1                                                                                         Marts

Salme 29,11

Herren skænker kraft til sit folk,

Herren velsigner sit folk med fred.

                         (Læs Sl 29,1-11)

Joh 14,27

Fred efterlader jeg jer,

min egen fred giver jeg jer,

en anden end den verden har at tilbyde.

DDS 676,3

Det er den fred, vor frelsermand

med angest-sved har bragt i stand

og, da han op til Himmels fór,

sig efterlod i fredens ord.

2

Salme 30,6

Hans vrede varer et øjeblik,

men så følger hans kærlighed livet igennem;

og selvom sorgen gæster os den hele aften,

så venter der os en morgen rig på glæde.

                                         (Læs Sl 30,1-6)

Hebr 12,10b

Han opdrager os, akkurat som det er bedst for os,

for at vi skal få del i hans herlighed.

DDS 37,1

Min Gud befaler jeg min vej,

ham vil jeg lade råde;

han synes streng, men er det ej,

hans straf er selv en nåde,

han bygged himlens høje tag,

han aldrig mig forlader,

og slår han end med tunge slag,

så er han dog min Fader. 

3

Salme 30,8

Herre, det var kun ved din kærlighed,

at jeg stod fastere end vældige bjerge,

men knap nok havde du skjult dit ansigt,

og jeg mistede fodfæstet.

                                 (Læs Sl 30,7-13)

Mark 4,38

Men han lå i agterstavnen på en hynde og sov.

De vækkede ham og sagde: ”Mester, betyder

det ikke noget for dig, at vi går under?”

DDS 37,2b

Ja, kasted end hans stærke hånd

mig ud i bølgedybet,

så ved jeg dog, at Herrens Ånd

kan finde mig blandt krybet.

4

Salme 31,6

Jeg lægger mit liv i din hånd,

du forløser mig, Herre, trofaste Gud.

                              (Læs Sl 31,1-9)

Luk 23,46a

Da råbte Jesus med høj røst:

”Fader, i dine hænder giver jeg min ånd.”

DDS 191,15

Hans sidste ord, hans sidste råb

var fuldt af livets store håb,

han sagde: ”Fader, i din hånd

befaler jeg min sjæl og ånd!”

5

Salme 31,14

Jeg hører mennesker sladre;

uanset hvor jeg vender mig truer angsten.

De har slået sig sammen imod mig,

de lægger planer om at rydde mig af vejen.

                                   (Læs Sl 31,10-14)

Joh 11,53

Fra den dag af var de fast besluttet på

at slå ham ihjel.

DDS 572,2

Uskyldig Lam! så ynkelig du ville ofres hen.

Din kærlighed har bundet dig at få os løst igen.

Du led og sled vort fængsels bånd

med naglet fod og hånd;

du gik som løve af din grav,

vor død du plyndred af.

6

Salme 31,16

Mit livs bestemmelse ligger i dine hænder;

gør mig fri af mine fjenders og forfølgeres greb.

                                           (Læs Sl 31,15-19)

ApG 20,24

Men mit liv regner jeg ikke for noget særligt,

når bare jeg kan få lov til at fuldende mit løb

og fuldføre den opgave, som jeg har fået af 

Herren Jesus Kristus:

Forkyndelsen af det gode budskab om Guds nåde.

DDS 633,4a

Det et jo kun en liden stund,

så er vort løb til ende,

og døden er jo kun et blund,

som vi fra søvnen kende.

7

Salme 31,20

Hvor talrige er ikke dine gode gerninger, Herre,

som du holder rede til dem, der frygter dig,

til dem, der skjuler sig hos dig,

enhver som vil, kan se det!

                                          (Læs Sl 31,20-25)

Hebr 6,10a

Gud er retfærdig.

Han kan ikke glemme det,

som I har gjort af kærlighed til hans navn.

DDS 209,5

Det er så let at lægge kors på andre,

det er så tungt med korset selv at vandre;

men vil du favne ham i aftenfreden,

så må du følge ham i middagsheden.

8

Salme 32,6

Lad derfor dine trofaste bede til dig,

når de kommer i nød,

i forvisning om at ingen stormflod

nogensinde vil kunne skylle dem bort.

