1                                                                                           Juni

Salme 68,19 

Du steg op til det høje, du tog mange fanger med,

du modtog gaver fra mennesker,

selv fra de oprørske.

Dér ville du have din bolig, Herre Gud.

                                              (Læs Sl 68,16-21)

Ef 4,7-8

Men enhver af os særskilt er nåden givet

efter det mål, hvormed Kristi gave bliver skænket.

Derfor står der skrevet: ”Ved at stige op til det

høje førte han fanger med og delte gaver ud

blandt mennesker.”

DDS 318,5

Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,

og dine små skal til konger og præster opfødes,

vokse i løn

bruden som solen så skøn,

alting af kærlighed sødes.

2

Salme 68,23

Jeg henter dine fjender fra Basan,

jeg henter dem frem fra havets dyb.

                           (Læs Sl 68,22-28)

Mrk 16,16

Den, der tror og bliver døbt, skal blive frelst,

men den, der ikke tror, skal blive fordømt

DDS 72,6

Min synd er mangfoldig som sand i strand,

som støv i solens strime,

Gud løse mig nu af syndens bånd

og helst i dødens time!

Gud lade mig aldrig blive fortabt,

du haver mig skabt,

du nåde og fred mig give!

3

Salme 68,33

Syng for Gud, I jordens kongeriger,

syng og spil for Herren.

                           (Læs Sl 68,29-36)

Ef 2,13-14a

Han er vor fred.

Han som gjorde begge parter til ét.

DDS 466,2

Vær, Jesus, da mit liv, min lyst,

den skjulte perle i mit bryst!

Vær du min trøst, vær du min fred,

vær du mit lys, min salighed!

4

Salme 69,5a

Talrigere end mine hovedhår er de,

der hader mig uden grund.

                             (Læs Sl 69,1-6)

1 Pet 4,14

I skal prise jer lykkelige, når man håner jer

på grund af Kristi navn. Det er et tegn på

at herlighedens Ånd, som er Guds Ånd,

hviler over jer.

DDS 182,2

Følger med, og ser på tinget

verdens dommer skændt og skældt,

trindt af avindsmænd omringet,

dødsdom over sandhed fældt!

Væn dig, sjæl, til verdens løn!

Lær at lide af Guds Søn!

5

Salme 69,10

Min brændende iver for dit hus har fortæret mig,

jeg er ramt af spot fra dem, der spotter dig.

                                               (Læs Sl 69,7-13)

Fil 1,29

For jer er nåden givet, ikke kun at tro på Kristus,

men også at lide for hans skyld.

DDS 630,5a

O Kristi kors, min lykke

og skønne arvedel,

Guds kirkes gyldne smykke

og dejlige juvel!

6

Salme 69,14

Derfor, o Herre, beder jeg til dig:

lad nådens time fra dig nå frem til mig;

o Gud, du, som er grænseløs god, svar mig:

Du er min trofaste hjælper

                                      (Læs Sl 69,14-22)

Joh 14,6

Jesus svarede: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.

Kun gennem mig har man adgang til Faderen.”

DDS 60,4

Jesus i råd,

Jesus i dåd,

Jesus, min hjælper i nøden.

Frelsermand bold,

du er mig skjold,

værge og vold,

du er mit liv selv i døden!

7

Salme 69,29

Slet deres navne af livets bog,

de skal ikke tælles med blandt de retfærdige.

                                        (Læs Sl 69,23-29)

Luk 10,2

Dog skal I ikke glæde jer over,

at ånderne adlyder jer; nej, glæd jer over,

at jeres navne står skrevet i himlen.

DDS 135,5b

Men for du er Jesus blevet

og min jammer på dig tog,

derfor står mit navn indskrevet

dejligt udi livets bog.

8

Salme 69,33b

Fat mod, I, som søger Gud.

               (Læs Sl 69,30-37)

Matt 6,33

Søg først Guds rige og hans retfærdighed,

så skal du få alt det andet i tilgift.

