1                                                                                  December

Salme 134,1

Lovpris Herren, I Herrens tjenere,

alle I, som gør nattjeneste i Herrens hus.

                                   (Læs Sl 134,1-3)

Luk 6,12

I de dage skete det, at han gik op på et bjerg

for at bede,

og dér tilbragte han hele natten i bøn til Gud.

DDS 618,9

Op! op på vagt

af ganske magt,

og våg med alle fromme!

Våger, som Gud Søn har sagt,

til I ser ham komme!

2

Salme 135,5

Ja, det ved jeg, at HERREN er stor,

og at vor Herre er over alle guder.

                           (Læs Sl 135,1-7)

Luk 1,37

For Gud er intet umuligt.

DDS 634,1-2

Du ved det nok, mit hjerte,

du ved, at Gud er stor;

men stor er og hans fjende,

så tit du det erfór.

Velan! så får du kæmpe

og tro trods fald og brud,

at stor er vel Guds fjende,

men større er dog Gud.

3

Salme 135,14

Herren vil gøre sig til talsmand for sit folk,

han vil vende sit sind til at tage sig af sine tjenere.

                                               (Læs Sl 135,8-14)

Luk 18,8a

Jeg siger jer: Han vil dømme dem til deres fordel,

og han vil ikke trække det i langdrag.

DDS 52,5

Da ved jeg vist,

o Jesus Krist,

du vil mig ej forlade.

Du siger så:

Kald du mig på,

hjælp skal du få,

og intet skal dig skade.*                                                        *Sl 50,15

4

Salme 135,15

Folkenes guder er sølv og guld,

skabt af menneskehænder.

                  (Læs Sl 135,15-21)

ApG 14,15

Vort budskab er, at I skal vende jer fra disse

tomme guder, og vende jer til den levende Gud,

”som har skabt himlen og jorden og havet med alt,

hvad der er i dem”.

DDS 16,3a

Men er det ej en skændig ting,

den største part så blind omkring

i denne verden vanker!

Din skabning ser man daglig på,

dog ser man, som man ikke så,

og går i andre tanker.

5

Salme 136,4

Uden hjælp gjorde han de største undere,

hans trofasthed varer ved.

                                   (Læs Sl 136,1-9)

Mrk 7,37

Overvældet og slået af forundring sagde folk:

Han har gjort alt godt.

Selv døve får han til at høre og stumme til at tale.

DDS 160,1

Jeg tror det, min genløser!

at du gør alting vel

og nåden rundt udøser

i dagning og i kvæld;

med ordet af din mund

udstrømmer liv og glæde

til alle dem, som græde

for guld* af hjertens grund.                                           *glæde

6

Salme 136,14

Han lod Israel gå igennem Rørhavet,

hans trofasthed varer ved.

                         (Læs Sl 136,10-22)

1 Kor 10,2

Alle blev de døbt til Moses i skyen og i havet.

DDS 446,3

Er løbet langt, lad dem ej mattes,

gråhærdet tjener kom i hu!

Er løbet kort, lad ej dem fattes

en plads, hvor hjemme selv er du!

7

Salme 136,23

Han tænkte på os, da vi blev fornedret,

hans trofasthed varer ved.

                             (Læs Sl 136,23-26)

Luk 1,48

Han har set til sin tjenerindes ringe stand,

fra nu af skal alle generationer prise mig lykkelig.

DDS 71,3

Livsaligste blandt Evas køn!

Gud så til dig i nåde,

du føde skal Guds egen Søn,

som haver alt at råde,

som strækker ud sin kongestav

fra hav til hav,

til alle slægters både.*                                    *gavn

8

Salme 137,9

Lykkelig den der griber Babels spæde afkom

og knuser dem mod klippen.

                                       (Læs Sl 137, 1-9)

Jak 1,15

Når begæret er blevet befrugtet, føder det synd,

og når synden er blevet fuldvoksen, føder den død.

