Maj A

1                                                                                            Maj

Salme 52,8

Med dyb ærefrygt

er de retfærdige tilskuere til dette,

den mands skæbne skal kalde en triumferende

latter frem iblandt dem.

                                          (Læs Sl 52,8-11)

Rom 11,20

Ganske rigtigt, de blev hugget af

på grund af deres vantro,

og du fik din plads takket være troen.

Men tag dig i agt, vær ikke overmodig.


DDS 294,3b

Væk de dorske, styrk de svage,

tugt de trygge, trøst de spage,

gør os daglig husbesøg!

2

Salme 53,7

Ak, måtte frelsen fra Sion oprinde for Israel,

lad Jakob igen få lov til at være glad og

Israel få lov til at juble.

                                         (Læs Sl 53,1-7)

Rom 11,26b

Fra Zion skal redningsmanden komme,

og han skal fjerne gudløshed fra Jakob.


DDS 268,2

Og Guds kirke stemmen hører,

en himmelsk glæde hjertet rører,

den vågner og står op så brat.

Herren kommer, stor og prægtig,

af nåde stærk, af sandhed mægtig,

han kommer og gør dag af nat!

3

Salme 54,3

Frels mig, o Gud, ved dit navn,

skaf mig ret ved din styrke.

                      (Læs Sl 54,1-9)

Luk 1,31

Du skal blive gravid og føde en søn,

ham skal du give navnet Jesus.

                     

DDS 59,2

Jesu dyrebare navn,

vor forløsnings morgenrøde,

Paradisets førstegrøde,

bange sjæles hvilestavn,

troens stærke sejersfane,

håbets rette ankergrund,

vær vort lys på livets bane,

vær vort liv i dødens stund!

4

Salme 55,7

Havde jeg dog vinger som en due,

da kunne jeg flyve bort

og finde et andet sted at bo.

                        (Læs Sl 55,1-12)

Fil 1,23

Jeg længes efter at tage herfra

og være med Kristus,

for det er langt det bedste.

 

DDS 530,1

Min død er mig til gode,

thi Jesus er min ven,

så dør jeg vel til mode

fra verdens jammer hen.

 

5

Salme 55,14

Men du, et menneske fra min omgangskreds,

min ven, én jeg var godt kendt med.

                                     (Læs Sl 55,13-15)

Luk 6,16

Og Judas Iskariot,

som endte med at blive forræder.


DDS 184,3b

Dog ej blus, ej spyd og stang

fanger Jesus denne gang,

men et kys, en kærlig mine

ham forråder til hans pine.

 

6

Salme 55,18

Morgen, middag og aften når min klage

og mine suk frem til ham,

og han vil høre min stemme.

                               (Læs Sl 55,16-24)

Matt 26,41

Bliv vågen og bed,

for at I ikke skal bukke under for fristelsen.

Den gode vilje er vel til stede i ånden,

men den kødelige natur er svag.


DDS 182,1

Følger med til urtegården,

I, som fristedes og faldt!

Se, hvor vældelig for hjorden

hyrden stred, da ret det gjaldt!

Se hans kval, og hør hans bøn!

Lær at bede af Guds søn!

7

Salme 56,5b

Jeg stoler på Gud,

jeg behøver ikke at leve i angst,

hvad kan mennesker af kød og blod gøre mig?

                                           (Læs Sl 56,1-5)

Hebr 13,6b

Herren er min hjælper,

jeg har intet at frygte for.

Hvad kan et menneske gøre mig?

 

DDS 33,1

Han, som har hjulpet hidindtil,

han hjælper nok herefter,

han altid kun det bedste vil,

og han har almagts-kræfter,

og han så grundig alting ved,

at selv til bunds i kærlighed

ser klart hans forsyns-øje.

 

8

Salme 56,9

Du, som kender min klage til fulde,

fang mine tårer op i din krukke

og før dem ind i din bog.

                          (Læs Sl 56,6-14)

Luk 12,7

Ja, selv hårene på jeres hoved er alle talte.

I må ikke mere være bange.

Der er stor forskel på jer og en sværm spurve.

                     

DDS 49,4

Vore hovedhår han tæller,

hver en tåre, som vi fælder;

han os føder og os klæder,

midt i sorgen han os glæder.

