1                                                                                                    Februar

Salme 18,30

Med dig kan jeg storme fjendens tropper,

ved min Guds hjælp springer jeg over en mur.

                                         (Læs Sl 18,29-31)

1 Thess 5,24

Han, som kalder jer, er trofast; han holder ord.

DDS 78,4

Skæres for den sorte stær

skal da øjne mange,

døve øren fjern og nær

hører frydesange!

Som en hind da springer halt,

stammer,* som for målløs gjaldt,                               *en, der stammer

løfter klart sin stemme.

2                                                                                                    

Salme 18,36

Dit skjold blev min redning,

din højre hånd mit faste holdepunkt,

din kærlige omsorg min kraft.

                           (Læs Sl 18,32-37)

Fil 4,13

Jeg kan bære alle omstændigheder

takket være ham, som giver mig kraft.

DDS 47,3

Frygt Gud, og fast din fod skal stå,

alting ved ham du skal formå,

i sorgen ej du synde skal,

ej fare vild i trængslers dal;

Gud holder dig på sandheds sti,

der skal du vandre frisk og fri.

3                                                                                                    

Salme 18,40

Du gav mig dit bælte,

så jeg kunne stå stærk i striden,

du tvang mine angribere til at gå i knæ.

                               (Læs Sl 18,38-43)

2 Kor 1,21

Det er Gud selv, som gør både os og jer

faste i troen på Kristus, og som har salvet os.

DDS 291,2

Tunger af ild og dog prædiken mild

giv dem, du salver og sender!

Saligheds ord i apostlenes spor

vandre til jorderigs ender,

så ingen menneskefod har rørt

pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

4                                                                                                    

Salme 18,51

Han giver sin konge at triumfere,

han viser trofast kærlighed mod sin salvede,

mod David og hans efterkommere, for altid.

                                     (Læs Sl 18, 44-51)

Hebr 10,35

Kast ikke jeres frimodighed over bord,

den bærer en rig løn med sig.

DDS 648,1

Vær trøstig, mit hjerte, bedrøv dig ej mer,

tænk, at dig til bedste dog alle ting sker!

Vil Gud det forordne,

lad lyne og tordne,

så kommer dog solen omsider igen,

kun derfor frimodig, og sorgen kast hen!

5                                                                                                    

Salme 19,2

Himlen løfter sløret for Gud herlighed,

hvælvingen siger:

”Jeg er et resultat af hans hænder.” 

                                  (Læs Sl 19,1-7)

Hebr 11,3

Ved troen erkender vi, at verden er blevet til

ved Guds ord, således at det synlige har sit

udspring i det usynlige.

DDS 3,10

Lovsynger Herren, hans værker i klynge,

verdener alle! thi riget er hans.

Glæd dig, min sjæl, til for evig at synge

Skaberens pris, hvor han troner i glans.

6                                                                                                    

Salme 19,11

Herrens ord er mere ønskværdige end guld,

end en skat af det pureste guld,

de er sødere end honning,

end honning lige fra bikuben.

                                      (Læs Sl 19,8-12)

Joh 6,68

Simon Peter svarede: Men Herre, til hvem

skulle vi så gå? Kun i dine ord er det givet,

at vi finder det evige liv.

DDS 164,7

Øjne, I er lykkelige,

I, som ser Guds Søn på jord!

Øren, I blev hovedrige,

da I hørte livets ord!

Hjerte, da du ordet tro'de,

livets træ randt op af rode!

7                                                                                                    

Salme 19,13

Hvem er i stand til at kende alle sine fejl?

Gud, rens mig for mine ubevidste synder.

                                    (Læs Sl 19,13-15)

2 Kor 7,10

Fortvivlelse, virket af Gud, fører til

lægende omvendelse,

som man aldrig vil fortryde;

men fortvivlelse, virket af verden, fører til død.

DDS 80,4

Kom, du ærens konge kom!

Hjertet er din ejendom;

rens det, dan det, som du vil,

jeg kun dig vil høre til.