DDS 764,6

Hvad jeg har mod dig gjort

i ord og tanke,

det være lidt og stort,

som dig kan anke:

se, jeg nedfalder for din nådes trone,

lad din barmhjertighed

og Jesu blodig sved

min synd forsone!

9

Salme 138,8b

Herre, fuldfør den gerning, som du har begyndt.

                                             (Læs Sl 138,1-8)

Fil 2,13

For det er Gud, som gør jer i stand til både at ville

og fuldføre hans gode vilje.

DDS 375,1

Alt står i Guds faderhånd,

hvad han vil, det gør hans Ånd;

af Guds nåde, til Guds ære

evig glade vi skal være

i vor Herres Jesu navn.

10

Salme 139,2b

Selv på lang afstand kender du mine tanker.

                                     (Læs Sl 139,1-12)

Matt 9,4

Jesus gennemskuede deres tanker og sagde:

”Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?”

DDS 501,2

Ak, jeg kan dig ej undvige,

thi du alle vegne står;

vil jeg ud på havet stige,

om jeg ind i jorden går,

om jeg fløj til verdens ende,

du mig dog kan se og kende.

11

Salme 139,16

Jeg var kun et foster, men dine øjne så mig;

alt stod skrevet i din bog, mine dage blev dannet,

endnu før én eneste var kommet.

                                           (Læs Sl 139,13-18)

Gal 1,15

Men før jeg blev født,

udvalgte Gud mig i sin nåde

og kaldte mig til at tjene ham.

DDS 492,6

Op da, I troende, Herrens udkårne,

kender dog Faderens kærlige sind!

Hjertens fortrolige, som hans Enbårne,

trænger i favnen ham tættere ind!

Takker for den uskattérlige ære,

at I hans sønner og døtre må være!

Halleluja, halleluja!

12

Salme 139,23

Ransag mig, o Gud, og kend mit hjerte,

undersøg mig til bunds og kend mine tanker.

                                    (Læs Sl 139,19-24)

Joh 3,21

Den, der gør sandheden, kommer til lyset,

da skal det vise sig,

at hans gerninger er gjort i Gud.

DDS 501,6

Dig jeg al min synd vil give,

sænk i havets dyb den ned,

at jeg ren som sne kan blive,

klædt med din retfærdighed;

lad din gode Ånd mig drive,

at jeg fast hos dig må blive!

13

Salme 140,4

De skærper deres tunge som en slange,

øglegift skjuler sig bag deres læber.

                                (Læs Sl 140,1-6) 

Jak 3,8

Men tungen kan intet menneske tæmme,

dens hvileløse ondskab er ikke til at styre,

fuld som den er af dødelig gift.

DDS 498,2

Mit hjerte gøres bange

for mine synder mange,

dog Jesus er min trøst:

jeg tror ham vel for alle,

han vil mig ej undfalde,*                                       *svigte

han har mig med sit blod forløst.

14

Salme 140,8

Mægtige forløser, GUD min Herre,

hold dit skjold over mig under deres angreb.

                                      (Læs Sl 140,7-14)

Ef 6,16

Dæk dig altid med troens skjold,

med det skjold kan du slukke alle

ondskabens brændende pile.

DDS 631,1

Nu da til lykke,

du mandig kristensjæl!

Lad dig ej trykke,

her er Immanuel!

Gak fri i sinde,

din Jesus med dig går,

fat mod at vinde,

det alt på troen står,

lad Satan finde,

hvad Kristi kraft formår.

15

Salme 141,5b

Volder nogen mig ondt,

alligevel bliver jeg ved med at bede for dem.

                                       (Læs Sl 141,1-10)

Matt 5,44b

Bed for dem, der forfølger jer.

DDS 630,2a

Vor trængsel er en gave

af Jesu milde hånd,

et tegn, som de skal have,

der drives af Guds Ånd.

16

Salme 142,8

Frels mig ud af den klemme, som jeg er i,

og jeg vil prise dit navn.

