1                                                                                  Oktober

Salme 109,5

De gengælder mig med ondt for godt,

med had for kærlighed

                              (Læs Sl 109,1-6)

2 Tim 1,8

Skam dig altså ikke ved vidnesbyrdet om

vor Herre, (…) men bær din del i lidelsen

for evangeliet ved Guds kraft.

DDS 336,4b

Og tage de vort liv,

gods, ære, barn og viv,

lad fare i Guds navn!

Dem bringer det ej gavn,

Guds rige vi beholder.

2

Salme 109,8

Få bliver hans dages tal,

og hans embede bliver tildelt en anden.

                                (Læs Sl 109,7-15)

Jer 17,11

Som en agerhøne, der udruger æg, den ikke har

lagt, er den, der på uærlig vis skaffer sig rigdom;

i hans bedste alder må han slippe den, og ved sit

livs afslutning vil det vise sig, at han var en tåbe.

DDS 621,3

Så prøv dig nu i grunden,

om du ej verden har

i hjertet, Gud i munden,

og dermed sagen klar;

som hykleren er van

på mammon kun at håbe,

på Gud sig dog beråbe,

det går umuligt an.

3

Salme 109,16

Et sådant menneske kender ikke til medlidenhed,

han forfølger de fattige og trængende,

og søger kun at dræbe de fortvivlede.

                                            (Læs Sl 109,16-20)

Jak 2,6

Men I har foragtet de fattige. Er det ikke de rige,

som undertrykker jer og slæber jer i retten?

DDS 114,4a

Er I fattige og arme,

ind kun stig,

han er rig

og har hjertevarme!

4

Salme 109, 31

Ja, han står ved den fattiges side,

for at frelse ham fra dem, der dømmer ham.

                                    (Læs Sl 109,21-31)

Rom 8,1

For dem, der således er i Kristus Jesus, findes der

ikke mere nogen fordømmelse.

DDS 512,2b

Gud for alle riger

dømmer selv og siger:

Denne han er fri,

han er to't

i Jesu blod!

Satan, synd og død må rømme,

hvo vil da fordømme?

5

Salme 110,7

Han drikker af bækken langs vejen,

derfor har han styrke til at løfte hovedet.

                                          (Sl 110,1-7)

Joh 7,37

Er der nogen, der tørster, lad dem komme til mig,

og lad dem drikke.

DDS 596,3b

Hen til ham de fromme gik,

øste nådens læskedrik,

vidned årle, vidned silde:

Jesus Krist er livsens kilde!

6

Salme 111,4b

Herren er fuld af medynk, Herren er nådig

                                         (Sl 111,1-5)

1 Tim 1,16

Men når barmhjertighed blev mig til del,

var det for at Jesus Kristus på mig,

som den værste blandt syndere,

skulle vise hele sin langmodighed

til et forbillede for dem,

som senere skulle komme til tro på ham

og modtage evigt liv.

DDS 511,2

Jesus han er syndres ven,

derfor kom han ned til jorden.

O den glæde! Frelseren

selv et menneske er vorden.

Haster, løber til ham hen!

Jesus han er syndres ven.

7

Salme 111,9a

Han har sendt sit folk forløsning

og fastsatte sin pagt for evigt.

                       (Læs Sl 111,6-10)

Matt 26,28

Dette er mit blod, pagtsblodet,

udgydt for mange til syndernes forladelse.

DDS 458,4

Kristus er for alle givet,

vil for alle være livet,

alle byder han sig hel,

vil med sig os fast forene,

han er vinstok, vi er grene

og har alle i ham del.

8

Salme 112,9a

Rundhåndet deler han ud til de fattige.

Der er ingen ende på den fremgang,

han gør i det gode.

                               (Læs Sl 112,1-10)

Matt 11,5d

Det gode budskab bliver forkyndt for fattige.

DDS 508,6

Jeg fattig er og fuld af plage,

o nåderige Jesus, kom,

og lad mit arme hjerte smage

dit søde evangelium,

at jeg endogså her i live

må derved rig og salig blive!