9

Salme 57,3

Til Gud råber jeg, til den Allerhøjeste,

til Gud, der fører min sag.

                                (Læs Sl 57,1-7)

Fil 1,6

Jeg er sikker på, at han,

som har begyndt en god gerning i jer,

vil føre den igennem indtil Jesu Kristi dag.


DDS 682,4

O, fuldfør din gode vilje

i, hos, ved mig nat og dag,

så skal ingen nød mig skille

fra at elske dit behag;

hjertet fører dette skilt

midt i døden: som du vilt!

10

Salme 57,8

Mit hjerte står på spring for at synge og spille,

mit hjerte står tillidsfuldt på spring.

                                          (Læs Sl 57,8-12)

2 Kor 5,6

Så er vi da altid ved godt mod,

og vi er det, selv om vi ved,

at vi ikke kan være hjemme hos Herren,

så længe vi har hjemme i legemet.

 

DDS 648,5

Vel! Jeg er i Jesus fornøjet og fro,

i trængsel og glæde han bliver min ro;

hvad ham kun behager,

jeg gerne antager,

han ved, hvad mig tjener, og søger min fred,

thi er jeg frimodig og bliver derved.

11

Salme 58,3

Nej, med gustent overlæg

planlægger I det onde på jord;

jeres vægtskål viser hen til vold.

                        (Læs Sl 58,1-6)

1 Kor 6,9a

Ved I ikke, at de, der planlægger uret,

ingen del skal have i Guds rige?


DDS 493,4

Nu Jesu tro er al min trøst,

dog er din store nåde,

som du i Jesu navn gav røst,

for syndere en gåde,

så lukke må med flid jeg tit

for verdens klarhed øje mit,

når hjertet skal husvales.

12

Salme 58,7

Gud, knus tænderne i deres mund,

bryd kæberne på disse løver, Herre.

                          (Læs Sl 58,7-12)

Rom 16,20

Men fredens Gud skal snart knuse

Satan under jeres fødder.

Vor Herre Jesu nåde være med jer!


DDS 536,2

Udstræk dit glavind i din harm

mod dem, som trodser dig!

Nedstyrt dem med en vældig arm

fra lyset og fra mig!

13

Salme 59,8

Der er ingen grænser for,

hvad der kommer ud af deres mund,

tungen er som et trukket sværd,

de siger: ”Ingen gud hører os.”

                            (Læs Sl 59,1-8)

Matt 10,26b

For der er intet skjult,

som ikke skal komme for lyset,

og intet gemt hen,

som ikke skal blive gjort kendt.


DDS 224,1b

Lad al din klage blive borte,

thi her er nyt fra dødens porte!

O salig påskemorgenstund

med guld i mund!

14

Salme 59,14

Afregn med dem i din stærke vrede,

gør regnskabet op med dem,

indtil de er tilintetgjort,

indtil det står klart for alle:

Jakobs Gud regerer til jordens yderste grænser.

                                           (Læs Sl 59,9-14)

Luk 19,27

Og nu, før disse fjender dér hen til mig,

de, der ikke ville vide af mig som konge,

og hug dem ned for mine øjne.


DDS 223,1b

Op stod nu Gud, og hans fjender adspredtes,

brat de som voks over gløderne bredtes:

Kristus opstod fra de døde!

15

Salme 59,17

Men jeg, jeg vil lovsynge din styrke,

ved gry vil jeg juble over din nåde.

Du og ingen anden, du er min fæstning,

mit skjulested i trængselstider.

                              (Læs Sl 59,15-18)

Mark 1,35

Og ganske tidligt, det var endnu nat,

stod han op, gik udenfor til et ensomt sted,

og blev dér for at bede.

 

DDS 754,2

Jeg vil ånde luften i fulde drag,

synge Gud en sang for den lyse dag,

takke ham, at morgnen mig end er sød,

at mig dagen fryder, trods synd og død.

16

Salme 60,7

Sørg dog for, at dine venner bliver reddet.

Lad din højre hånd hjælpe os, giv os svar.

                                     (Læs Sl 60,1-7)

Rom 8,37

Men på trods af alt dette mere end sejrer vi

takket være ham, som har elsket os.


