1                                                                                                    Januar

Salme 1,1-2

Mere end lykkeligt er det menneske,

som ikke følger de ondes råd,

og ikke står på synderes sti,

og ikke finder sin plads blandt hånlige spottere,

men har sin glæde i Herrens lov

og ud fra dén stille reciterer dag og nat.

                                                      (Læs Sl 1)

Luk 10,39

Maria satte sig ved Herrens fødder

og lyttede til hans ord.

DDS (591,5b)

Enfoldigt og ydmygt mit hjerte lad være,

se, da skal den himmelske visdom jeg lære!

På dig, o min Jesus, da øjet kun ser,

og hjertet, som tørster, ej trænger til mer.

2

Salme 2,7b

Han sagde til mig: “Du er min Søn,

i dag har jeg skænket dig livet.”

                            (Læs Sl 2,1-12)

Joh 8,24b

Hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er,

skal I dø i jeres synder.

DDS 145,5a

Men Jesus er din redningsgrund,

på korset højt ophøjet,

at hvo til ham i trængselsstund

med tro opløfter øjet,

han lægedom til livet får

mod slangens bid og banesår.

3

Salme 3,4a

Du er altid et skjold omkring mig.

                            (Læs Sl 3,1-5)

1 Kor 4,10b

Vi er svage, men I er stærke!

I er ansete, men vi bliver foragtet!

DDS 626,3

Ja, du er vor tros fuldender,

sejren i din sejr vi får,

thi vi står i dine hænder,

og dit hjerte for os slår;

lad så verden kun foragte

os udi vor pilgrimsstand,

under korsets trængsel tragte

altid vi mod hjemmets land.

4

Salme 3,9

HERRE, frels os.

Lad din velsignelse spredes over dit folk.

                                       (Læs Sl 3,6-9)

Joh 12,13

Hosianna! Velsignet er han, som kommer

i Herrens navn, Israels konge!

DDS 176,3

Dog vil han fri i sinde

mod sine fjender gå;

han ved, han skal dem binde

og evig sejr få.

5

Salme 4,9

I fred lægger jeg mig og falder straks i søvn,

du Herre, du alene holder mig i live,

jeg kan leve uforstyrret, fuld af tillid.

                                           (Læs Sl 4,1-9)

Job 11,18

Du får lov til at leve i tryghed,

der er håb,

Gud vil beskytte dig og give dig hvile.

DDS 645,2b

Sindet må til Himlen gå,

dér er fred og ro at få.

6

Salme 5,3

Lyt til mig, når jeg råber om hjælp,

min konge og min Gud,

min bøn er vendt til dig.

                              (Læs Sl 5,1-8)

Joh 16,23b

Det er sandt, når jeg forsikrer jer:

uanset hvad I beder Faderen om i mit navn,

han skal give jer det.

DDS 56,2

Jesus er navnet under sol,

ene til lægedom blevet;

over hans kors som nådestol

står med hans blod det indskrevet.

Kun i det navn vor bøn er hørt,

kun i det navn Guds ord er ført,

taler Guds-Ånden og trøster.

7

Salme 5,12

Men enhver, som skjuler sig hos dig, finder glæde,

og kan uden ophør synge.

Tag dem under dine vinger,

da jubler alle, som elsker dit navn.

                                                  (Læs Sl 5,9-13)

ApG 16,31

De svarede: “Tro på Herren Jesus,

da skal I finde frelse, dig og hele din husstand.”

DDS 436,3

Alle, som tror ham, forjætter han nåde,

hjælper og trøster i al deres våde,

trofast han giver dem Himmerigs rige

efter sit løfte, som ikke kan svige.

8

Salme 6,7

Jeg er træt af at klage,

nat efter nat har jeg gjort min pude våd af tårer,

min gråd har gennemvædet min seng.

                                                (Læs Sl 6,1-6)

Luk 7,13

Da Herren så hende, fik han dyb medlidenhed

med hende, og han sagde: ”Græd ikke.”

DDS 654,1

Aftensukket, nattegråden,

sjælevåndens rådvildhed

gennem mørket ser Guds øje;

dem hans hjerte ynkes ved,

og endnu før hanen gol,

siger han: Du morgensol!

bring til mine små, som græde,

håb med lys og sang med glæde!