9

Salme 113,4

Herren hersker over alle nationer, 

hans herlighed er over alle himle.

                          (Læs Sl 113,1-4)

Hebr 2,7-8a

Du lod ham en kort tid rangere under englene.

Du har kronet ham med herlighed og ære,

alt har du lagt under hans magt.

DDS 417,3

O du herlighedens glans,

lys af lys, Guds hjertes tale,

træng dig gennem sind og sans,

væk os af al tungheds dvale!

Bøn og sang lad liflig klinge,

ordet frugt mangfoldig bringe!

10

Salme 113,7

Han rejser den ringe op fra støvet,

han løfter den fattige op af skarnet.

                            (Læs Sl 113,5-9)

Luk 1,52

De magthavende har han stødt fra tronen,

de med den lave status blev højt placeret.

DDS 114,4

Er I fattige og arme,

ind kun stig,

han er rig

og har hjertevarme!

Fyldt af forråd er hans lade,

og han huld

skifter guld,

som gør hjerter glade.

11

Salme 114,8

Gud, som gør klippen til en fontæne,

flint til et sprudlende væld.

                              (Læs Sl 114,1-8)

Es 58,11

Han vil give dig fornyet styrke,

han vil gøre dig til en overrislet have,

en brønd, hvor vandet aldrig skuffer.

DDS 502,2

Indtil jeg fandt det kildespring,

gik jeg på tørre veje,

jeg søgte trøst i mange ting,

de kunne ej fornøje

den sjæls-attrå,

som i mig lå,

enddog jeg ikke tænkte på

at søge til det høje.

12

Salme 115,3

Vor Gud er Gud i himlene,

han gør alt, hvad han finder behag i.

                                (Læs Sl 115,3)

Joh 6,69

Vi tror fast og sikkert, at du er Guds hellige.

DDS 318,3

Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!

Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!

Hos os du bliv!

Vær du vort lys og vort liv,

alt, hvad vort hjerte begære!

13

Salme 115,13

Store og små vil han velsigne,

enhver der frygter Herren.

                   (Læs Sl 115,9-18)

ApG 10,34b-35

Nu ved jeg sikkert, at Gud ikke kender til

personsanseelse, men at enhver – uanset hvilket

folk han tilhører – har Guds yndest, når han

er gudfrygtig og handler retfærdigt.

DDS 289,1

Nu bede vi den Helligånd

at sammenknytte os ved troens bånd

og til verdens ende

kirken at bevare,

nådig at afvende

al dens nød og fare.

Herre, hør vor bøn!

14

Salme 116,3

Dødens reb havde bundet mig,

dødsrigets rædsler havde grebet mig,

jeg kendte kun til angst og sorg.

                              (Læs Sl 116,1-4)

1 Pet 4,12

Elskede, I skal ikke undre jer

over den ildprøve, som I - for at blive lutret -

må stå igennem,

som om der skete jer noget mærkeligt.

DDS 612,1

Den store mester kommer, 

fuldkærlig er hans id:

Han sidder ved smeltediglen

og lutrer sølvet med flid.

15

Salme 116,7

Fald til ro igen, min sjæl,

for Herren har gjort vel imod dig!

                          (Læs Sl 116,5-9)

Es 44,22b

Vend tilbage til mig, for jeg har forløst dig.

DDS 645,1

Stille er min sjæl til Gud,

til min Gud, som hjælpe kan;

verdens trøst kan snart gå ud,

flyder hastigt bort som vand.

Løb, min sjæl, fra verdens bo,

træng dig ind til Gud i ro!

16

Salme 116,15

Det falder Herren svært, når hans trofaste dør.

                                        (Læs Sl 116,10-15)

Åb 14,13

Mere end lykkelige er de døde, som dør i Herren

fra nu af. Ja, siger Ånden, lad dem hvile efter

deres møje, for deres dage følger dem.

DDS 193,5

Når herfra jeg skal vige,

da vig du ej fra mig!

Og når jeg ned skal stige

i graven, vis mig dig!