DDS 262,2

Graven bæver, Jesus lever,

han, som for vor synd var død;

han har vundet, livet fundet,

og hans sejr har endt vor nød;

knust er slangen, løst er fangen,

slukt af nåde Helveds glød.

17

Salme 60,13

Stå os bi mod fjenden,

for menneskers hjælp er intet værd.

                          (Læs Sl 60,8-14)

2 Tim 4,18

Og Herren vil beskærme mig

mod alle onde anslag

og føre mig frelst hjem

til sit himmelske kongerige.

Herligheden hører ham til i al evighed! Amen

 

DDS 336,2a

Vor egen magt ej hjælpe kan,

let kan os fjenden fælde;

men med os står den rette mand,

omgjordet med Guds vælde.

18

Salme 61,5

Lad mig for altid få lov til at bo i dit telt,

og have mit skjulested

under dine vingers skygge.

                                     (Læs Sl 61,1-9)

Ef 2,6

Han har ladet os opstå sammen med ham

og givet os en plads med ham

i det himmelske, i Kristus Jesus.


DDS 50,1

Under dine vingers skygge,

Herre, lad mig bo og bygge,

til du vil hjemkalde mig,

til mit øje træt sig lukker,

til i dødens stund jeg sukker:

Herre, tag min ånd til dig!

19

Salme 62,3

Han alene er min klippe og frelser,

min høje fæstning,

jeg skal aldrig snuble.

                          (Læs Sl 62,1-9)

Matt 7,25

Regnen faldt, bjergstrømmene steg op,

vinden tog til og slog mod det hus,

og det styrtede ikke sammen,

for det var bygget på klippen.

 

DDS 651,1a

Vor klippe vi slippe umulig,

førend os hjælpen er sendt;

lad være, vi ere uduelig,

hvilket er noksom bekendt.

20

Salme 62,12b-13a 

Hos Gud er der styrke,

hos dig, Herre, er der kærlighed.

                    (Læs Sl 62,10-13)

Matt 28,18

Jesus kom hen til dem og sagde:

”Mig er givet al magt  i himlen og på jorden.”


DDS 356,1

Almagts Gud, velsignet vær!

Love vil vi lydt din ære,

dig ophøje fjern og nær,

synge med blandt engles hære,

bøje os i støvet ned

for vor konges herlighed.

21

Salme 63,9

Min sjæl hænger ved dig,

tæt hos dig vil jeg være,

din højre hånd vil blive ved med

at holde mig fast.

                         (Læs Sl 63,1-9)

Joh 10,28

Jeg giver dem evigt liv,

aldrig nogensinde skal de gå fortabt,

ingen skal rykke dem ud af min hånd.


DDS 675,1

Gud vi er i gode hænder,

dine hænder, gode Gud!

Som alt ondt med visdom vender,

så det godt må falde ud,

trods al synd og død og pine,

godt for dig og godt for dine.

22

Salme 63,10

Men død over dem, der står mig efter livet,

de skulle havne i jordens dybeste dyb.

Lad døden nå dem, lad døden ramme dem.

                                   (Læs Sl 63,10-12)

Matt 11,23

Kapernaum, skal du blive ophøjet til himlen?

Til dødsriget vil du blive nedstyrtet.

Hvis de kraftige gerninger,

som har fundet sted hos dig, var sket i Sodoma,

så havde den bestået den dag i dag.

 

DDS 143,2a

Hans herlighed i klare tegn

udstrålede med styrke,

så under hver en himmel-egn

de er som lys i mørke.

23

Salme 64,7b

Menneskets hjerte er dybt som en afgrund.

                                    (Læs Sl 64,1-11)

Luk 16,15a

For mennesker vil I gerne fremstå som retfærdige,

men Gud kender jeres hjerter.


DDS 493,5a

O du, som skabte hjerte mit,

det dybe, underfulde,

o, dan det efter hjerte dit

til Himmel-spejl i mulde.

24

Salme 65,6a

Overvældende er det,

som din retfærdighed gør for os, Gud,

o Gud, du, som frelser os.

                               (Læs Sl 65,1-9)

Ef 3,20-21

Ham, som er i stand til at gøre langt, langt mere, 

end vi med den styrke, som virker igennem os,

kan ønske eller forestille os,

ham tilhører herligheden i kirken

og ham være ære i Kristus Jesus

gennem alle generationer,

fra evighed til evighed! Amen.