                               (Læs Sl 32,1-7)

Luk 10,19

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger

og skorpioner og til at træde op imod alle

fjendtlige magter; intet skal kunne skade jer.

DDS 36,5b

Hvem kan mod dig vel stande,

som slynger lynets pil?

Hvem vover at forbande,

når du velsigne vil?

9

Salme 32,9

Vær ikke uden forstand som heste eller muldyr,

der kun kan tøjles med tømme og bidsel,

for at de derved skal blive gjort medgørlige.

                                           (Læs Sl 32,8-11)

ApG 26,14b

Det vil blive hårdt for dig

at stampe imod brodden.

DDS 23,2

Hvor Gud mig fører, vil jeg mig

ham ganske overgive,

og synes sagen underlig,

han ved dog frem at drive,

hvad han med mig bestemte alt,

før jeg af moders liv blev kaldt,

jeg er jo ej min egen.

10

Salme 33,1

Glæd jer i Herren, I retfærdige,

det klæder de oprigtige at synge lovsange.

                                    (Læs Sl 33,1-12)

Ef 5,19

I skal opmuntre hinanden med salmer,

hymner, og åndelige sange.

Syng og spil af hjertet for Herren.

DDS 1,2

Slå harpen, du fromme salmist på jord,

- strengen er af guld -

for Jesus, vor konge, Guds levende Ord!

Så liflig lege vi for vor Herre!

11

Salme 33,18

Herren våger med sit øje over dem,

der kender til at frygte ham,

og som håber på hans kærlighed.

                        (Læs Sl 33,13-19)

2 Tim 2,1

Men du, mit barn,

vær stærk ved nåden i Kristus Jesus.

DDS 64,5a

Nu flyr jeg til din nåde

og giver mig i din hånd,

du måtte vel over mig råde,

jeg går i dit ledebånd.

12

Salme 33,22

Lad din kærlighed komme over os,

for vi venter, vi venter på dig.

                       (Læs Sl 33,20-22)

1 Pet 1,13

Spænd  bæltet om jeres sinds lænder,

så I holder jer vågne, vær klarsynede,

sæt hele jeres håb til den nåde,

som bliver jer til del,

når Jesus Kristus er blevet åbenbaret.

DDS 36,6

Så kast da al din smerte

på Herrens stærke magt,

og håb, o håb, mit hjerte,

vær trøstig, uforsagt!

Du er dog ej den herre,

som alting råde bør;

Gud monne septret bære,

og alting vel han gør.

13

Salme 34,6

Den, der løfter blikket op til ham, stråler af lykke,

ingen skamrødme farver deres ansigt.

                                                 (Læs Sl 34,1-6)

Hebr 12,2a

Fæst blikket på ham, som førte os til tro,

og som vil føre troen til fuldendelse, Jesus.

DDS 170,5

Dog, Jesus Krist, vi venter på

vor del i Herrens glæde,

den skal vi vist af nåde få

for Herrens stol og sæde,

for, Jesus, din retfærdighed

og døden, som for os du led;

det er vor tro og glæde.

14

Salme 34,8

Herrens engel sætter vagtposter rundt

omkring dem, der frygter ham,

sådan bringer han frelse.

                              (Læs Sl 34,7-15)

Jak 4,8a

Hold jer nær til Gud,

og han skal holde sig nær til jer.

DDS 541,5

Med dig ved siden har jeg ingen frygt.

Trods sorg og sygdom er mit hjerte trygt.

Hvor er nu dødens brod, o Herre kær,

og hvor er Helveds sejr, når du er nær?

15

Salme 34,20

Uanset hvor meget ondt den retfærdige skal

igennem, Herren forløser ham igen og igen.

                                     (Læs Sl 34,16-23)

2 Tim 3,11b

Hvilke lidelser har jeg ikke måttet gennemgå!

DDS 19,2

Når du os vil ophøje, må

vi først til jorden segne,

når vi dit nåde-skin skal få,

så lader du det regne,

du tager os vor fordel hen,

når du os rig vil gøre,

for at føre

vor sjæl til dig igen

og dine bud at høre.

16

Salme 35,9

Men jeg vil juble for Herren,

glæde mig over hans redning.

                  (Læs Sl 35,1-10)

Fil 4,4

Glæd jer altid i Herren.                                                                      

Jeg siger det igen: Glæd jer!