De retfærdige vil samle sig om mig,

for du tager dig af mig.

                                   (Læs Sl 142, 1-8)

ApG 12,5

Peter blev således spærret inde i fængslet,

men i menigheden blev der bedt indtrængende

til Gud for ham.

DDS 379,7

Med Jesu Ånd,

Guds menigheds af nåde,

vi hånd i hånd

på kærlig børnemåde

går trøstig frem

til glædens hjem,

til Fader-huset i det høje.

17

Salme 143,2

Stævn ikke din tjener for retten,

for i dine øjne er der ingen dødelige,

som vil blive fundet retfærdig.

                             (Læs Sl 143,1-6)

Rom 3,23

For alle har syndet, og er uden del i

den guddommelige herlighed.

DDS 770,2

Har i dag jeg, kære Gud,

syndet imod dine bud,

vær mig nådig, vær mig god,

slet det ud for Jesu blod!

18

Salme 143,10

Lær mig at handle sådan som du vil,

for du er min Gud,

din gode Ånd skal lede mig

i et land med jævne stier.

                         (Læs Sl 143,7-12)

Matt 6,10b

Din vilje ske,

på jorden som den sker i himlen.

DDS 743,5a

Gud lægge hånd i hånd

med mig og give

sin gode Helligånd

mit kald at drive!

19

Salme 144,4

Et menneske er som et åndepust,

dets dage ligner en flygtig skygge.

                          (Læs Sl 144,1-8)

Rom 8,11

Og når hans Ånd, han som oprejste Jesus

fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste

Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige

legemer levende ved sin Ånd, som bor i jer.

DDS 190,3a

Ja, Fader, ja, af hjertens grund

lad ske, som du vil skikke,

lad komme kun den bitre stund,

jeg dødens kalk vil drikke!

20

Salme 144,15b

Mere end lykkeligt er det folk,

der har Herren til Gud.

                   (Læs Sl 144,9-15)

Jak 5,11a

Vi priser dem lykkelige, fordi de holdt ud.

DDS 571,3a

Til lykke, kæmpesamling, ja,

o, tusindfold til lykke da,

at du var her

så tro især

og slap så vel herfra!

Du har foragtet verdens trøst,

så lev nu evig vel, og høst,

hvad du har så't

med suk og gråd,

i tusind engles lyst!

21

Salme 145,4

Generation efter generation forkynder,

hvad du har gjort,

de gør dine mægtige gerninger kendt.

                                (Læs Sl 145,1-7)

Ef 1,12a

Vi skulle være til pris for hans herlighed.

DDS 3,10

Lovsynger Herren, hans værker i klynge,

verdener alle! thi riget er hans.

Glæd dig, min sjæl, til for evigt at synge

Skaberens pris, hvor han troner i glans.

22

Salme 145,13

Dit rige spænder over alle tider,

dit herredømme omfatter alle slægter.

                            (Læs Sl 145,8-14)

Matt 6,13b

For riget er dit, og magten og æren i evighed.

Amen.

DDS 355,2

Hvo vil da frygte? Med kraft han beskytter sit rige,

lad end al verden med vold og med list det bekrige.

Hvad han har bygt,

står på en klippe så trygt;

fjenden med skam må bortvige.

23

Salme 145,15

Alles øjne venter på dig,

og du giver dem mad i rette tid.

                  (Læs Sl 145,15-21)

Matt 6,34

I skal ikke være bekymrede for dagen i morgen,

for dagen i morgen skal bekymre sig om sig selv.

Det er nok, at hver dag har sin egen plage.

DDS 41,2

Føden og klæden, hus og hjem,

skulle Guds børn gå vild om dem?

Mennesket lever af Guds ord,

hjemme har børn, hvor fader bor.

O, Gud ske lov!

24

Salme 146,5

Mere end lykkeligt er det menneske,

der har Jakobs Gud som sin hjælper,

og som sætter sit håb til Herren, hans Gud.

