davidssalmer

1  Således talte Herren til min herre:
Stig op og sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg lægger fjenden uden ære
som skammel for din fod i stærke bånd!

                                 *

2  Almagtens herskerstav skal Herren række
dig fra dit Zion, dit Jerusalem,
mod fjenden skal du scepteret udstrække,
hersk over konger, knus og bøj du dem.

3  Et folk skal der på pinsedagen fødes,
du klæder dem med iver og med glød.
Ved hornets klang skal unge villigt mødes
som dug af morgenrødens moderskød.

                                 *

4  Din Gud har svoret, og han angrer ikke,
til evig tid står Herrens ord ved magt:
For evigt vil jeg dig som præst beskikke
på Melkizedeks vis, som jeg har sagt.

                                 *

5  Snart knuser Herren ved din højre fjenden,
på vredens dag vil Herren holde dom.
Forfærdelig blandt folkene bli'r enden,
han knuser dem, så deres plads står tom.

                                 *

6  Af bækken langs med vejen skal han drikke,
hans hoved løfter sig trods fjendens hånd,
sin kraft fornyr han, og han trættes ikke,
i kraft af kilden, af en evig Ånd.

1  Af hele hjertet takker jeg
min Gud og skaber på min vej,
jeg takker Herren i hans kirke.
Vidunderlig er Gud i dåd,
og underfuld er han i råd,
her bli'r vi mødt med Åndens virke.

                         *

2  Hans værk er majestætisk pragt,
er højhed, herlighed og magt,
hans retfærd er og var og bliver.
Han stiftede en mindefest,
den mindste bydes ind som gæst,
hvor Gud for blodets skyld tilgiver.

3  Gud giver føde til enhver,
der frygter ham, som har os kær,
sin pagt kan Herren aldrig glemme,
sin magt har Herren vist sit folk,
hver gerning er hans vældes tolk,
i Kana'an har folket hjemme.

4  Hans hænders værk er sanddruhed,
Guds ord er sjælens tilflugtssted,
det vil vor Gud, at vi skal vide!
Det står, når denne jord forgår,
det ældes ikke år for år,
det lader sig slet ikke slide.

                         *

5  Forløsning blev tilvejebragt,
Gud stiftede en evig pagt.
Guds navn er helligt! Giv ham ære!
Se, Herrens frygt er visdoms rod,
og klog er den, hvis vej er god.
Til evig pris skal Herren være!

1  Af hele hjertet takker jeg
min Gud og skaber på min vej,
jeg takker Herren i hans kirke.
Vidunderlig er Gud i dåd,
og underfuld er han i råd,
her bli'r vi mødt med Åndens virke.

                           *

2  Hans værk er majestætisk pragt,
er højhed, herlighed og magt,
hans retfærd er og var og bliver.
Han stiftede en mindefest,
den mindste bydes ind som gæst,
hvor Gud for blodets skyld tilgiver.

3  Gud giver føde til enhver,
der frygter ham, som har os kær,
sin pagt kan Herren aldrig glemme,
sin magt har Herren vist sit folk,
hver gerning er hans vældes tolk,
i Kana'an har folket hjemme.

4  Hans hænders værk er sanddruhed,
Guds ord er sjælens tilflugtssted,
det vil vor Gud, at vi skal vide!
Det står, når denne jord forgår,
det ældes ikke år for år,
det lader sig slet ikke slide.

                            *

5  Forløsning blev tilvejebragt,
Gud stiftede en evig pagt.
Guds navn er helligt! Giv ham ære!
Se, Herrens frygt er visdoms rod,
og klog er den, hvis vej er god.
Til evig pris skal Herren være!

1  Halleluja! Pris Gud med glæde,
pris Herren sammen med de spæde!
Velsignet den, der kun vil eje
den gudsfrygt, som går rette veje,
som elsker Herrens bud og domme,
som ved, at Herrens dag vil komme.

                             *

2  Hans børn bli'r mægtige i riget,
velsignet og med godt beriget,
en slægt af hjertevarme sjæle,
som får et elsket eftermæle.
Hans slægt har nok, når frosten bider,
han holder stand trods onde tider.

                            *

3  For ham oprinder lys i mørke,
oprigtighed kan tåle tørke,
han er barmhjertig, mild og herlig,
retfærdig er han, god og ærlig.
Han ynkes, låner ud til andre,
hans gavmildhed kan ingen klandre.

                            *

4  Velsignet er han, rokkes ikke,
støv skal hans tunge ikke slikke,
til evig tid består hans minde,
i livets bog er han at finde,
han frygter ikke nød og trængsel,
Gud fri'r ham ud af dødens fængsel.

5  Fortrøstningsfuld og tryg tillige
er han i Herrens kongerige,
hans fod står fast på frelsens klippe,
sin tilflugt kan han ikke slippe,
og uden frygt ser han sin fjende
fordrevet indtil verdens ende.

