1                                                                                            Maj

Salme 52,10

Men jeg er som et grønt oliventræ i Guds hus;

jeg stoler på Guds kærlighed

for evigt og altid.               

                                           (Læs Sl 52,8-11) 

Es 57,19

Hos de sørgende iblandt dem

skaber jeg nu frugtbærende læber.

Fred, fred for dem, der er langt borte,

og for dem, der er nær ved, siger

Herren, jeg vil læge dem.

DDS 4,8

Om end gennem dage hårde,

blomstre skal i dine gårde

hvert et hjerteskud,

bære frugt på gamle dage,

medens bjerg og skov gentage:

Ejegod er Gud!

2

Salme 53,3

Gud ser ned fra himlen på menneskene,

for at se om der slet ikke findes en forstandig,

én der søger Gud.

                                             (Læs Sl 53,1-7)

Rom 8,9

Men I fører ikke længere et syndigt liv,

men I lever i Ånden, fordi Guds Ånd bor i jer.

DDS 504

O Gud, vi falder dig til fode

og beder dig, os selv til trods,

at du vil rykke op med rode

alt, hvad du planted ej i os,

så på det rene til vor lykke

din Ånd hos os kan bo og bygge. DDS 44

3

Salme 54,3

Frels mig, o Gud, ved dit navn,

skaf mig ret ved din styrke.

                        (Læs Sl 54,1-9)

Luk 18,8a

Jeg siger jer: Han vil dømme dem til deres fordel,

og han vil ikke trække det i langdrag.

DDS (297,2)

Din sag er Guds, gak i dit kald

og i hans hånd dig anbefal,

så er der ingen fare.

4

Salme 55,9

Snart skulle jeg søge et skjulested

for vindstød og hylende stormvejr.

                           (Læs Sl 55,1-12)

Hebr 10,19

Brødre og søstre, ved Jesu blod har vi

uden frygt fået fri adgang til helligdommen.

DDS 76,6a

Nu er forhæng sønderrevet,

og en indgang åbnet blevet

i Guds helligdom at gå,

for ham uden frygt at stå.

5

Salme 55,14

Men du, et menneske fra min omgangskreds,

min ven, én jeg var godt kendt med.

                                       (Læs Sl 55,13-15)

Luk 22,48

Jesus sagde til ham: ”Judas, forråder du

Menneskesønnen med et kys?”

DDS 395,1

Guds ord blev aldrig bundet,

end ikke i den nat,

da mørket havde vundet

sin største sejr og skat,

da Judas hjalp vor fjende

vor Herre selv at binde

i dødens urtegård.

6

Salme 55,23

Overlad alle dine bekymringer til Herren,

han vil sørge for dig;

han tillader i al evighed ikke, 

at den retfærdige rokkes.

                                   (Læs Sl 55,16-24)

Es 46,

Jeg forbliver den samme, til du bliver gammel.

Er du blevet grå, vil jeg stadig bære dig.

Jeg har gjort det, og jeg vil fortsat gøre det.

Jeg vil bære dig og forløse dig.

DDS 32,1

Hvo ikkun lader Herren råde

og til ham sætter al sin lid,

den frier han fra alskens våde

og redder i al nød og strid;

hvo al sin lid til Himlen slår,

hans hus på sandgrund ikke står.

7

Salme 56,5b

Jeg stoler på Gud, jeg behøver ikke at være angst,

hvad kan mennesker af kød og blod gøre mig.

                                                  (Læs Sl 56,1-5)

Luk 12,32

Vær ikke bange, du lille hjord,

for det er Gud om at gøre at give jer Riget.

DDS 341,8

Gud, lad os leve af dit ord

som dagligt brød på denne jord,

og før dermed fra grådens dal

os hjem til Himlens frydesal!

8

Salme 56,14

For du har udfriet min sjæl fra døden

og bevaret min fod fra fald,

så jeg kan vandre for Guds ansigt

i lyset, som skinner på de levende.

                               (Læs Sl 56,6-14)

1 Joh 1,7

Hvis vi lever i lyset, sådan som han selv bor i lyset,

da er vi forbundet med hverandre, og blodet fra

hans Søn Jesus renser os fra enhver synd.

