1                                                                                                        Marts

Salme 29,11

Herren skænker kraft til sit folk,

Herren velsigner sit folk med fred.

                           (Læs Sl 29,1-11)

Joh 16,33

Alt dette har jeg sagt til jer, for at I skal eje fred

i mig. I verden vil trængsel blive jer til del,

men vær frimodige, jeg har overvundet verden.

DDS 648,5

Vel! Jeg er i Jesus fornøjet og fro,

i trængsel og glæde han bliver min ro;

hvad ham kun behager,

jeg gerne antager,

han ved, hvad mig tjener, og søger min fred,

thi er jeg frimodig og bliver derved.

2                                                                                                       

Salme 30,6

Hans vrede varer et øjeblik,'

men så følger hans kærlighed livet igennem;

og selvom sorgen gæster os den hele aften,

så venter der os en morgen rig på glæde.

                                         (Læs Sl 30,1-6)

Es 54,7

Et kort øjeblik har jeg forladt dig,

men med åbne arme vil jeg igen tage mig af dig.

DDS 488,6

Og om du blev så syg i sind,

som på dig lå Guds vrede,

lad ingen skygge, intet skin

til mishåb dig forlede.

Med Herren strid den gode strid!

Han synes vred, men er dog blid,

thi lad dig ej forfærde!

3                                                                                                       

Salme 30,12

Du forvandlede min klage til en runddans,

min sørgedragt tog du og gav mig en festklædning.

                                                 (Læs Sl 30,7-13)

Jer 31,13b

Deres sorg vender jeg til glæde,

jeg trøster dem og giver dem glæde efter sorg.

DDS 78,2

Rejse sig det faldne mod,

rinde let uroligt blod,

frygt og sorg forsvinde!

4                                                                                                       

Salme 31,2

Hos dig, Herre, skjuler jeg mig,

lad mig aldrig blive gjort til skamme,

befri mig og skaf mig ret.

                                (Læs Sl 31,1-9)

Luk 7,50

Din tillid er din redning. Gå bort med fred.

DDS 530,7

O du min frelses klippe

og trøst i al min ve,

lad troen dig ej slippe,

før jeg dig hist kan se!

5                                                                                                       

Salme 31,10

Vær nådig mod mig, Herre, for jeg er i nød,

mine øjne er mørke af bitter sorg,

jeg er ganske udmattet til legeme og sjæl.

                                      (Læs Sl 31,10-14)

Joh 1,12

De, som dog tog imod ham, har han givet ret

til at blive Guds børn, de, der tror på hans navn.

DDS 44,1

Urolige hjerte!

Hvad fejler dig dog?

Hvi gør du dig smerte,

du ej har behov?

Er han ej min Fader, som råder for alt?

Er ej mine tanker og hovedhår talt,

og har ej den bedste til ven mig udvalgt?

6                                                                                                       

Salme 31,17

Lad dit ansigts milde lys lyse over din tjener,

frels mig, for du holder af mig.

                                        (Læs Sl 31,15-19)

Ez 39,29

Aldrig mere skjuler jeg mit ansigt for Israel,

nu hvor jeg har udgydt min Ånd over dem.

Jeg, Gud Herren, har talt.

DDS 766,4

Der går ej nogen dag til ende,

jeg jo min Herres ansigt ser;

ihvordan bladet sig mon vende,

og om ej altid lykken ler,

dog finder jeg Guds nådes gunst

at overgå al flid og kunst.

7                                                                                                       

Salme 31,24

Elsk Herren, I, som hører til hans trofaste.

Herren beskytter de trofaste, men måler til fulde

straffen ud for enhver, der lever i hovmod.

                                             (Læs Sl 31,20-25)

Joh 21,17

Herre, du ved alt!

Du ved, at jeg holder af dig. 

DDS (594,2)

Ingen haver det begrædt,

at han elsked Jesus ret;

ingen deraf ve har fundet,

at han var med ham forbundet;

Jesus ene have kær

er at være salig her.

8                                                                                                       

Salme 32,1

Mere end lykkeligt er det menneske,

hvis fejltrin er tilgivet, og hvis synd er skjult.

                                             (Læs Sl 32,1-7)

2 Mos 12,23b

Når Herren ser blodet på overliggeren og de to

dørstolper, vil han gå forbi din dør og ikke tillade

ødelæggeren at slippe ind i dit hus og dræbe nogen.