                             *

6  Han deler ud med milde hænder,
han gi'r til fattige og venner,
for altid skal hans retfærd vare,
Guds kraft og hjælp skal han erfare.
Gudfjendske ser det, skærer tænder,
ugudeliges attrå ender.

1  Halleluja. Pris Herrens navn
I tjenere, til fryd og gavn.
Giv nu og altid Herren ære!
Pris Herrens navn du Jakobs rest.
Fra sol i øst til sol i vest
skal Herrens navn højlovet være!

                         *

2  Højt over jorden hersker han,
højt over hvert et folk og land,
højt over universets himle,
fra tronen ser han til os ned,
han ser til os i kærlighed,
hans vej får tanken til at svimle.

                         *

3  Det fattige og svage barn
bli'r løftet op af støv og skarn,
Gud sætter ham blandt fyrste-sønner.
En barnløs hustru bliver mor,
Gud ærer den, der stille tror.

Halleluja! Gud hører bønner!

1  Da Jakobs hus drog fra Egyptens land,
blev Israel ført gennem havets vand,
fra fremmedartet tale,
da fødtes Juda som Guds helligdom,
og Israel fik lov at vende om,
de lod sig overhale.* 

                             *

2  Det Røde Hav var vidne til Guds dåd,
Gud lod dets bund bli' tør, hvor den var våd,
og Jordan veg tilbage.
Bjergene sprang som væddere og får,
højene var som kåde lam i vår.
Dér var der ingen plage.

                             *

3  Hvad skete der med dig, du Røde Hav?
Hvad fik dig til at fly for Herrens stav?
Og Jordan veg tilbage!
I bjerge, hvorfor sprang I rundt som får?
I høje var som kåde lam i vår!
Dér var der ingen plage.

                             *

4  Skælv, bæv du jord, for Herrens ansigts lys,
for Herrens nærhed, for Guds åsyns lys,
for Jakobs Gud og Fader,
for klippen gør han til et vandrigt sted,
den hårde flint gi'r vand, der strømmer ned,
dér leger børn og bader.

*irettesætte

1  Ikke mit navn, men ærens navn er dit,
dit navn har krav på ære, ikke mit,
din troskab og din nåde!
Hvorfor skal folk og stammer spørge mig:
Hvor er din Gud? Min Gud er livets vej,
klog i sin handlemåde.

2  Men deres guder er blot sølv og guld,
og uden støtte falder de omkuld,
frembragt af snilde hænder.
De har en mund, men bruger ingen ord,
og øjnene, de sanser ikke spor,
de er kun løgn, der blænder.

3  Se, de har ører, men hvad hører de?
Og næsen nyder intet krydderi,
de er kun hule stammer,
de mærker intet, føler ingenting,
og deres fødder, står de mon på spring?
Gi'r struben lyd og glammer?

4  De, som har skabt dem, bli'r til ingenting,
enhver, der stoler på dem, går i ring.
De bli'r aldeles tomme!
Men Israel! vis tillid til din Gud,
han er din hjælp, dit skjold, han fri'r dig ud,
når livet synes omme.

5  Og Arons hus, og I der frygter Gud,
brug ham som hjælp og skjold, han fri'r jer ud
af dødens kolde kammer.
For Herren glemmer ikke Israel,
men han velsigner og gør alting vel,
velsigner Jakobs stammer.

6  Han vil velsigne Arons hus og slægt,
gudfrygtige er i hans varetægt,
de voksne som de spæde.
Gud gør jer talrige som havets sand,
Gud skaffer jer og jeres sønner land
og gi'r jer sol og væde.

7  Når I går ind, og når I drager ud,
er I velsignet af vor Herre Gud,
Himlens og jordens skaber.
Himlen er Herrens himmel, hvor han bor,
men Adams børn fik tildelt denne jord,
Gud rejser selv en taber.

                             *

8  De døde lover ikke livets Gud,
ingen der mødte dødens tavse bud
og hviler i det stille,
men vi, vi priser altid Herrens navn,
vi har et sted i evighedens favn.
Gud gjorde, som han ville.

1  Gud har jeg kær, for han har hørt min røst,
min tryglen og de inderlige bønner.
Han ser til mig, som hårdt bebyrdet stønner,
han hører mig, som ikke finder trøst.

                             *

2  Jeg var omspændt af dødens stærke garn,
dødsrigets rædsler red mig som en mare,
jeg fandt kun nød, elendighed og fare,
da råbte jeg: Ak, Herre, red dit barn!

                             *

3  Gud standsede og vendte sig mod mig,
barmhjertig var vor Gud mod mig, en synder.
Lyt til hvad Herren i sit ord forkynder:
Min nåde er dig nok, jeg tilgi'r dig!

4  Gud vogter uerfarnes skridt og vej,
jeg, som var knust og svag, blev frelst af nåde.
Fald kun til ro, min sjæl, lad Herren råde,
for Herren ved, hvad der er godt for dig.