DDS 8,5

O Gud, som har din kirke

grundfæst på dette sted,

du selv alt godt udvirke

her i din menighed!

Lad her os i dit hus

i troskab mod dig vandre

og følge ordets lys!

9

Salme 57,5

Jeg er omringet af fjender, de er som løver,

der flænser mennesker med tænder som spyd

og pile, med en tunge så skarp som et sværd.

                                           (Læs Sl 57,1-7)

2 Tim 3,12

Som sandt er, alle, som vil leve et gudfrygtigt liv

i Kristus Jesus, bliver forfulgt.

DDS 322,7

Et helligt liv i Jesu tro

kan verden ej behage,

så under korset kristne bo

i verden alle dage;

men altid har af Herrens røst

hans kirkefolk den rige trøst,

de Himmerig skal arve.

10

Salme 57,8

Mit hjerte står på spring for at synge og spille,

mit hjerte står tillidsfuldt på spring.

                                            (Læs Sl 57,8-12)

Es 12,2b

Herren er min styrke og min lovsang,

han blev mig til frelse.

DDS 745,3

Jeg har ej andet dig at give

end kun min blotte hjerte-tak,

al anden gerning her i live,

den er at yde alt for lak;*                                                   *mangelfuld

men mine suk du ej forsmår

og gråden, som i øjne står.

11

Salme 58,2

I, som udøver magt, er jeres tale virkelig sand,

er jeres dom retfærdig, når I dømmer mennesker?

                                                 (Læs Sl 58,1-6)

2 Tim 2,15

Stræb efter at stå som pålidelig i Guds øjne,

så du kan være en arbejder, der ikke har noget at

skamme sig over, men forkynder sandhedens ord

uden at bøje af fra den.

DDS 336,4a

Guds Ord de nok skal lade stå

og dertil utak have,

thi Herren selv vil med os gå

alt med sin Ånd og gave.

12

Salme 58,12

Det er virkelig sandt, den retfærdige får sin løn,

der er virkelig en Gud, som dømmer på jorden.

                                              (Læs Sl 58,7-12)

Åb 12,10

Nu er frelsen og magten og vor Guds rige

kommet og hans Salvedes herredømme

for vore brødres anklager er blevet styrtet ned,

han, som anklagede dem for vor Gud, dag og nat.

DDS 336,3b

Lad rase mørkets drot

med løgn og mord og spot,

han har dog få't sin dom,

da Krist til jorden kom,

et ord ham nu kan fælde.

13

Salme 59,4

For se, de ligger og lurer på mig,

stærke mænd har samlet sig imod mig.

                                  (Læs Sl 59,1-8)

ApG 9,25

Men en nat tog hans disciple ham med,

og via bymuren lod de ham fire ned i en kurv.

DDS 301,3

Du Guddoms-lue, vær vor lyst,

opvarm, opglød vort kolde bryst,

at intet må fra Gud os rive,

hvad trængsel end vor lod skal blive!

Bevis din kraft i alt vort værk,

gør du vor skrøbelighed stærk,

at gennem døds og Satans pile

vi kan os kæmpe til din hvile!

Halleluja, halleluja!

14

Salme 59,10

Min styrke, jeg stoler på dig,

for du, o Gud, er min fæstning.

                     (Læs Sl 59,9-14)

Åb 1,18

Jeg er den levende. Jeg var død, men se,

jeg lever, nu og for evigt og altid,

og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.

DDS 212,1

Brat, Herre Jesus, blandt dine du stod,

bød dem Guds fred og gav trøst dem i vånden,

nyskabte i dem et tempel for Ånden,

skænked dem livet, hvormed du opstod;

stor er din nåde, vort lys og vor styrke!

15

Salme 59,17b

Du og ingen anden, du er min fæstning,

mit skjulested i trængselstider.

                                (Læs Sl 59,15-18)

1 Tim 1,17

Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige,

eneste Gud, tilhører æren og herligheden

for evigt og altid! Amen.

DDS 626,5a

Kongers konge, styr dit rige!

Høvding, før dit folk til strid,

og lad trældoms-natten vige

for din sejers morgentid!

16

Salme 60,6

Løft banneret for dem, der frygter dig,

dér kan de holde stand mod skytternes pile.