                                     (Læs Sl 146,1-l0)

Mrk 10,48

Mange snerrede ad ham og bad ham være stille,

men han råbte bare endnu højere:

”Du Davids søn, vær barmhjertig mod mig!”

DDS 52,1

Du, Herre Krist,

min frelser est,

til dig jeg håber ene;

jeg tror på dig,

o, bliv hos mig

miskundelig

alt med dit ord det rene!

25

Salme 147,6

Herren er en støtte for de sagtmodige,

men de hovmodige styrter han til jorden.

                                  (Læs Sl 147,1-6)

1 Pet 5,6

Ydmyg jer da under Guds mægtige hånd,

så han til sin tid kan ophøje jer.

DDS 488,5

Du vente og tålmodelig

på, hvad Guds ord forjætter,

så du med glæde uden svig

i Guds hånd alting sætter,

som véd vor trang og ser vor tarv

og hjælper vist os til vor arv,

derpå du aldrig tvivle!

26

Salme 147,9

Han sørger for føde til dyrene

og mætter ravneunger, når de skriger.

                            (Læs Sl 147,7-11)

Luk 12,24

Læg mærke til ravnene. De sår og høster ikke,

de har ikke forrådskamre eller lader;

men Gud sørger for føde til dem.

Hvor stor er ikke forskellen på jer og disse fugle!

DDS 730,2b

Ham lyder vind og vove,

ham rører ravnes nød,

hvi skulle ej hans småbørn

da og få dagligt brød?

27

Salme 147,13

Han forstærker dine portstænger,

han velsigner dine børn indenfor dine mure.

                                    (Læs Sl 147,12-20)

1 Joh 2,14b

Jeg skriver til jer, I unge:

I er stærke,

Guds ord bor i jer,

og I har overvundet den Onde.

DDS 390,5

O, lad det gå i arv og eje

til vore børn i tusind led

og vise os de rette veje

at finde nåde, trøst og fred

og hjælpe alle ind til Gud,

så har det ført sin gerning ud!

28

Salme 148,6

Han gav dem en plads for evigt og altid,

han fastsatte en forordning,

som de ikke overskrider.

                                  (Læs Sl 148,1-6)

Mrk 13,31

Himmelen og jorden skal forgå,

men mine ord skal aldrig forgå.

DDS 586,1

Stol du kun på dit Fadervor!

Lad dig derfra ej forlokkes.

Himmel og jord engang forgår,

aldrig dog Fadervor rokkes;

det er Guds ord i barnemund,

klippe og skjold i farens stund,

pant på Guds-faderligheden.

29

Salme 148,14

Han ophøjer sit folks horn,

alle hans trofaste skal lovprise ham,

Israels børn, et folk, der står ham nær.

Halleluja.                (Læs Sl 148,7-14)

Joh 10,14

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får,

og mine får kender mig.

DDS 534,5

Imidlertid jeg mig fornøjer

i ham og dør i største ro,

jeg er tilfreds, som Gud det føjer,

og har til ham en stadig tro.

Min Gud, gør det for Kristi blod,

min afskeds stund må være god!

30

Salme 149,3

De skal prise hans navn under dans,

tamburin og lyre skal ledsage lovsangen.

                                   (Læs Sl 149,1-9)

1 Kor 14,40

Lad alt ske på en ordentlig og passende måde.

DDS 119,2b

Dans, lille barn, på moders skød!

En dejlig dag er oprunden:

I dag blev vor kære frelser fød

og Paradis-vejen funden.

31

Salme 150,6

Alt, som har ånde, pris Herren!

Halleluja.       (Læs Sl 150,1-6)

Åb 5,13

Al pris og ære, herlighed og kraft tilhører Ham,

der sidder på tronen og Lammet, fra evighed og

til evighed!

DDS 15,10

Op, stemmer alle folk på jord

med frydetone sammen:

Halleluja, vor Gud er stor!

Og Himlen svare: Amen!