og ord                        *gerning

tak ham af hjertet frembære!                  

5

Salme 104,1b-2a

Du er klædt med herlighed og ære,

du dækker dig med lys som med en kappe.

                                   (Læs Sl 104,1-9)

1 Tim 6,16

Han alene besidder udødelighed,

og bor i et utilgængeligt lys.

Intet menneske har set ham

eller er i stand til at se ham.

Ham tilhører æren og den evige magt! Amen.

DDS 753,1

Gud, du, som lyset og dagen oplod,

selv er du lysenes kilde;

nat sig ej nærmer din kongestols fod,

sol er der årle og silde.

6

Salme 104,14

Græs lader du gro frem til kvæget

og planter, som mennesket

ved hårdt arbejde kan dyrke,

for derved at skaffe sig føde af jorden.

                           (Læs Sl 104,10-18)

Matt 6,11

Giv os i dag det brød, som vi har behov for.

DDS 41,8

Føden og klæden nok du får

af ham i morgen som i går.

Og når hans sol for dig går ned,

arver du al hans herlighed.

O, Gud ske lov!

7

Salme 104,23

Da går mennesket ud til sit arbejde,

for at slide i det til aftenen falder på.

                         (Læs Sl 104,19-24) 

Fil 1,22

Men hvis det at blive holdt i live betyder,

at jeg fortsat kan stå i et frugtbart arbejde,

så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge.

DDS 360,1a

Arbejd, til natten kommer;

kaldet, du fik, er stort.

Han, som sit værk begyndte,

vil og se det gjort.

8

Salme 104,27

De regner alle med, at du giver dem føden,

når de har behov for det.

                                 (Læs Sl 104,25-30)

Matt 6,26

Læg mærke til himlens fugle.

De sår ikke, høster ikke og samler ikke i lade,

jeres himmelske Fader giver dem føde.

Er I da ikke meget mere værd end fuglene.

DDS 729,8

Da høste vi, som fugle nu,

der ikke så og pløje:

da komme aldrig mer i hu

vi jordens strid og møje.

9

Salme 104,33

Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,

jeg vil prise min Gud, så længe jeg er til.

                                   (Læs Sl 104,31-35)

Kol 3,16

Lad Kristi ord i sin fulde rigdom bo hos jer. 

Undervis og forman hinanden med al visdom.

Syng salmer, hymner og åndelige sange,

syng for Herren med taknemmelige hjerter.

DDS 3,1

Lovsynger Herren, min mund og mit indre!

Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!

Tonerne spille, som stjernerne tindre,

trindt om Jehovas højhellige navn!

10

Salme 105,3

Vær stolte af hans hellige navn.

Glæd jer! I, der søger Herren.

                   (Læs Sl 105,1-11)

Luk 10,20

Dog skal I ikke glæde jer over,

at ånderne adlyder jer;

nej, glæd jer over,

at jeres navne står skrevet i himlen.

DDS 6,3

Dig også ske al lov og ære,

o søde Helligånd, for al

din hjælp og bistand, ord og lære,

for nådens trøst og søde kald;

thi findes noget godt i mig,

det alt jo virket er af dig.

11 

Salme 105,14

Han tillod ingen at tyrannisere dem;

selv konger blev straffet,

fordi han ville beskytte dem. 

                       (Læs Sl 105,12-15)

Matt 10,29

Koster to spurve ikke kun én skilling?

Alligevel falder end ikke én spurv til jorden

uden at jeres Fader er med i det.

DDS 36,3b

Og hvad du har for øje,

det sker, o stærke Gud,

og alting sig må føje

dit råd at føre ud.

12 

Salme 105,18-19

Hans fødder var lagt i lænker,

en jernring var smedet om hans hals,

indtil hans ord gik i opfyldelse.

Ord fra Herren beviste hans uskyld.

                         (Læs Sl 105,16-23)

Hebr 11,26

Han regnede det for mere værd, at lide hån

for Kristi skyld, end alle Egyptens skatte,

for han så frem til lønnen.

DDS 19,1a

Gud, fornuften fatter ej

dit forsyns skjulte nåde

den ubegribelige vej

og underlige måde

at føre dine helgen på.                

13 

Salme 105,25

Han vendte deres hjerte til had mod sit folk,

så de lagde hindringer i vejen for hans tjenere.

                                       (Læs Sl 105,24-30)

Fil 1,12

Brødre, jeg vil, at I skal vide, at det, der er sket

med mig, snarere har fremmet evangeliet.

'

DDS 19,5

Så før os ved din egen hånd,

som du det bedst kan finde,

og lad din gode Helligånd

os alle tider minde,

at hvordan du os føre vil,

så er din vej og måde

os at råde,

hvor hårdt det end går til,

dog idel nåde, nåde.