                                         (Læs Sl 60,1-7)

1 Tim 6,12

Strid den gode strid, som hører troen til,

vind det evige liv, som du er kaldet til.

DDS 480,5

Det er en sag at mærke

til trøst i kampens tid,

de svage bliver stærke

i allerstørste strid;

jo værre det går til,

des mere skal du vinde

og større kraften finde,

når du kun stride vil.

17

Salme 60,13

Stå os bi mod fjenden,

for menneskers hjælp er intet værd.

                            (Læs Sl 60,8-14)

Matt 6,13b

For Riget er dit og magten og æren i evighed!

Amen.

DDS 192,9

Ja, jeg tror på korsets gåde,

gør det, Frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister!

Sig: vi går til Paradis!

18

Salme 61,5

Lad mig for altid få lov til at bo i dit telt,

og have mit skjulested 

under dine vingers skygge.

                                       (Læs Sl 61,1-9)

Mal 3,20a

Men for jer, som frygter mit navn,

skal retfærdighedens sol stå op med lægedom

under sine vinger.

DDS 662,5

Du sender os i sorg og nød

den salve, som os kvæger,

din Ånd har trøst mod synd og død,

vort banesår du læger;

du salver ej til dødens dal,

men kongelig til Himlens sal

med glædens oliestrømme.

19

Salme 62,3

Han alene er min klippe og frelser,

min høje fæstning,

jeg skal aldrig snuble.

                             (Læs Sl 62,1-9)

1 Joh 2,28

Og nu mine børn, bliv i ham. Da kan vi være

tillidsfulde, når han komme til syne og behøver

ikke at skamme os, når han kommer.

DDS 757,6

Vi os befale i Jesu vold,

når vi vore øjne tillukke,

Gud være vor klippe, vort værn og skjold

mod alt ondt, som os kan trykke!

Glæde os Gud i Himmerig!

20

Salme 62,11

Stol ikke på vold, læg ikke dit liv øde ved at

stjæle og røve. Og hvis rigdommen vokser

mere end godt er, så lad ikke dit hjerte få del i det.

                                                 (Læs Sl 62,10-13)

Luk 12,15

Tag jer i agt for enhver form for griskhed!

Selv om et menneske har nok så meget,

består det sande liv ikke af det, som han ejer.

DDS 46,1

Sorrig og glæde de vandre til hobe,

lykke, ulykke de gange på rad,

medgang og modgang hinanden tilråbe,

solskin og skyer de følges og ad.

Jorderigs guld

er prægtig muld,

Himlen er ene af salighed fuld.

21

Salme 63,4

For din kærlighed er bedre end livet,

derfor skal mine læber lovprise dig.

                               (Læs Sl 63,1-9)

Joh 17,3

Og dette er det evige liv, at de kender dig,

den eneste sande Gud,

og Jesus Kristus, som du har sendt.

DDS 281,3

Kom, Helligånd, og vidne giv

i mig, at Jesus er mit liv,

og at jeg intet andet ved

end Jesus mig til salighed!

22

Salme 63,12

Men kongen skal glæde sig i Gud;

enhver der sværger ved ham skal juble,

for løgnernes mund vil blive lukket.

                                (Læs Sl 63,10-12)

Åb 22,15

Udenfor er hundene, troldmændene, de utugtige,

morderne, afgudsdyrkerne og enhver, der elsker

og øver løgn.

DDS 506,5

Ingen sø så stærk udbryder,

ingen strøm så vældig går,

ingen ild så heftig syder,

intet mod vor Gud forslår,

ingenting kan lignes mod

Herrens nådes store flod,

vore synder bort at drive,

medens vi er her i live.

23

Salme 64,9

Han vil ødelægge dem på grund af deres egne ord,

alle, der ser dem, vil ryste på hovedet.                                                                                                                                         (Læs Sl 64,1-11)

Matt 12,37

På grund af dine ord skal du blive kendt retfærdig,

og på grund af dine ord skal du blive fordømt.

DDS 589,6b

Vær min formand, at jeg ej

kommer på den brede vej,

aldrig fra dit fodspor viger,

til jeg ind i Himlen stiger!

24

Salme 65,4

Hvor talrige vore synder end er,

du eftergiver dem, du vil tilgive dem.