Træd frem, så snart mit hjerte

er stedt i dødens nød,

forkort min angst og smerte

for din den hårde død!

17

Salme 116,17

Jeg vil bære et takoffer frem for dig

og påkalde Herrens navn.

                         (Læs Sl 116,16-19)

1 Thess 5,17-18

Bed uden ophør.

Tak Gud under alle omstændigheder.

Dette er, hvad Gud ønsker af jer i Kristus Jesus.

DDS 583,1

Falder på dig modgangs hede,

nød og jammer, spe og spot,

o, da må du flittig bede,

bønnen er for alting godt.

Midt igennem korsets ve

kan du da i ordet se,

hvordan Jesu milde hjerte

ser og føler al din smerte.

18

Salme 117,2

Stærk er hans kærlighed til os,

evig er Herrens trofasthed. Halleluja.

                              (Læs Sl 117,1-2)

Rom 5,8

Gud har imidlertid bevist sin kærlighed mod os

netop ved, at Kristus døde for os,

mens vi endnu var syndere.

DDS 490,2a

Men du har elsket verden så,

at før den skulle blive

fordømt og ganske under gå,

din Søn du ville give.

19

Salme 118,4

Lad nu alle dem, der tilbeder Herren, sige:

Hans forskelsløse godhed kender ingen grænser.

                                              (Læs Sl 118,1-4)

Mal 3,20a

Men for jer, der frygter mit navn,

skal retfærdighedens sol herefter stå op

med lægedom under sine vinger

DDS 407,2

Sejer! Glæde over glæde!

Nu et lys for mig opgår:

Jesus! Du var selv til stede,

nu jeg ved det, hvor og når:

hånd du på mit hoved lagde,

grant jeg ved nu, hvad du sagde,

hvor jeg døbtes med dit ord,

hvor du bød mig til dit bord.                    

20

Salme 118,6

Herren er med mig, jeg vil ikke være bange,

hvad kan et menneske gøre mig?

                                        (Læs Sl 118,5-9)

Rom 8,31

Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

DDS 665,1a

Er Gud for mig, så træde

mig, hvad der vil, imod!

Jeg kan i bønnens glæde

det trine under fod.                    

21

Salme 118,14

Herren er min styrke og min lovsang, 

han blev mig til frelse.

                           (Læs Sl 118,10-14)

1 Kor 1,25

Guds tåbelighed er nemlig forstandigere end 

menneskers visdom, og Guds svaghed

er stærkere end menneskers styrke.

DDS (16,4)

Når sjælen sidder kold og svag

i stor anfægtnings mørke,

da just på sådan prøvens dag

du selv er al dens styrke;

du fører os i mulm og mørk',

hvor ingen vej og ende

er at kende,

før vi fra verdens ørk

til Himlens hjem os vende.

22

Salme 118,18

Ganske vist har Herren mødt mig med svære ting,

men han overlod mig ikke til døden.

                                             (Læs Sl 118,15-18)

Åb 3,19

Jeg irettesætter og straffer enhver,

som jeg har kær.

DDS 583,4

Lær vor Herres vej og måden,

som han fører sine på,

han vil styrke dem i nåden,

når han synes tungt at slå.

Lever dog vor Gud endnu,

tier han, så tal kun du,

storm med magt til Himlens volde!

Gud kan intet dig forholde.

23

Salme 118, 22

Den sten, der blev vraget af bygmestrene,

er blevet hovedhjørnesten.

                                 (Læs Sl 118,19-23)

Luk 10,16

Den, der hører på jer, hører på mig,

og den, der afviser jer, afviser mig,

men den, der afviser mig, afviser ham,

som har sendt mig.

DDS (328,1)

Kundskabs fader, visdoms væld,

til vor gerning giv os held!

Hvad her plantes, lad det lykkes,

hvad her grundes, lad det bygges

på den rette hjørnesten!

24

Salme 118,25

Herre, bring os dog frelse!

            (Læs Sl 118,24-29)

Joh 19,30

Det er fuldbragt!