14 

Salme 105,40

De begærede, og han sendte vagtler,

han mættede dem med brød fra himlen.

                           (Læs Sl 105,31-41)

Joh 6,32

Jesus sagde: ”Jeg siger jer, hvad sandt er:

Det var ikke Moses, som gav jer brød fra himlen;

men det er min Fader, som giver jer det sande

brød fra himlen.”

DDS 458,3

Dette er vor grund til glæde:

Kristus selv er her til stede,

thi hans kød for sandt er mad,

og hans blod for sandt er drikke;

tro det, tag det, tvivl slet ikke,

spis og drik, og vandre glad!

15 

Salme 105,42

Han huskede sit hellige løfte,

givet til Abraham, sin tjener.

              (Læs Sl 105,42-45)

2 Kor 1,20

For alle Guds løfter har i ham deres opfyldelse.

Derfor, ved ham siger vi også amen, til Guds ære.

DDS 349,1

Herren han har besøgt sit folk,

natten hun blev til morgen,

Menneskens Søn, Gud Faders tolk,

slukket nu har al sorgen.

16 

Salme 106,3

Lykkelig den, der ærer hans befalinger,

som altid øver retfærd.

                               (Læs Sl 106,1-5)

1 Joh 3,21

Elskede, såfremt vort hjerte ikke fordømmer os,

kan vi frimodigt komme frem for Gud.

DDS 669,4

I troen hav dit hjertes ro,

når trængsels nat og mørkhed dig vil dække!

Din Fader kan du altid sikkert tro,

lad dig kun ingen vind og fare skrække!

Ser surt det ud og mørkt i hver en krog,

så tro kun dog!

17 

Salme 106,9

Han bød over Rørhavet,

og det tørrede ud;

han førte dem gennem det dybe,

som var det en ørken.

                   (Læs Sl 106,9-12)

Åb 3,8b

Jeg har åbnet en dør foran dig,

som ingen kan lukke.

DDS 18,4

Ja, stod vi for Det Røde Hav

en aftenstund med sorgen,

vi med det lys, os Herren gav,

dog vist fandt vej i morgen,

så vi gik over uden bro

på havets bund med tørre sko

og klare lovsangstoner.

18 

Salme 106,14

I ødemarken tænkte de kun på mad,

de provokerede Gud i ørkenen.

                      (Læs Sl 106,13-18)

1 Kor 10,9

Lad os heller ikke trodse Herren,

sådan som nogle af dem trodsede ham

og blev dræbt af slanger.

DDS 501,3

Jeg bekender for dig Herre,

at jeg gjorde skam og synd,

jeg dit barn ej ville være,

ak, din nåde mig forkynd!

o, at mine synder lede

ej optænde må din vrede!

19 

Salme 106,23

Derfor havde han besluttet at udrydde dem,

hvis ikke Moses, hans udvalgte, var gået i

brechen overfor Gud for at afværge hans

ødelæggende vrede.     

                                  (Læs Sl 106,19-27)

1 Tim 2,5

For Gud er én; én er også mellemmand

imellem Gud og menneskene,

mennesket Kristus Jesus.

DDS 199,5a

På dit kors mit håb er grundet,

i din grav jeg hvile får,

thi din død har døden bundet,

den har lægt mit banesår.

20 

Salme 106,28

De indlod sig også med Ba'al-Peor,

de spiste af ofrene til de døde.

                      (Læs Sl 106,28-33)

1 Kor 10,20

Men det jeg siger er, at hedningerne bringer ofre

til dæmoner og ikke til Gud; og jeg vil ikke,

at I har fællesskab med dæmoner.

DDS 375,3

Fælles om hans liv og fred,

lys og kraft og herlighed,

af Guds nåde, til Guds ære

evig glade vi skal være

i vor Herres Jesu navn.

21 

Salme 106,35

De knyttede bånd til folkene

og overtog deres hedenske levevis.

                      (Læs Sl 106,34-39)

2 Tim 2,21

Om nogen lader sig rense fra alt dette,

skal han være et kar til ærefuldt brug, helliget,

nyttigt for sin mester, egnet til al god gerning.

DDS 728,4

Så lær mig da, Herre, at dig til behag

jeg bruger det pund, mig blev givet,

at fylde med hæderligt virke min dag,

at hjælpe og værne om den, som er svag,

at elske, thi deri er livet.

Og giv mig til sidst

et navn, Herre Krist,

som er i din livsbog indskrevet!

22 

Salme 106,45

Han tænkte tilbage på sin pagt med dem;

så stor er hans kærlighed, at han lod sig formilde.

                                           (Læs Sl 106,40-48)

2 Tim 2,13

Selv om vi er utro, forbliver han dog tro,

fornægte sig selv kan han ikke.