8                                                                                                    

Salme 20,6

Vi vil glæde os over din frelse, 

og i vor Guds navn vil vi løfte banner.

Herren opfylder alle dine ønsker.

                                 (Læs Sl 20,1-6)

1 Thess 5,17

Bed uden ophør.

DDS 378,4

Gid Jesu glæde i os bo,

og bønnens Ånd os røre,

at vi vor Gud med fred og ro

taksigelse kan gøre

og aldrig stå hans Ånd imod,

men tro hans ord, af hjerte-rod

det elske, ære, høre!

9                                                                                                    

Salme 20,8

Den ene sværger til stridsvogne,

den anden sværger til stridsheste,

vi glemmer ikke Herren vor Guds navn. 

                                 (Læs Sl 20,7-10)

Gal 6,14

For mit vedkommende ønsker jeg kun

at rose mig af vor Herre Jesu Kristi kors,

hvorved verden er korsfæstet for mig,

og hvorved jeg er kostfæstet for verden.

DDS 207a

Jesus, jeg dit kors vil holde

og det slutte fast i favn,

mine hænder vil jeg folde

og velsigne højt dit navn.

10                                                                                                    

Salme 21,2

Herre, din magt får kongen til at glæde sig,

din sejr får ham til at juble højt.

                                         (Læs Sl 21,1-8)

Fil 3,14

Jeg stræber efter målet:

den sejrspris, som er oventil,

den, hvortil Gud har kaldet mig i Kristus Jesus.

DDS (179)

Mind, o Jesus, tit mit hjerte

om din trængsel, kval og nød,

mind mig om din sjælesmerte,

om dit kors og om din død!

Da mit liv skal prise dig,

da min død skal prise dig;

engang du mit støv opliver

og mig sejerskronen giver!

11                                                                                                    

Salme 21,14

Rejs dig, Herre, i din styrke,

med sang og spil vil vi lovprise din magt.

                                     (Læs Sl 21,9-14)

2 Tim 1,12

Jeg ved, hvem jeg stoler på,

og jeg er overbevist om,

at han har magt til at bevare det,

der er betroet mig,

indtil den store dag bryder frem.

DDS 672,2a

Det er den demantklippe,

der trodser magt og list,

den hånd, der ej vil slippe,

det er min Herre Krist.

12                                                                                                    

Salme 22,2

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

Hvorfor holder du dig langt borte fra mit råb om

hjælp, langt borte fra min jammerklage?

                                                (Læs Sl 22,1-6)

Matt 27,46b

Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

DDS 191,10

For min skyld blev du så forladt

og af Guds vrede taget fat,

at aldrig jeg forlades skal

i dødens grumme, dybe dal. 

13                                                                                                    

Salme 22,7

Men jeg er en orm, jeg bliver ikke regnet med,

foragtet blandt folket,

latterliggjort overfor mennesker.

                                           (Læs Sl 22,7-12)

Es 53,3

Foragtet og én man viger udenom,

en smerternes mand, kendt med sygdom,

én man skjuler ansigtet for,

ringeagtet af os,

vi regnede ham ikke for noget.

DDS 190,4b

Guds Lam! hvorledes skal jeg dig

så dyb og ubegribelig

en kærlighed gengælde?

14                                                                                                    

Salme 22,17b

De har gennemboret mine hænder og mine fødder.

                                              (Læs Sl 22,13-19)

Joh 3,16

For Gud havde verden så kær,

at han skænkede os sin Søn, den eneste,

for at enhver, som tror på ham,

ikke skal gå fortabt, men have evigt liv.

DDS 487,6a

Guds Søn sin Fader lydig var,

han kom til os på jorden,

født af en jomfru ren og klar,

han er min broder vorden.

15                                                                                                    

Salme 22,27

De hjælpeløse skal spise og få deres sult stillet;

de, som søger Herren, skal prise ham,

og være ved godt mod for altid! 