DDS 462

Jesus, livets sol og glæde,

se, her er jeg nu til stede!

Jesus, du al nådens kilde,

hør, hvad jeg så gerne ville;

se, jeg falder dig til fode,

giv, at mig til gavn og gode

og dit frelsernavn til ære

jeg i dag din gæst må være!

17

Salme 35,11

Falske vidner står frem imod mig;

de stiller spørgsmål,

og jeg kender ikke noget til det.

                       (Læs Sl 35,11-16)

Matt 26,60

Men de fandt ikke noget,

selvom der trådte mange falske vidner frem.

DDS 187,1b

Løgn er ført i sandheds dragt,

sandhed er i støvet lagt,

uret klæder dommens sæde,

stene må derover græde.

18

Salme 35,24

Lad din retfærdighed fælde dom over mig,

Herre, min Gud, lad dem ikke få lov til at

gnide sig i hænderne af skadefryd over mig.

                                     (Læs Sl 35,17-24)

Luk 18,7

Skulle Gud da ikke skaffe sine udvalgte ret,

når de dag og nat råber til ham om hjælp?

Skulle han være langsom til at hjælpe dem?

DDS 651,2a

Hvor skulle det huldeste hjerte

bøje den fattiges ret,

forjage den svage i smerte,

glemme hans tårer så let?

19

Salme 35,27

Lad alle dem, der vil give mig min ære tilbage,

synge og le. De skal sige og til stadighed gentage:

”Stor er Herren, som under sin tjener fred.”

                                              (Læs Sl 35,25-28)

Luk 2,29

Nu, Herre, lader du, sådan som du har sagt,

din tjener gå bort i fred.

DDS 11,2

Den evig rige Gud, han os fremdeles give

fred og frimodighed, mens vi er her i live,

så vi i nåde stå hos ham og på vor bøn

få hjælp i nød og død, til sidst hans nådeløn!

20

Salme 36,5

Han udtænker onde planer på sit leje,

han vælger den forkerte vej,

og det, der er ondt, foragter han ikke.

                               (Læs Sl 36,1-5)

Matt 15,19

For fra hjertet kommer dårlige tanker, mord,

utroskab, hor, tyveri, falske vidneudsagn

og blasfemi.

DDS 492,2

Onde vi vare og døde som stene,

hårde i hjertet som marmor og stål,

det var din mægtige styrke alene,

som os fik reddet og nå'de sit mål,

lod os ved Ånden i ordet fornemme

Frelserens levendegørende stemme.

Halleluja, halleluja!

21

Salme 36,7a

Din retfærdighed er som vældige bjerge,

dine domme er som det dybe ocean.

                                 (Læs Sl 36,6-13)

Rom 11,33b

Hvor uudgrundelige er ikke hans beslutninger,

hvor usporlige hans veje.

DDS 18,2

Usporlig er vor Herres vej,

men det er vel at mærke,

vi ved, ham bjerge standser ej

så lidt som bølger stærke;

hans vej går over bjerg og strand,

hans vej går gennem ild og vand

og gennem mørkets rige.

22

Salme 37,5

Læg dit liv i Herrens hænder,

stol på ham, han vil hjælpe dig.

                       (Læs Sl 37,1-6)

ApG 23,11

Den nat stod Herren hos mig og sagde:

”Fat mod! Sådan som du har vidnet om mig

i Jerusalem, sådan skal du vidne om mig i Rom.”

DDS 37,3

Alt, hvad han gør, det ret er gjort

og må til lykke føre,

selv når han lukker glædens port

og åbner sorgens døre;

med ham blir selv den sorte nat

så lys som morgenrøden;

hvad han ej holder, synker brat

og gives hen til døden.

23

Salme 37,11

Dog, de hjælpeløst afhængige skal arve landet,

og de skal i rigeligt mål smage freden.

                                          (Læs Sl 37,7-11)

Matt 5,5

Mere end lykkelige er de sagtmodige,

for de skal arve landet.

DDS 667,1

Skulle jeg dog være bange?

Kristus hel er min del,

kan jeg mer forlange?

Hvem kan mig den Himmel røve,

som Guds Søn gav i løn

dem, der hos ham tøve?