9

Salme 6,10

Han hører min tryglen,

Herren tager imod mine bønner.

                        (Læs Sl 6,7-11)

Matt 9,22

Jesus vendte sig om,

og da han så hende, sagde han:

”Fat mod, min datter. Din tillid er din redning.”

Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

DDS 676,7

Guds fred! er overalt på jord

vor Herres svar på troens ord,

så har vi tro, da skal med fred

vi indgå til Guds herlighed.

10

Salme 7,2

Herre min Gud, hos dig vil jeg skjule mig,

frels og befri mig fra alle dem, der forfølger mig.

                                                   (Læs Sl 7,1-6)

2 Tim 3,11

Hvilke lidelser har jeg ikke måttet gennemgå!

DDS 270,2

Af Skriften har vi trøst og håb

tålmodelig at lide,

om end blandt trængsel, suk og råb

vi tiden her skal slide.

Den tid er dog så ganske kort.

Som fuglen flyver hastig bort,

så skal vor sorg henskride.

11

Salme 7,11

Gud er det skjold, som beskærmer mig,

Han frelser de oprigtige af hjertet.

                                  (Læs Sl 7,7-12)

Ef 6,16

Dæk dig altid med troens skjold,

med det skjold kan du slukke alle

ondskabens brændende pile.

DDS 780,4

Thi giver vi os Gud i vold

i Jesu navn at hvile,

han er vort klippefaste skjold

mod alle fjenders pile.

12

Salme 7,16

Graver du en grav for en anden og huler den ud,

så er det ensbetydende med en grav for dig selv.

                                             (Læs Sl 7,13-18)

2 Thess 1,6

Det er retfærdigt i Guds øjne at gengælde dem,

der volder jer trængsel, med trængsel.

DDS 294,4

Trøster over alt, som truer,

alt, hvorfor vort hjerte gruer,

trøster over alle tab!

Skænk os, skønt vi bo på sletten,

i det høje indfødsretten,

i Guds rige borgerskab,

så i alt for onde dage

glade vi herfra kan drage

did, hvor der er evig fred!

13

Salme 8,5

Hvad er et menneske, at du tænker på ham,

et menneskebarn, at du sørger for ham.

                                        (Læs Sl 8,1-10)

Ef 3,17a

Og jeg beder om,

at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.

DDS 472,2

Bryd ud, min sjæl, med tak og sig:

O, hvor er jeg nu blevet rig!

Min Jesus i mit hjerte bor,

tak, tak, hvor er min glæde stor!

14

Salme 9,9

Herren, han skal dømme verden retfærdigt,

Herren dømmer folkene med retfærdighed.

                                         (Læs Sl 9,1-9)

Jak 5,8

Også I må væbne jer med tålmodighed

og holde modet oppe,

for Herrens komme er nær.

DDS 574,1

For alle helgen, som i Kristi tro

stod fast i striden og vandt Himlens ro,

dig, Herre Jesus, priser vi så fro:

Halleluja, halleluja!

15

Salme 9,13

Han gengælder blodsudgydelse,

han husker på det,

staklens skrig glemmer han aldrig.

                          (Læs Sl 9,10-17)

Åb 6,10

Hvor længe endnu,

hellige og troværdige Herre,

skal det vare, før du dømmer

og hævner vort blod på jordens befolkning.

DDS 4,6

Dine fjender gå til grunde,

ja, som avner skal de onde

hvirvles, vejres hen,

mens i alderdommens dage

herlig kræfterne tiltage

hos din gode ven.

16

Salme 9,20

Stå op, Herre, tillad ikke at mennesker triumferer,

lad folkene stå ansigt til ansigt med dig og din dom.

                                                   (Læs Sl 9,18-21)

Åb 19,11

Da så jeg himlen åben, og der var en hvid hest;

rytterens navn er Trofast og Troværdig,

og han dømmer og fører krig på en retfærdig måde.

DDS 626,1

O du store sejervinder,

du, som er os altid nær,

du, hos hvem vi Himlen finder

midt i spot og trængsel her,

øv fremdeles dine domme

mod vort onde Adams-sind

at af fængslet vi kan komme

til den rette frihed ind!      