                                 (Læs Sl 65,1-9)

Kol 2,14

Det anklagende skyldbrev,

det, der vidnede imod os;

han har fjernet det fra vor midte

og naglet det til korset.

DDS 242,5a

Har du mange synder,

Jesus dig forkynder:

gælden er betalt.

Her er ingen vrede,

nåden den er rede,

det er rigtigt alt.

25

Salme 65,10a

Med gaver i overflod har du gæstet landet,

du har skænket det rigdom i mængde.

Guds bæk er fuld af vand.

                                    (Læs Sl 65,10-14)

Åb 22,17

Ånden og bruden siger: ”Kom!”

Lad den, der hører, sige: ”Kom!”

Den, der tørster, skal komme.

Hvem, der vil, skal komme og modtage det vand,

som giver evigt liv, for intet

DDS 33,3b

Da åbner sig som aldrig før

Guds-rigets port, Guds-husets dør

og livets kilder alle.

26

Salme 66,7a

Han hersker for altid ved sin styrke,

han holder øje med nationerne.

                               (Læs Sl 66,1-7)

Es 9,5

For et barn er født os, en søn er givet os.

Herredømmet hviler på hans skuldre;

man kalder ham Underfuld Rådgiver, Vældig

Gud, Evig Fader, Fredsfyrste.

DDS 318,1

Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,

skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;

riget skal stå,

salighed folket opnå

trods alle åndernes krige.

27

Salme 66,12

Du lod mennesker ride hen over vore hoveder; 

vi kom gennem ild og vand,

men så førte du os ud til et sted med overflod.

                                            (Læs Sl 66,8-12)

Es 43,2

Når du går gennem vande, er jeg hos dig,

når du går gennem floder, overskyller de dig ikke,

må du gennem ild, da skal du ikke brænde dig,

og flammerne fortærer dig ikke.

DDS 633,3a

Så fremad da i Jesu navn,

trods stene og trods stokke!

Og stands ej, om end luefavn

dig byder stolte blokke!

28

Salme 66,16b

Alle I, som kender til at have ærefrygt for Gud,

hør, hvad han har gjort mod mig.

                                            (Læs Sl 66,13-20)

ApG 4,20

Vi kan under ingen omstændigheder tie om det,

som vi har hørt og set.

DDS 8,2

Se, skal jeg alt fortælle

fra mine ungdomsår,

hvad skæbne og tilfælde

mig da for hånden var,

jeg kan dog andet ej

end i forundring falde

ved Guds husholdnings vej.

29

Salme 67,4

Lad folkene prise dig, o Gud,

lad alle folkene prise dig.

                     (Læs Sl 67,1-8)

Matt 11,12

Siden Johannes Døbers dage og indtil nu

tages Himmeriget med storm,

og de, der stormer det, river det til sig.

DDS 592,3a

Træng i Guds arme ind,

og fat din Jesu hjerte,

det koste i dit sind,

ihvad det vil for smerte.

30

Salme 68,3

Som røg, der vejres bort med vinden,

som voks, der smelter i ilden,

sådan forgår de onde for Guds åsyn.

                                (Læs Sl 68,1-7)

Åb 1,7

Se, han kommer i skyerne! Hvert øje skal se ham,

også de, der har gennemboret ham; og alle jordens

folk skal bryde ud i klageråb over ham. Ja, amen!

DDS 270,3

Tålmodigheds og trøstens Gud

han give, at vi kunne

med ét sind holde stadig ud

og længes alle stunde,

at vi vor Jesus kunne se

i skyen, da vor verdens ve

skal evig gå til grunde.

31

Salme 68,11b

I din godhed, Gud, sørgede du for de hjælpeløse.

                                               (Læs Sl 68,8-15)

Es 46,4

Jeg forbliver den samme til og med den høje alder.

Hvis du er blevet grå, vil jeg stadig bære dig. 

Det har jeg gjort, og det bliver jeg ved med.

Jeg vil bære dig, og jeg vil forløse dig.

DDS 508,2

Du ene var og er og bliver

den arme verdens rige trøst,

det vidnesbyrd enhver dig giver,

som kender dig, vor øjenlyst.

Så stor er ingen nød at finde,

som ikke for din kraft må svinde.