                                            (Læs Sl 22,20-27)

Joh 14,19

Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere,

men I ser mig, for som jeg lever, skal også I leve.

DDS 214,2

Kristenhed, stat op, vær glad,

gak nu rundt i Zions stad,

lovsyng Herren, from og god,

for han døde og opstod,

døde for, hvad vi bedreve,

og opstod, for vi skal leve!

16                                                                                                    

Salme 22,32

Til endnu ikke fødte slægtled skal man fortælle,

at han har grebet ind til frelse:

Herren har gjort det.

                                            (Læs Sl 22,28-32)

Rom 3,26

Gud lader os se, at han er retfærdig,

når han frikender enhver,

der lever i troen på Jesus.

DDS 513,3

Hans blod og hans retfærdighed

er alt, hvad jeg vil smykkes med,

dermed kan jeg for Gud bestå,

når jeg i Himlen skal indgå.

17                                                                                                    

Salme 23,5b

Med olie salver du mit hoved,

mit bæger er fyldt til randen.

                     (Læs Sl 23,1-6)

Joh 10,10

Jeg er kommet, for at de skal have liv,

og endda i overflod.

DDS 743,2

Utallig såsom sand

og uden måde, 

som havets dybe vand

er Herrens nåde,

som han mit hoved daglig overgyder:

hver morgen i min skål

en nåde uden mål

til mig nedflyder.

18                                                                                                    

Salme 24,5

Han modtager velsignelse fra Herren,

og retfærdighed fra sin frelses Gud

                                (Læs Sl 24,1-6)

2 Kor 5,21

Ham, der ikke har kendt til nogen synd,

har Gud for os gjort til synd,

for at vi i ham skulle blive Guds retfærdighed.

DDS 320,2

Synligt ej er her til stede

det med Guds retfærdighed,

med Guds fred og Herrens glæde,

kommet til os ovenned.

19                                                                                                    

Salme 24,10

Hvem er denne ærens konge?

De himmelske magters Herre,

han er ærens konge.

                    (Læs Sl 24,7-10)

Åb 5,13

Al pris og ære, herlighed og kraft tilhører ham,

der sidder på tronen og Lammet,

fra evighed og til evighed!

DDS 102,2a

Højlovet i al evighed

skal Jesus Kristus være,

og når for ham vi knæler ned,

det er Gud Faders ære.

20                                                                                                    

Salme 25,3

De, der regner med dig, bliver ikke til skamme,

til skamme bliver de, der med lethed forråder dig.

                                                  (Læs Sl 25,1-7)

Åb 3,11

Jeg kommer snart!

Hold fast ved det du har,

lad ingen bemægtige sig din sejrskrans.

DDS 574,3

Giv os at kæmpe med det samme mod

som fordum her din helgenskare god,

til den med sejerskrans for tronen stod!

Halleluja, halleluja!

21                                                                                                    

Salme 25,8

Herren er god, Herren er retfærdig,

selv syndere viser han den rette vej.

                             (Læs Sl 25,8-13)

Luk 15,2

Farisæerne og de skriftkloge gav højlydt udtryk

for deres mishag og sagde:

”Den mand tager imod syndere

og spiser sammen med dem.”

DDS 460,7

Nådigste Jesus, nu vil jeg mig binde

fast til din dyre forjættelses pagt:

beder og leder, så få I og finde,

så har de sanddrue læber jo sagt;

jeg vil med kvinden fra Kanaans egne

efter dig råbe, til du bliver mild,

svarer: Jeg vil ej på værdighed regne,

amen, ja, amen, dig ske, som du vil!       

22                                                                                                    

Salme 25,15

Mine øjne er altid rettet mod Herren,

han vil fri min fod fra snaren.

                            (Læs Sl 25,14-22)

Hebr 12,2

Fæst blikket på ham, som førte os til tro,

og som vil føre troen til fuldendelse, Jesus.

DDS 567,6

Fuldtro hyrde,

jeg barnlig beder: 

Følg og led mig,

følg og led mig altid du,

at frem jeg iler med dig for øje,

indtil jeg hviler udi det høje!