17

Salme 10,1

Hvorfor, Herre, holder du dig så langt borte,

hvorfor holder du dig skjult i bitre tider.

                                        (Læs Sl 10,1-11)

Es 49,15

Skulle en kvinde glemme

det barn, som hun bærer ved sit bryst,

skulle en moder ikke forbarme sig over det barn,

som hun bar i sit skød?

Ja, selv om de skulle glemme;

jeg glemmer dig aldrig!

DDS 39,1

Synes det i kors og pine,

som Gud tit forglemte sine,

dog er jeg forsikret på

hjælp i rette tid at få.

18

Salme 10,14b

Den, der er magtesløs, stoler på dig,

for den forældreløse er du den eneste, som hjælper.

                                                (Læs Sl 10,12-18)

Hebr 13,6b

Herren er min hjælper,

jeg har intet at frygte for;

hvad kan et menneske gøre mig?

DDS 547,8

Han slipper ikke, hvem han har kær,

på jord så lidt som i dødens dale,

før sejerskransen engang vi bær'

med ham i Himmerigs sale.

19

Salme 11,7

Herren er retfærdig, han elsker retfærdige

gerninger; de oprigtige skal se hans ansigt.

                                        (Læs Sl 11,1-7)

Matt 5,8

Mere end lykkelige er de rene af hjertet,

for de skal se Gud.

DDS 208

Skriv dig, Jesus, på mit hjerte,

du min konge og min Gud!

at ej lyst, ej heller smerte

dig formår at slette ud!

Denne indskrift på mig sæt:

Jesus udaf Nazaret,

den korsfæsted, er min ære

og min salighed skal være!

20

Salme 12,2

Hjælp, Herre, der er ingen tilbage, som frygter dig,

pålidelige folk er ikke til at finde

                                                    (Læs Sl 12,1-9)

Åb 2,10a+c

Frygt ikke den lidelse, som I har i vente.

Vær tro indtil døden, og jeg vil give jer livets krone.

DDS 372,2

Giv ydmyg kærlighed, o Gud, 

og troskab indtil døden,

og lad mig gå med livets bud,

hvor mørket bor, og nøden!

21

Salme 13,2

Hvor længe endnu, Herre?

Har du glemt mig for altid?

Hvor længe endnu vil du skjule dit ansigt for mig?

                                                   (Læs Sl 13,1-6)

1 Pet 1,6

Derfor kan I juble af glæde, selv om I nu

for en kort tid, - om nødvendigt -

må lide under mange slags prøvelser.

DDS 622,5

Det er en liden tid,

så har jeg vundet,

så er den ganske strid

med ét forsvundet,

så kan jeg hvile mig

i rosensale,

og uafladelig

med Jesus tale.

22

Salme 14,4

Forstår disse forbrydere da slet ingenting?

De fortærer mit folk, som var det deres brød,

og Herren påkalder de ikke.

                                          (Læs Sl 14,1-7)

1 Tim 6,10a

For roden til alt ondt er kærlighed til penge.

DDS 127,5

Du rige! Tænk dig om

ved Jesu fattigdom,

se til, du ej forglemmer

din frelsers arme lemmer!

Vor rigdom, lyst og ære

skal Jesus ene være.

23

Salme 15,1

Herre, hvem må være gæst i dit telt?

Hvem må bo på dit hellige bjerg?

                               (Læs Sl 15,1-5)

Es 33,14b

Hvem af os kan holde stand mod den fortærende

ild, hvem kan udholde de evige flammer?

DDS 496,5

Og er vort syndemål end stort,

dog større er Guds nåde,

hans stærke hånd, som alt har gjort,

kan vel os fri af våde;

han er den gode hyrde, som

sin hjord fra synd, fra død og dom

i nåde vil forløse.

24

Salme 16,5

Herre, du er min arvelod og mit livsbæger,

min fremtid er i dine hænder.

                                        (Læs Sl 16,1-6

Matt 5,3

Mere end lykkelige er de,

som er fattige i sig selv,

for Himlens rige tilhører dem.