                             *

5  Ja, du har reddet mig fra død og grav,
du frelste mig fra gråd og fra at snuble.
For Herrens ansigt må jeg atter juble,
min synd blev kastet i det dybe hav.

1  Jeg troede, og derfor talte jeg,
selv da jeg var elendig, syg og plaget,
ja, jeg var angst og følte mig bedraget,
da sa' jeg: Alle elsker løgnens vej.

                              *

2  Hvad kan jeg give Gud som tak for alt?
Han tilgav alle mine mange synder!
Jeg løfter frelsens bæger og forkynder:
Dit navn er højt ophøjet overalt.

3  Jeg indfri'r mine løfter til min Gud
for øjnene af dem, som Herren kaldte.
Alt, hvad jeg har, vil jeg for Gud forvalte.
Af gravens mørke løser han mig ud.

                              *

4  Jeg er din træl, din tjenerindes søn,
du løste mine bånd, jeg blev i live.
For hvad du gav, vil jeg min gave give,
dit navn vil jeg påkalde under bøn.

5  Jeg indfri'r mine løfter til min Gud
for øjnene af dem, som Herren kaldte,
i Herrens menighed, blandt Guds udvalgte.
Halleluja! Pris ham i helligt skrud!

1  Nationer, folk og folkeslag,
pris Herren ved hvert åndedrag!
For Herrens trofasthed er stor
mod os, som i hans nærhed bor.
Halleluja! I evighed
vil Herrens troskab vare ved.

1  Halleluja! Pris Herrens godhed
og trofasthed til evig tid.
Israels folk, pris Herrens godhed
og trofasthed til evig tid.
I Herrens præster, pris hans godhed
og trofasthed til evig tid.
I gudhengivne, pris hans godhed
og trofasthed til evig tid.

                           *

2  Jeg var i nød, jeg var i trængsel,
jeg råbte til min frelses Gud,
han hørte mig, jeg var i fængsel,
i frihed førte han mig ud.
Gud er mig nær, hvem skal jeg frygte,
hvad kan min fjende gøre mig?
Gud er min hjælper og min lygte,
min ret sker fyldest på Guds vej.

                          *

3  At skjule sig hos Gud er bedre
end støtte fra den bedste ven.
At skjule sig hos Gud er bedre
end fæstninger og stærke mænd.
De lå på lur på alle sider,
jeg slog dem ned i Herrens navn,
de var en mur på alle sider,
jeg slog dem ned i Herrens navn.

4  De sværmede om mig som bier,
de svandt som ild i tjørnekrat.
De sværmede om mig som bier,
for Herrens navn forsvandt de brat.
Jeg blev stødt ned, jeg måtte snuble,
jeg faldt, men rejste mig igen.
Du hjalp mig op, nu kan jeg juble:
Til dig, min klippe, flyr jeg hen.

5  Min styrke og min lovsangs klippe
er Gud, min Gud, til evig tid.
Min hånd vil Herren aldrig slippe,
til frelse blev han i min strid.
Hør! Sejrssang blandt løste trælle
i telte, hvor gudsfolket bor.
Se! Herrens højre øver vælde,
han øver retfærd på vor jord.

6  Se! Herrens højre øver vælde.
Se! Herrens hånd er stærk i strid.
Dø skal jeg ikke, men fortælle,
at Gud er stor til evig tid.
Nok blev jeg tugtet hårdt i nøden,
Gud lutrede mig gennem ild,
men gav mig ikke hen i døden,
nu ser jeg først, at Gud er mild.

1  Åben retfærdighedens porte,
jeg vil gå ind med sang i sind.
Se! Her er Herrens port blandt porte,
her skal retfærdige gå ind!
De, som er klædt i højtidsklæder,
går ind igennem Herrens port.
Jeg takker dig, fordi du glæder
mig ved det værk, som du har gjort.

                            *

2  Den sten bygmestrene har vraget
er blevet hovedhjørnesten,
den sten har båret os og taget
den hele verdens skyld og mén.
Den Herre Herren lod det komme,
vi ser det, som Gud lod det ske,
det er et under for Guds fromme,
Guds folk fik frelsens vej at se.

                            *

3  I dag er dagen Gud har givet,
kom, lad os juble højt på den.
Ak, Herre, frels dog, skænk os livet,
lad jorden fryde sig igen.
Velsignet være Davids-sønnen,
som kommer i Gud Herrens navn.
Fra Herrens hus opstiger bønnen:
Velsign dit folk i Herrens navn.

                            *

4  Vor lovsangs Gud vil vi lovsynge,
lys gav han os på frelsens dag.
Med grene skal festklædte slynge
sig frem til frelsens horn i mag.
Du er min Gud, dig vil jeg prise,
din trofasthed til evig tid!
Din godhed vil jeg altid prise,
din trofasthed til evig tid!