24

Salme 37,12

De onde smeder rænker imod den retfærdige,

de skærer tænder imod ham.

                                     (Læs Sl 37,12-15)

2 Tim 4,14

Alexander Kobbersmed har voldt mig meget ondt.

Herren vil gengælde ham efter hans gerninger.

DDS 336,1a

Vor Gud han er så fast en borg,

han kan os vel bevare,

han var vor hjælp i al vor sorg,

vort værn i al vor fare.

25

Salme 37,23

Herren stadfæster de skridt et menneske tager,

når han synes om hans vej.

                                        (Læs Sl 37,16-24)

Ef 2,10

Vi er Guds værk, skabte i Kristus Jesus

for i dette liv at gøre gode gerninger,

som Gud har gjort klar til os,                                                                                   

for at vi skulle vandre i dem.

DDS 752,4

Gå da frit enhver til sit

og stole på Guds nåde!

Da får vi lyst og lykke til

at gøre gavn som Gud det vil,

på allerbedste måde.

26

Salme 37,28

For Herren elsker retskaffenhed,

han lader ikke sine trofaste i stikken;

for altid bliver de under hans beskyttelse,

men den ondes børn bliver udryddet.

                                 (Læs Sl 37,25-33)

Hebr 13,5

Lad ikke penge være meningen med livet.                                                              

Vær tilfredse med det, I har. Gud har selv sagt:

”Jeg vil aldrig lade dig alene,

og jeg vil aldrig lade dig i stikken.”

DDS 96,5a

Slå nu til ham kun al jer lid,

han svigter ej til evig tid!

27

Salme 37,34

Regn med Herren og bliv på den vej,

som han anviser, han vil give dig et godt navn,

du vil arve landet og komme til at se,

at de onde bliver knust.

                                         (Læs Sl 37,34-40)

ApG 12,10b

Porten åbnede sig for dem af sig selv,

og da de var kommet udenfor, fortsatte de

endnu en gade videre, hvorefter englen

med ét lod Peter alene.

DDS 633,2a

Men sker det end, du ser dig om,

for vi er alle svage,

på stand dit kald dog ihukom,

gør ej et skridt tilbage!

28

Salme 38,2

Vær ikke vred, Herre, straf mig ikke,

læg bånd på din harme, slå mig ikke.

                              (Læs Sl 38,1-9)

Åb 3,19a

Jeg irettesætter og straffer enhver,

som jeg har kær.

DDS 661

Gud ene tiden deler,

han sårer, og han heler,

han kender småt og stort;

han intet ondt bestemte

og intet godt forglemte:

Alt, hvad han gør, er herligt gjort.                               

29

Salme 38,10

Herre, du kender mine suk,

du ved, at mit hjerte krymper sig i mig.

                              (Læs Sl 38,10-17)

Joh 21,17b

Herre, du ved alt!

Du ved, at jeg holder af dig.

DDS 681,1

Dig vil jeg elske, du min styrke,

du giver hjertet fred og trøst,

dig vil jeg ved min gerning dyrke,

ved hver en længsel i mit bryst,

dig vil jeg elske, frelser min!

O Jesus, kald mig din!      

30

Salme 38,22

Herre, lad mig ikke i stikken,

min Gud hold dig ikke borte fra mig.

                          (Læs Sl 38,18-23)

Matt 27,46b

”Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”

DDS 191,9

Det fjerde ord var frygteligt,

og aldrig hørte Himlen sligt:

”Min Gud, min Gud, hvorfor har du

i denne nød forladt mig nu?”

31

Salme 39,5

Herre, lad mig se, hvornår mine dage får ende,

lad mig se, hvor mange dage du har tilmålt mig,

jeg dog må komme til erkendelse af,

hvor kort mit liv er.

                                             (Læs Sl 39,1-7)

Luk 12,20

Men Gud sagde til ham:

”Du tåbe, endnu denne nat vil du blive stillet

til regnskab for dit liv, og hvem skal så have

det forråd, som du har samlet dig?”

DDS 534,1

Hvo ved, hvornår mit liv har ende!

Se, tiden meget hastigt går,

hvor let og snart kan det sig hænde,

at jeg herfra at vandre får!

Min Gud, gør da for Kristi blod

min sidste afskeds time god!