DDS 439,3

O du Guds Lam!

med korsets skam,

du bar al verdens synder,

derfra vort liv begynder;

vor død til trods

opliv du os!

9                                                                                                       

Salme 32,11

I retfærdige, glæd jer i Herren, bryd ud i jubel,

syng en glad sang, alle I oprigtige af hjertet!

                                             (Læs Sl 32,8-11)

Ef 1,7

I ham har vi forløsningen ved hans blod,

syndernes forladelse,

takket være hans rige nåde.

DDS 190,2a

Det lam er Herren stor og stærk,

med Adams æt forbundet,

som Gud til vor forløsnings værk

har ene dygtig fundet.                              

10                                                                                                       

Salme 33,4

Herrens ord er sandt,

alt, hvad han gør, vidner om hans trofasthed.

                                         (Læs Sl 33,1-12)

1 Thess 2,13b

I tog imod det, ikke som ord fra mennesker,

men som Guds eget ord, hvad det i sandhed er.

DDS 136,7

Denne stjerne lys og mild,

som kan aldrig lede vild,

er hans Guddoms-ord det klare,

som han os lod åbenbare

til at lyse for vor fod.                              

11                                                                                                        

Salme 33,18

Herren våger med sit øje over dem,

der kender til at frygte ham,

og som håber på hans kærlighed.

                          (Læs Sl 33,13-19)

Matt 9,36

Ved synet af menneskemængden fik han dyb

medynk med dem, for de var forkomne og

hjælpeløse som får uden hyrde.

DDS 495,2a

Midt i døden knuger os

Helveds magt og vrede.

Hvem kan os af denne nød

ud i frihed lede?

Du, Herre Krist, alene!

Så inderligt du ynkes ved

al vor synd og usselhed.

12                                                                                                        

Salme 33,21

Ja, vort hjerte fryder sig over ham,

vi sætter vor tiltro til hans hellige navn.

                                 (Læs Sl 33,20-22)

Fil 4,4

Glæd jer altid i Herren.

Jeg siger det igen: Glæd jer!

DDS 487,1

Nu fryde sig hver kristen mand

og springe højt af glæde!

Ja, lad os alle trindt om land

med liv og lyst nu kvæde!

For Gud, så god som han er stærk,

har gjort et herligt underværk,

betalt i dyre domme.

13                                                                                                        

Salme 34,3

Min sjæl er jublende stolt af Herren,

lad alle de tyngede lytte til og finde glæde.

                                         (Læs Sl 34,1-6)

1 Kor 1,31

Hvis nogen ønsker at rose sig,

så lad det være en ros over at kende Herren.

DDS 365,2

Dem, som gik vild i livets ørk,

de arbejdstrætte, gamle,

dem, verden tykkes gold og mørk,

du, Jesus, ville samle.

Det, som i verden intet var,

du til et folk dig udvalgt har,

din arvepart dem skænker.

14                                                                                                        

Salme 34,7

Dette hjælpeløse menneske råbte,

og Herren gav agt på det,

han frelste mig ud af al min nød.

                         (Læs Sl 34,7-15)

Joh 6,37

Alle de, der bliver betroet mig af Faderen,

skal komme til mig, og de, der kommer til mig,

vil jeg aldrig lukke ude.

DDS 506,1a

Hjerte, lad dig ej indbilde,

at du er af Gud forstødt,

hold dig fast til ordets kilde,

evangelium er sødt!

15                                                                                                        

Salme 34,18

Når hjælpeløse mennesker råber,

giver Herren agt på det,

han frier dem ud af al deres nød.

                      (Læs Sl 34,16-23)

2 Kor 4,17

Den lette og øjeblikkelige lidelse skænker os en

altoverskyggende fylde af evig herlighed.

DDS 630,2

Vor trængsel er en gave

af Jesu milde hånd,

et tegn, som de skal have,

der drives af Guds Ånd.

Vor trængsel er en ære,

som Gud os dertil gav

vor Jesus lig at være;

det rose vi os af.

16                                                                                                        

Salme 35,3b

Sig til min sjæl: ”Jeg er din frelse.”

                             (Læs Sl 35,1-10)

Matt 1,21

Maria skal blive givet en søn.