DDS 210,3

Syng højt, Guds folk:

Det er fuldbragt,

vor frelser sejer vandt,

al verden ham er underlagt,

hvis blod på korset randt! 

25

Salme 119,1

Mere end lykkelige er de, der lever ulasteligt

og følger den vej, som Herrens lov anviser.

                                           (Læs Sl 119,1-8)

Matt 5,48

Vær således fuldkomne, som jeres himmelske

Fader er fuldkommen.

DDS 642,4

Min tro og trøst, mit håb, min bøn,

o Herre, du formere,

giv mig frit mod og tålmod skøn,

mit levned du regere,

at i din frygt jeg vandrer så,

at jeg et evigt liv kan få,

når her jeg ej er mere!

26

Salme 119,11

Jeg holder fast ved dit ord i mit hjerte,

for at jeg ikke skal synde imod dig.

                                (Læs Sl 119,9-16)

Gal 5,16

Lever I jeres liv i Ånden, da vil I ikke give efter

for de syndige lidenskaber, som bor i jeres kød.

DDS 753,4

Lad nu ej smitte os kødets sans,

verdens lyster og lader,

tænd i vort hjerte din helligheds glans,

hellige, kærlige Fader!

27

Salme 119,21

De stolte truer du med forbandelse,

alle dem, der forkaster dine retningslinier.

                                   (Læs Sl 119,17-24)

Gal 3,10

For alle de, der stoler på egen lovopfyldelse,

er under forbandelse.

For der står jo skrevet:

Forbandet er enhver, der ikke holder sig til

alle lovbogens forskrifter og opfylder dem.

DDS 484,1

Du, som vejen er og livet,

dig vi har vort håndslag givet,

Jesus, dig, på hvem vi tror;

mellem alle verdens røster

din er ene den, som trøster;

led os i dit hyrdespor!

28

Salme 119,32

Med ildhu går jeg dine buds veje,

for du har øget min indsigt.

                      (Læs Sl 119,25-32)

2 Kor 5,14

Kristi kærlighed driver os,

siden vi er kommet til den erkendelse,

at én er død for alle, og derfor er alle døde.

DDS 304

Gud Helligånd, opfyld med lyst

din troende forsamlings bryst!

Med Himlens ild du os antænde

af Kristi kærlighed at brænde!

For hjerterne dig åbenbar!

Oplys dem med din lampe klar,

så alle tunger trindt på jord

som én bekender troens ord

og sjunger som i englekor:

Halleluja, halleluja!

29

Salme 119,36

Lad mit hjerte være behersket af din lov

og ikke længere af begær efter penge.

                                (Læs Sl 119,33-40)

1 Tim 6,10a

Kærlighed til penge er roden til alt ondt.

DDS 41,2

Føden og klæden, hus og hjem,

skulle Guds børn gå vild om dem?

Mennesket lever af Guds ord,

hjemme har børn, hvor fader bor.

O, Gud ske lov!                     

30

Salme 119,45

Da skal jeg vandre i den sande frihed,

for jeg har overgivet mig til dine befalinger.

                                      (Læs Sl 119,41-48)

Joh 8,36

Hvis Sønnen får frigjort jer,

skal I være virkelig frie.

DDS 312,4a+c

Fyld med ånd vort virke,

sign os i din kirke,

led i lys os frem!

Løs os dog

af syndens åg,

lad os fri i Kristus findes,

til Guds hjerte bindes! 

31

Salme 119,50

I min elendighed er dette min trøst:

dine løfter giver mig livet på ny.

                        (Læs Sl 119,49-56)

Joh 6,68

Simon Peter svarede: Herre,

til hvem skal vi så gå?

Kun i dine ord er det givet,

at vi finder det evige liv.

DDS 165,4

Sådan længes jeg med smerte,

søde Jesus, efter dig;

lad dig finde i mit hjerte,

overgiv dig dog til mig!

Og ville end mange til verden sig vende,

så vil jeg dog efter dig løbe og rende,

du haver det evige saligheds ord,

i dig al fornøjelses herlighed bor.