Fuldtro hyrde,

jeg barnlig beder:

Følg og led mig,

følg og led mig altid du!     

23                                                                                                    

Salme 26,8

Jeg elsker det hus, hvor du bor, Herre,

det sted, hvor din herlighed har sin bolig.

                                      (Læs Sl 26,1-8)

Ef 3,12

Ved ham kan vi, takket være troen på ham,

dristigt og fuld af tillid banke på hos Gud.

DDS 273,1a

I verden er ej nød så stor,

Guds nåde dog er større,

er lukt for mig hver dør på jord,

står åbne Himlens døre.

24                                                                                                    

Salme 26,9

Lad ikke mit liv og legeme få sådan et endeligt,

som du giver syndere og mordere.

                                              (Læs Sl 26,9-12)

Luk 9,26a

For over enhver, der skammer sig ved mig og

mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig,

når han kommer i sin herlighed.

DDS 263,4

Men når tilbage åbenlyst,

som han opfór, han kommer,

og når basunens drøn gør tyst

for ham, al verdens dommer,

da vel enhver, han kendes ved,

i Guds, sin Faders, herlighed!

Dem vis er livets krone!                                                                      

25                                                                                                    

Salme 27,1

Herren er mit lys, min frelse,

for hvem skal jeg være bange?

Herren er min fæstning, min redning,

for hvem skal jeg bæve af frygt?

                                (Læs Sl 27,1-6)

Hebr 13,6

Herren er min hjælper,

jeg har intet at frygte for.

DDS 52,5

Da ved jeg vist,

o Jesus Krist,

du vil mig ej forlade.

Du siger så:

Kald du mig på,

hjælp skal du få,

og intet skal dig skade.*                                  *Sl 50,15

26                                                                                                    

Salme 27,14

Vent i tillid på Herren med et tappert

klippefast mod, vent i tillid på Herren!

                                 (Læs Sl 27,7-14)

2 Tim 2,8a

Tænk på Jesus Kristus, af Davids slægt,

opstået fra de døde.

DDS 410,6a

Dog, hvi vil, min sjæl, du forsage?

Hvi bøjes, hvi bruser du så?

Lad skride de nætter og dage,

og bi på din Gud, som du må!

27                                                                                                    

Salme 28,2

Hør dog på min bøn og min tryglen,

når jeg må skrige til dig,

når jeg løfter mine hænder op mod

det allerhelligste i dit tempel.

                              (Læs Sl 28,1-5)

Mrk 10,47

Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret,

begyndte han at skrige og råbe: Davids søn,

Jesus, hav medlidenhed med mig.

DDS 439,1

O du Guds Lam! med korsets skam,

du bar al verdens synder,

derfra al trøst begynder;

miskundelig

forbarm du dig!

28                                                                                                    

Salme 28,7

Min styrke, mit skjold er Herren,

mit hjerte stoler på ham.

Han hjælper, og mit hjerte må juble,

jeg vil prise ham med min sang.

                              (Læs Sl 28,6-9)

Fil 3,8a

Stærkere endnu, jeg betragter alt som tab,

for dét, at kende min Herre Kristus Jesus,

overgår alt.

DDS 632,5

Når Jesu kærlighed

kun ret betragtes,

når verden er os led

og intet agtes,

når Himlen er os kær

og sød og yndig,

da bliver Herrens hær

i striden myndig.

29                                                                                                    

Salme 28, 9

Frels dit folk og velsign dem, der er dine,

vær deres hyrde, og bær dem for altid.

                                       (Læs Sl 28,6-9)

Es 41,14

Vær ikke bange, Jakob, din usle orm,

menneskekryb fra Israel.

Jeg kommer dig til hjælp, siger Herren

din forløser, Israels hellige.

DDS 664,1

Frelseren er mig en hyrde god,

hos ham skal jeg intet savne:

Lammet hviler ved hyrdens fod,

nævnes med kærlige navne.