DDS 374,3

Hjælp os hver at gøre sit,

hjælp os søge riget dit

som det allerførste!

Du, som gør den svage stærk,

gør os varme for dit værk,

for det allerstørste!

9

Salme 70,5

Lad alle, som søger dig,

have sin fryd og glæde i dig;

lad dem altid sige: Gud er stor!

de, der klynger sig til din hjælp.

                         (Læs Sl 70,1-6)

ApG 4,12

Frelsen kommer ikke gennem nogen anden,

for under himmelen er der ikke givet mennesker

noget andet navn, hvorved vi kan blive frelst.

DDS 495,1a

Midt i livet er vi stedt

udi dødens våde.

Hvem kan vi gå til om hjælp,

så vi finder nåde?

Dig, Herre Krist, alene!

10

Salme 71,1

Jeg søger min tilflugt hos dig, Herre,

gør mig aldrig nogensinde til skamme.

                                  (Læs Sl 71,1-8)

Joh 20,28

Hertil svarede Tomas: ”Min Herre! Min Gud!”

DDS 60,3

Stadig til dig

støtter jeg mig,

såret af synden desværre;,

balsam fuldgod

blev mig dit blod,

du gav mig bod,

Jesus, min Gud og min Herre!

11

Salme 71,9

Afvis mig ikke nu,

hvor jeg er ved at være gammel,

forlad mig ikke, når mine kræfter svigter.

                                    (Læs Sl 71,9-13)

Matt 21,22

Har I den fulde tillid, skal I få alt det,

som I beder om i jeres bønner.

DDS 585,3

Og bønnen henter ned

fra Himmelen Guds fred,

den henter kraft og styrke

til Herren ret at dyrke,

den henter hjælp i nøden,

den henter trøst i døden.

12

Salme 71,16

Herre, min Gud, jeg vil fortælle om din styrke,

jeg vil gøre din retfærdighed kendt, den alene.

                                           (Læs Sl 71,14-18)

Hebr 13

Jesus Kristus er den samme,

i går, i dag, og til evig tid.

DDS 247,2

Vis os, at du stred og vandt,

at du endnu er den samme!

Liv og salighed vi fandt,

som i troen dig annamme.

Lad os, midt i stridens dage,

freden, som du købte, smage!

13

Salme 71,19

Din retfærdighed, Gud, når meget højt op;

du har gjort store ting.

Hvem er, o Gud, hvem er som du?

                                    (Læs Sl 71,19-24)

Rom 8,28

Imidlertid ved vi, at alt vil vende sig til gode

for dem, der elsker Gud,

dem, der ifølge Guds råds-beslutning er kaldede.

DDS 134,5

Nu lystig og glad i Jesu navn!

Vor konge han er med ære,

og tjene må alt de små til gavn,

hvis broder han ville være.

Thi vor Fader i det høje, han lever!

14

Salme 72,3

Bjergene skal bringe fred til folket,

og højene retfærdighed.

                              (Læs Sl 72,1-7)

Ef 2,1

Og ved sit komme forkyndte han fred for jer, der

var langt borte, og fred for dem, der var nærved.

DDS 262,1b 

Lov og ære

Herren være,

fjernt og nær han prises skal!

Alt det skabte,

men fortabte,

kan nu rejses fra sit fald.

15

Salme 72,13 

Han forbarmer sig over svage og nødlidende,

han redder de undertryktes liv.

                                          (Læs Sl 72,8-17)

Joh 14,3

Ja, jeg må gå bort og gøre en plads rede til jer,

men jeg kommer igen, og da vil jeg tage jer

til mig, for hvor jeg er, der skal også I være.

DDS 528,3

Af døde du opstanden est,

i graven jeg ej bliver,

din Himmel-fart mig trøster mest

og dødens frygt bortdriver.

Og hvor du er, jeg kommer did

at bo hos dig til evig tid,

thi dør jeg gladelig, amen!

16

Salme 72,19

Velsignet er hans herlige navn for altid,

den hele jord er fyldt med hans herlighed.