Ham skal du give navnet Jesus,

for han er den,

der skal frelse sit folk fra dets synder.

DDS 58,1

Jesus! Frelser og Befrier

er dit dyrebare navn;

for enhver, som på dig bier,

er og frelser du af gavn,

så dit frelsernavn på jord

er det store nådens ord,

i dit navn genfødes sjæle,

i dit navn Guds engle knæle.

17                                                                                                        

Salme 35,16

De gudløses forsamling driver spot med mig,

de skærer tænder imod mig.

                                       (Læs Sl 35,11-16)

Matt 27,40

Du, som bryder templet ned og bygger det op igen

på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds Søn,

og stig ned fra korset.

DDS 193,1a

O hoved, højt forhånet

med blodig sår og ve!

O hoved, tornekronet

til smerte, spot og spe!

18                                                                                                        

Salme 35,18

Jeg vil takke og ære dig i din menighed,

jeg vil prise dig, hvor dit folk er samlet

                                 (Læs Sl 35,17-24)

ApG 1,3

Gang på gang gennem 40 dage beviste han for dem efter sin lidelse, at han igen var i live.

DDS 223,3

Danser for Herren! Lovsynger hans navn!

Herlig vor frelser, med bod for savn,

Kristus opstod fra de døde!

Kommer, I hedninger alle, og kender

saligheds-vejen til jorderigs ender:

Jesus opstod fra de døde!

19                                                                                                        

Salme 35,27

Lad alle dem, der vil give mig min ære tilbage,synge og le.

De skal sige og til stadighed gentage:

”Stor er Herren, som under sin tjener fred.”

                                                            (Læs Sl 35,25-28)

1 Kor 15,10a

Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans

nåde imod mig har ikke været uden virkning.

DDS 644,1

Aldrig er jeg uden våde,

aldrig dog foruden nåde,

altid har jeg suk og ve,

altid kan jeg Jesus se.

20                                                                                                        

Salme 36,4

Hans munds ord er ulykke og svig,

han er holdt op med at handle klogt og ærligt.

                                             (Læs Sl 36,1-5)

Judas vers 18

Ved tidernes ende vil der komme spottere,

som lever efter deres egne gudløse lyster

DDS (563,3)

Ak, bliv med lysets stjerne

dog hos os klar og mild;

din sandhed om os værne,

at ej vi fare vild!

21                                                                                                        

Salme 36,9

Vi gør os rigeligt til gode med overfloden fra dit hus;

du lader os drikke af din glædes springvæld.

                                                      (Læs Sl 36,6-13)

Joh 6,35

Den, der kommer til mig, skal ikke mere hungre,

og den, der tror på mig, skal aldrig mere tørste.

DDS 31,4

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,

du bjærger den bævende due.

Hos dig er livets det evige væld,

og lys i dit lys skal vi skue.

22                                                                                                        

Salme 37,5

Læg dit liv i Herrens hænder,

stol på ham, han vil hjælpe dig.

                        (Læs Sl 37,1-6)

Luk 22,42

Fader, hvis du vil,

så tag da dette lidelsens bæger fra mig,

dog lad ikke min vilje, men din vilje ske.

DDS 754,3

Takke ham, som gav mig, når sol står op,

selv at føle morgen i sjæl og krop,

at al mørkhed svinder og sjælevé,

blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

23                                                                                                        

Salme 37,11

Dog, de hjælpeløst afhængige skal arve landet,

og de skal i rigeligt mål smage freden.

                                            (Læs Sl 37,7-11)

Rom 8,17

Men er vi børn, da er vi også arvinger. Vi er Guds

arvinger og Kristi medarvinger, for såfremt vi

deler med ham i hans lidelse, skal vi også dele

med ham i hans herlighed.

DDS 313,6a

Vor børnerets vidne! hjælp Abba* at sige                        *Rom 8,15-16

med hjerte og mund,

og tryk mig den vished at arve dit rige

i inderste grund!                                                      

24                                                                                                        

Salme 37,15

Men deres sværd trænger ind i deres eget hjerte,

deres buer bliver brækket midt over.

                                             (Læs Sl 37,12-15)

Matt 26,52

For alle, som griber til sværd,

skal omkomme ved sværd

DDS 210,4

For Jesu navn hans fjender fly

og styrte for hans sværd,

mens kronen vinker over sky

den mindste, ham har kær!