DDS 520

Du, som freden mig forkynder,

du en frelser, jeg en synder,

du med amen, jeg med bøn,

du med nåden, jeg med skammen,

- ak, hvor vi to passer sammen,

du Guds Salvede, Guds Søn!

23

Salme 107,9

Han slukker deres brændende tørst,

og mætter de sultne med det, som godt er.

                                   (Læs Sl 107,1-9)

Joh 6,35b

Den, der kommer til mig, skal ikke mere hungre,

og den, der tror på mig, skal ikke mere tørste.

DDS 596,2b

Køb af dette kildevæld

lægedom for syge sjæl!

Hvi betænker du dig længe?

Kom og køb foruden penge!*                   *Es 55,1

24

Salme 107,10-11

Andre sad i det dybeste mørke,

ulykkelige, lænket i jern.

De havde stået Guds ord imod,

foragtet den Allerhøjestes vejledning.

                          (Læs Sl 107,10-16)

Joh 12,46

Som lys er jeg kommet til verden,

for at ingen, der tror på mig, skal blive i mørket.

DDS 76,6

Nu er forhæng sønderrevet,

og en indgang åbnet blevet

i Guds helligdom at gå,

for ham uden frygt at stå;

han, som verdens lys er blevet,

nattens mørkhed har fordrevet.

Halleluja, halleluja!

25

Salme 107,17

Nogle var tåber, svækkede af egne synder,

medtaget af egen ondskab.

                                (Læs Sl 107,17-22)

1 Pet 4,15-16

Se til, at ingen af jer lider på grund af mord,

tyveri eller som forbryder eller som én,

der blander sig i andres sager.

Men lider du som kristen, behøver du ikke

at skamme dig, men ære Gud med det navn.

DDS 571,2a

Her gik de under stor foragt,

men se dem nu i deres pragt

for tronen stå

med kroner på

i Himlens præstedragt!

26

Salme 107,28-29

I deres angst råbte de til Herren,

og han førte dem ud af deres nød.

Han vidste, hvordan han skulle stille stormen,

så lagde de voldsomme bølger sig.

                                     (Læs Sl 107,23-32)

Mark 4,39

Han rejste sig og irettesatte vinden

og sagde til søen: ”Ti og vær stille!”

Og vinden lagde sig, og søen faldt helt til ro.

DDS 36,1b

Han, som kan stormen binde,

hvem bølgen lyde må,

han kan og vejen finde,

hvorpå din fod kan gå.

27

Salme 107,35

Men han gør også ørkenen til et vandrigt land,

det udtørrede gør han til et boblende kildevæld.

                                        (Læs Sl 107,33-36)

Joh 4,14

Men den, der drikker af det vand,

jeg vil give ham, skal aldrig tørste igen;

men det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive

til et kildespring, der vælder frem med evigt liv.

DDS 670,2a

Indtil jeg fandt det kildespring,

gik jeg på tørre veje,

jeg søgte trøst i mange ting,

de kunne ej fornøje

den sjæls-attrå som i mig lå.

28

Salme 107,41

Men han fører de fattige ud af deres fortvivlelse, 

han gør deres familier så talrige som hjorde.

                                          (Læs Sl 107,37-43)

Luk 12,32

Vær ikke bange, du lille hjord,

for det er Gud om at gøre at give jer Riget.

DDS 32,4

Det er for Gud slet ingen møje,

det koster ham jo kun et ord,

den, som er fattig, at ophøje,

en rig at styrte ned til jord;

Gud er den undergernings-mand,

som rejse brat og fælde kan.

29

Salme 108,2b

Mit hjerte er fuld af fortrøstning, Gud,

mit hjerte står på spring for at synge og spille,

mit hjerte står på spring!

                                          (Læs Sl 108,1-6)

Hebr 11,1

Tro er at være sikker på det, som vi håber på,

en overbevisning om det, som vi ikke kan se.

DDS 577

Vor tro er den forvisning på,

at vi Guds nåde have,

som ingen af sig selv kan få,

men det er Åndens gave,

den faste grund i hjertet lagt

ved ordet om den nådepagt,

som er i Kristus stiftet. 

30

Salme 108,14

Ved Guds hjælp skal vi optræde tappert,

det er ham, som skal træde vore fjender ned.

                                     (Læs Sl 108,7-14)

Hebr 11,33-34a

Ved tro omstyrtede de kongeriger.

De gjorde det rette, og de fik lov til at se,

at Gud holdt, hvad han havde lovet.

De lukkede løvernes gab,

slukkede flammernes voldsomme ild

og undslap sværdets hvæssede æg.

DDS 644,2

Altid trykker mine synder,

altid Jesus hjælp tilskynder,

altid er jeg udi tvang,

altid er jeg fuld af sang.