Amen. Amen.

                                   (Læs Sl 72,18-20)

Joh 1,16

Af hans fylde har vi alle modtaget, nåde over nåde.

DDS 516,2

Sjunge og kvæde,

græde af glæde

må, hvem der hviler i Frelserens favn,

finder sig trøstet,

føler i brystet

nåde for nåde og bod for alt savn.

17

Salme 73,1

Ja, Gud er god mod de retfærdige,

han er god mod de rene af hjertet.

                          (Læs Sl 73,1-14)

Mika 2,7b

Ved I da ikke, at mine ord er gode for dem,

der færdes på de retfærdiges veje.

DDS 496,3

Derfor på Gud og ej på mig

jeg alt mit håb vil bygge,

mit hjerte skal husvale sig

udi hans nådes skygge;

den blev mig tilsagt ved hans ord,

det er min trøst, på det jeg tror,

deri mig intet rokker.

18

Salme 73,18

Du sætter dem i sandhed på glatte steder,

du styrter dem i en dyb afgrund.

                                  (Læs Sl 73,15-20)

Hebr 10,31

Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds hænder!

DDS 589,2

Vist nok, ingen sjæl fordømmes,

når den på sin Jesus tror,

nådens kilde aldrig tømmes,

nåden er og bliver stor;

men det er en afsagt dom:

siden Jesus til os kom,

skal vi bort fra synden vige

eller aldrig se Guds rige.

19

Salme 73,24

Du leder mig efter din plan,

og til sidst tager du mig bort i herlighed.

                                  (Læs Sl 73,21-28)

Åb 14,13b

Ja, i sandhed! siger Ånden, lad dem hvile ud

efter deres møje, for deres gerninger følger dem.

DDS 465,5

Du med dig selv mig så forén,

at synd og nød og dødens mén

os aldrig mere skiller ad,

så dør i dig jeg fro og glad!

20

Salme 74,1

O Gud, hvorfor har du for altid forstødt os?

Hvorfor brænder din vrede

mod de får, som du vogter?

                                          (Læs Sl 74,1-3)

Rom 11,23

Og hvad angår dem - hvis ikke de fortsætter i

deres vantro, skal også de blive podet ind igen.

For Gud har magt til på ny at pode dem ind.

DDS 491,6

O lad os elske ham igen,

som gik for os i døden!

Vi da med ham, vor sjæleven,

opstå som morgenrøden

og vandre med ham, født på ny,

ad livets vej hin trange

og høre med ham over sky

hærskarers sejerssange.

21

Salme 74,10

Hvor længe, o Gud, skal din fjende spotte dig?

Skal fjenden for altid trodse dit navn?

                                            (Læs Sl 74,4-11)

2 Pet 3,9

Herren tøver ikke med at opfylde sine løfter,

sådan som nogle mener, men han er tålmodig

med jer, for han vil ikke, at nogen skal gå fortabt,

men at alle skal nå frem til at angre.

DDS 274,8

Ja, bed for Babel*, til grant du ser,                                   *de gudløse

at bøn og sukke ej både mer

mod undergangens bølge!

Da råber Herren: Jeg kommer snart!

og bruden svarer: Med lynets fart

i sky jeg dig skal følge!

22

Salme 74,16a

Din er dagen, natten er også din.

                      (Læs Sl 74,12-17)

Kol 4,2

Hold trofast ud i bøn, hold dig vågen,

når du beder, og bring taksigelse.

DDS 61,3

Med Jesus våger jeg,

med Jesus vil jeg sove,

med Jesus går jeg glad

og alting frisk tør vove,

med Jesus tænker jeg

i graven glad at gå,

hvad skader mig, når jeg

kun Jesus have må?

23

Salme 74,21

Lad ingen fortrykte flygte med skam,

lad fattige og svage prise dit navn.

                             (Læs Sl 74,18-23)

Kor 1,8

Også han vil til det sidste give jer den sikkerhed,

at ingen skam skal ramme jer på vor Herre Jesu Kristi dag.