DDS 642,3

Forkast mig ikke, Herre kær,

for alderdommens lyde,

forlad mig ej, men hos mig vær,

din godhed lad mig nyde!

Lad mig hos dig min tilflugt få,

så evig jeg dig prise må

og i din hjælp mig fryde!

25

Salme 16,10

Mit liv overlader du ikke til dødsriget,

du lader ikke din Hellige se graven.

                                (Læs Sl 16,7-11)

Hebr 2,14

Fordi ”børnene” er mennesker af kød og blod,

måtte også han blive menneske som de. Sådan

skulle han ved sin død støde dødens fyrste,

Djævelen, fra tronen.

DDS 280,6

Så fødtes det folk en pinsedag,

som aldrig kan døden smage,

hvis fred ikke bryder våbenbrag,

hvis glæde ej sorg kan tage,

hvis ret er med Gud, hans ord og Ånd,

hvis håb sidder ved Guds højre hånd,

hvis modersmål er Guds-ordet.

26

Salme 17,8

Beskyt mig som din øjesten,

skjul mig under dine vingers skygge.

                              (Læs Sl 17,1-12)

Rom 8,33

Hvem vil anklage Guds udvalgte?

Gud selv frikender.

DDS 759,6

O Jesus, du min glæde,

du dine vinger brede

og sænke om mig ned!

Vil Slangen mig omslynge,

så lad din engel synge:

Det barn er gemt i Herrens fred!

27

Salme 17,15

Men jeg, som du har kendt retfærdig,

jeg skal få lov til at se dit ansigt.

Når jeg vågner, skal jeg sole mig i dit ansigts lys.

                                               (Læs Sl 17,13-15)

Matt 5,6

Mere end lykkelige er de, der hungrer og tørster

efter retfærdighed, for de skal blive mætte.

DDS 460,6a

Lad mig, o Jesus, forgæves ej råbe!

Se dog, hvor sjælen er hungrig og træt!

Læskes den kan med en kærligheds-dråbe,

kald den din egen, så bliver jeg mæt!

28

Salme 18,5

Dødens bånd omsluttede mig,

ødelæggende vandstrømme skyllede ind over mig.

                                                 (Læs Sl 18,1-7)

Joh 16,33b

I verden vil trængsel blive jer til del,

men fat mod: Jeg har overvundet verden.

DDS 220,5

Thi holder vi for livet fest,

som død har overvundet,

og priser kæmpen allerbedst,

som har den stærke bundet;

han sidder nu på ærens stol

og er for os den gyldne sol,

døds-natten hun er forgangen.

Halleluja!

29

Salme 18,8

Jorden skælvede og bævede,

bjergene rystede i deres grundvold,

for Herrens vrede brød ud i flammer.

                             (Læs Sl 18,8-16)

Hebr 12,29

For vor Gud er en fortærende ild.

DDS  274.6

Men skønt du længes, o kristenhed,

så glem dog ikke, at godt du ved,

hvad Herren tøver efter,

og bed ham aldrig, før timen kom,

til jordens gru og al verdens dom

at røre Himlens kræfter!

30

Salme 18,20

Han førte mig ud i åbent land,

han forløste mig, for han har mig kær.

                              (Læs Sl 18,17-20)

Joh 8,36

Får Sønnen frigjort jer, skal I være virkelig frie.

DDS 233,2

Jeg har vundet, Jesus vandt;

døden opslugt er til sejer,*                                         *1 Kor 15,54

Jesus mørkets fyrste bandt,

frihed jeg ved Jesus ejer;

åben har jeg Himlen fundet,

Jesus vandt, og jeg har vundet!

31

Salme 18,27

Mod den rene viser du dig ren,

og mod den svigefulde er du afvisende.

                               (Læs Sl 18,21-28)

1 Kor 5,7

Skaf den gamle surdej bort,

så I kan blive usyrede.

I skal være som usyrede brød,

for også vort påskelam er slagtet: Kristus.

DDS 189,3

Her er lammet, påskelammet,

siger Jesus, ydmyg, spag,

i min Faders råd berammet

er den store offerdag;

bange vel af hjertens grund

er jeg for den mørke stund,

men for hele verdens brøde

den uskyldige må bløde.