                     

DDS 41,1

Lille Guds barn, hvad skader dig?

Tænk på din Fader i Himmerig!

Han er så rig, han er så god,

ingen kan stå hans magt imod.

O, Gud ske lov!

25

Salme 65,10a

Gaver har du givet landet i rigeligt mål,

du har skænket det rigdom,

for Guds bæk er fuld af vand.

                               (Læs Sl 65,10-14)

Ef 1,7

I ham har vi forløsningen ved hans blod,

syndernes forladelse,

takket være hans rige nåde.

 

DDS 684,1a

O Jesus, du al nådens væld

og kærlighedens kilde,

som døde for min syndegæld

og dig ej skåne ville!

26

Salme 66,5

Kom og se Guds gerninger,

hvad Gud gør fylder mennesker med frygt.

                                      (Læs Sl 66,1-7)

Luk 5,9

Rædsel havde grebet ham

og alle de, som var med ham,

på grund af de fisk,

de sammen havde fanget.


DDS 147,5

Der Simon Fisker det jærtegn så,

da Jesus han faldt til fode

og sagde: Herre, du fra mig gå!

Jeg er ikke af de gode.

Frygt ikke! svared vor Herre mildt,

jeg vil dig lære herefter snildt

lyslevende folk at fange.

27

Salme 66,12

Du lod mennesker ride hen over vore hoveder;

vi kom gennem ild og vand,

men så førte du os ud til et sted med overflod.

                                         (Læs Sl 66,8-12)

2 Kor 1,10a

Han reddede os, da vi var i dødsfare,

og det skal han blive ved med at gøre.


DDS 633,3a

Så fremad da i Jesu navn,

trods stene og trods stokke!

Og stands ej, om end luefavn

dig byder stolte blokke!

28

Salme 66,16b

Alle I, som kender til at have ærefrygt for Gud,

hør, hvad han har gjort mod mig.

                                          (Læs Sl 66,13-20)

Joh 4,29

Kom engang og se, der er én,

som ved besked med alt, hvad jeg har gjort.

Mon ikke han skulle være Messias?


DDS 8,2

Se, skal jeg alt fortælle

fra mine ungdomsår,

hvad skæbne og tilfælde

mig da for hånden var,

jeg kan dog andet ej

end i forundring falde

ved Guds husholdnings vej.

29

Salme 67,8

Gud velsigne os.

Alle jordens ender skal have ærefrygt for ham.

                                            (Læs Sl 67,1-8)

1 Pet 3,9

Gengæld ikke ondt med ondt; bliver I skældt ud,

så skal I ikke bruge mund til gengæld.

Tværtimod, velsign hverandre, for at I må få del

i den velsignelse, som I er kaldet til.


DDS 769,6b

Se nådig til min slummer,

og trøst mig i min kummer,

og trøst min syge nabo med!

30

Salme 68,2

Når Gud rejser sig, hvirvles fjenderne bort,

de, der hader Gud, flygter for hans ansigt.

                                       (Læs Sl 68,1-7)

Luk 1,51

Han har gjort sin vældige arms styrke synlig;

de, som i indbildskhed ophøjede sig selv,

har han jaget fra hinanden.


DDS 227,1

Som den gyldne sol frembryder

gennem den kulsorte sky

og sin stråleglans udskyder,

så at mørk og mulm må fly,

så min Jesus af sin grav

og det dybe dødens hav

opstod ærefuld af døde

imod påske-morgenrøde.

31

Salme 68,12

Herren sender en befaling ud,

en stor skare kvinder

bringer denne glade nyhed videre.

                       (Læs Sl 68,8-15)

Joh 20,18

Derpå forkyndte Maria Magdalene for disciplene:

”Jeg har set Herren,” og hun fortalte dem,

hvad han havde sagt til hende.

 

DDS 223,6

Derfor halleluja tusindefold

følger det budskab fra old til old:

Kristus opstod fra de døde!

Og før han tog i det høje sæde,

så'de på jord han den evige glæde:

Vi skal opstå fra de døde!

 

Flag Counter

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Lorenz Johannes Jensen