DDS (53,4)

Lad dit navn, o frelser kær,

kendes klart i hjertet her!

Lad mig våge, bede, stride,

lad mig glædes, lad mig lide,

gå herfra i Jesu navn!

24

Salme 75,3

Hvem andre end jeg har fastsat tiden for dommen?

Hvem andre end jeg fælder redelig dom?

                                                   (Læs Sl 75,1-7)

Matt 6,12

Og tilgiv os vor skyld,

som også vi tilgiver dem,

der skylder os noget.

DDS 435,3

O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam,

som vil os Himmerig give,

du tog vor skyld og bar vor skam,

vor sjæl at holde i live;

for os du døde og opstod,

du købte os med dit dyre blod,

vor salighed est du alene.

25

Salme 75,8

Nej, det er Gud, som skaffer os ret.

Den ene støder han ned,

den anden hjælper han på fode.

                            (Læs Sl 75,8-11)

Luk 18,14

For enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges,

men den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

DDS 609,3

Sønnen i Guds herlighed

var sin Faders lige,

ville dog i ydmyghed

til os små nedstige,

hente os fra afgrund op,

løfte os til livets top,

Himmel-bjergets tinde.

26

Salme 76,2

I Juda giver Gud sig til kende,

stort er hans navn i Israel.

                      (Læs Sl 76,1-7)

Rom 10,17

Troen bryder således frem gennem budskabet,

og budskabet forkyndes på befaling af Kristus.

DDS 289,4

O Talsmand! lad os finde trøst,

som barnet finder den ved moders bryst,

i din søde stemme

så al vor elende

smilende vi glemme

over salig ende!

Herre, hør vor bøn!

27

Salme 76,11b

For den rest, der bliver tilbage,

ender det med højtid.

                      (Læs Sl 76,8-13)

Rom 11,5

En rest er blevet tilbage,

'takket være en udvælgelse af nåde.

DDS 435,1

Aleneste Gud i Himmerig

ske lov og pris for sin nåde,

som han har os skænket faderlig

at fri os af syndens våde!

På jorden er kommen stor fryd og fred,

vi mennesker må vel glædes ved

Guds yndest og gode vilje.

28

Salme 77,10

Har Gud glemt at have medlidenhed?

Ligger hans medlidenhed fanget i vrede?

                                    (Læs Sl 77,1-10)

Joh 6,37

Alle de, der bliver betroet mig af Faderen,

skal komme til mig, og de, der kommer til mig,

vil jeg aldrig lukke ude.

DDS 506,6

Nu velan, I bange hjerter!

Her er nåde, Gud ske lov!

Hvem vil gå i angst og smerter,

da det ikke er behov!

Al den synd, du mindes kan,

vejer ikke ved et gran

mod Guds nådes magt at regne,

som du kan dig frit tilegne.

29

Salme 77,11

Da sagde jeg: Jeg lider under, at den

Højestes højre hånd er så vilkårlig.

                            (Læs Sl 77,11-21)

Hebr 13,8

Jesus Kristus er den samme,

i går, i dag, og til evig tid.

DDS 508,4

Har du nu før så vældig øvet

dit herredømmes store magt,

hvi går jeg da så højt bedrøvet?

O Jesus, tag min sjæl i agt,

vis, at du er endnu den samme,

som Satans vælde gør til skamme!

30

Salme 78,3-4a

Hvad vi hørte, og hvad vi lærte,

hvad vore fædre har fortalt os,

det holder vi også frem for vore børn,

vi vil give det videre til næste generation.

                                       (Læs Sl 78,1-8)

2 Tim 2,2

Hvad du har hørt af mig i nærvær af mange vidner,

giv det videre til pålidelige mennesker,

som er duelige til også at undervise andre.

DDS 284,3a

Hvad Herrens store vidner så,

al verden skal fornemme;

Guds ord skal verdens grænser nå

med tusind tungers stemme.