25                                                                                                        

Salme 37,22

De, som Herren velsigner, får landet i eje,

de, der er under forbandelse, går under.

                                    (Læs Sl 37,16-24)

Rom 8,32

Han, som end ikke sparede sin egen Søn,

men gav ham hen for os alle,

skulle han ikke skænke os alt med ham?

DDS 665,3

Hans Ånd er i mit hjerte

og styrer selv mit sind,

fordriver al min smerte

og bringer lys derind,

befæster der sit rige

og nådens stærke pagt,

at jeg kan Abba sige

af ganske sjælemagt.

26                                                                                                        

Salme 37,31

Guds lov lever i den retfærdiges hjerte,

med faste skridt går han Guds veje.

                                (Læs Sl 37,25-33)

Joh 8,51

I sandhed forsikrer jeg jer:

Den, der holder sig til mit ord, skal ikke se døden.                                                                                                                  

DDS 298,1

Helligånden trindt på jord

er Guds røst med livets ord;

hvem der har for sandhed øre,

i Guds nådes røst kan høre

Guddoms-faderhjertet slå.

27                                                                                                        

Salme 37,34

Regn med Herren og bliv på den vej,

som han anviser.

                            (Læs Sl 37,34-40)

Efs 2,10

For vi er Guds værk, skabt i Kristus Jesus

til gode gerninger, som Gud på forhånd har

lagt til rette for os, for at vi skulle vandre i dem.

DDS (578,3)

Gud intet ondt dig gøre vil,

men al din ve den gør din egen vilje;

byd Gud dit arme, bange hjerte til,

han skal det snart med trøst og glæde stille;

giv Gud din vilje, al din vilje snart,

så er det klart!

28                                                                                                        

Salme 38,5

Mine synder vokser mig over hovedet,

de er som en byrde, jeg ikke mere kan bære.

                                          (Læs Sl 38,1-9)

1 Joh 1,9

Såfremt vi bekender vore synder,

er han trofast og retfærdig,

så han tilgiver os vore synder

og renser os for al uretfærdighed.

DDS 496,2

Hos dig jo nåde gælder kun,

af den du synd tilgiver,

thi ren og hellig i sin grund

vor gerning aldrig bliver.

Hvo kan, o Gud, for dig bestå?

Enhver for dommen skælve må

og ty hen under nåden.

29                                                                                                        

Salme 38,10

Herre, du kender mine suk,

du ved, at mit hjerte krymper sig i mig.

                                (Læs Sl 38,10-17)

Mika 7,9a

Jeg har syndet imod Herren,

derfor må jeg bære hans vrede,

indtil han igen siger god for mig

og skaffer mig ret.

Han bringer mig ud i lyset,

og jeg skal se hans frelse.

DDS 501,3a

Jeg bekender for dig, Herre,

at jeg gjorde skam og synd,

jeg dit barn ej ville være,

ak, din nåde mig forkynd!

30                                                                                                        

Salme 38,22

Herre, lad mig ikke i stikken,

hold dig ikke skjult for mig.

                  (Læs Sl 38,18-23)

Hebr 12,4

I jeres kamp mod synden er I endnu ikke kommet

til det punkt, hvor det har kostet jeres blod.

DDS (439,3)

Se til din Søns den blodig bitre kvide,

hvad han for vore synder ville lide,

at han sig selv som offer, os til både,*                                      *gavn     

hengav i nåde.

31                                                                                                        

Salme 39,4a

Min lidelse brændte i mit indre,

jeg stønnede, overvældet af angst,

og den brændende hede slog ud i lys lue.

                                     (Læs Sl 39,1-7)

Es 29,2

Men engang bringer jeg trængsel over Ariel,*

da skal det krympe og klage sig,

først da skal det blive et Ariel for mig,

et offeralter.                                                     *Ariel (Jerusalem) betyder her ”Guds alter”

DDS 45,2

Jeg går i trængsel, hvor jeg går,

mod synden skal jeg stride;

om Gud med korsets ris mig slår,

det skal jeg tålig lide;

tit ingen vej jeg ser,

hvor jeg kan vandre mer,

når modgangs tåge om mig står.

Jeg går i trængsel, hvor jeg går.