1                                                                                          April

Salme 39,13b

Glem ikke at lytte til min ve-klage,

for jeg er en fremmed hos dig,

en gæst som mine fædre.

                          (Læs Sl 39,8-14)

Hebr 11,13

I tro døde de alle uden at have modtaget det,

som var lovet dem. De så og hilste det kun

i det fjerne. De benævnte sig selv som

fremmede og udlændinge her på jorden.

DDS 567,1a

Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim,

kun en aften, kun en aften bor jeg her.

O stands mig ikke, thi jeg vil følge

Guds folk til strid gennem ørk og bølge.

2

Salme 40,4

Han gav mig en ny sang i min mund,

en lovsang for vor Gud.

Mange ser, hvad Herren har gjort,

de stoler på ham, fyldt med ærefrygt.

                              (Læs Sl 40,1-6)

Åb 5,9b

Du blev slagtet, og du har købt dem til Gud

med dit blod af alle stammer og sprog

og folk og nationer.

DDS 572,2a

Uskyldig Lam! Så ynkelig

du ville ofres hen.

Din kærlighed har bundet dig

at få os løst igen.

3

Salme 40,7

Du ønsker ingen slagtofre og ingen gaver,

du gav mig ører, for at jeg skulle høre,

du spørger ikke efter brændofre eller sonofre.

                                         (Læs Sl 40,7-12)

Hebr 10,5

Slagtofre og gaver ønskede du ikke,

men du sørgede for et legeme til mig.

DDS 189,2a

Søn, for lammet Gud vil sørge,

svared Abraham, Guds ven;

han beklemt sig lod adspørge,

svared dog med håb igen.

4

Salme 40,18

Nu, hvor jeg er så fattig og elendig,

vil Herren tænke på mig.

Du er min hjælper og befrier,

vent ikke længere, min Gud.

                         (Læs Sl 40,13-18)

Luk 23,42

Derefter sagde han: ”Jesus, glem mig ikke,

når du kommer i dit kongerige.”

DDS 191,7

Den røver, som sin synd fortrød

og trøsted sig i Kristi død,

for hannem brød han dødens brod

og gav i Paradis ham lod.

5

Salme 41,2

Lykkelig den, der har omsorg for den fattige;

kommer han selv i vanskeligheder,

sørger Herren for en udvej.

                                          (Læs Sl 41,1-4)

Hebr 13,16

Glem heller aldrig at gøre godt

og hjælpe hverandre,

for det er sådanne ofre, der glæder Gud.

DDS 365,4

Kun den er i Guds rige stor,

hvem kærligheden tvinger,

som uden blik til løn på jord

sit offer stille bringer,

som går, hvor du ham byder gå,

og takker, at dig selv han må

i dine brødre tjene.

6

Salme 41,10

Selv min ven, som jeg stolede på,

han, som spiste mit brød,

selv han har vendt sig imod mig.

                        (Læs Sl 41,5-14)

Joh 13,18

Men Skriften må nødvendigvis gå i opfyldelse:

”Han, som spiser mit brød,

har vendt sig imod mig.”

DDS 184,2a

Den forræder Judas tager

mørkheds våben villig på

og i åg med Satan drager,

som udi hans hjerte lå.

7

Salme 42,6

Hvorfor, min sjæl, så modløs?

Hvorfor så fuld af uro?

Vent dog på Gud!

Snart kommer dagen,

hvor jeg igen får lov til at takke

min Gud for hans frelse.

                       (Læs Sl 42,1-6)

1 Tim 1,12

Jeg takker Kristus Jesus, vor Herre,

fordi han gav mig kraft og viste mig tillid

ved at tage mig i sin tjeneste.

DDS 372,1

Dit værk er stort, men jeg er svag

og let til jorden bøjes;

men brug mig, Herre, for din sag,

kan blot dit navn ophøjes!

8

Salme 42,12

Hvorfor, min sjæl, så modløs?

Hvorfor så fuld af uro?

Vent dog på Gud!

Snart kommer dagen,

hvor jeg igen får lov til at takke

min Gud for hans frelse.

                      (Læs Sl 42,7-12)

Hebr 13,8

Jesus Kristus er den samme,

i går, i dag, og til evig tid.

DDS 541,2

Snart rinder ud mit jordlivs dag så kort,

al verdens glans og glæde visner bort,

alt står for fald, og alt forandres her;

du, som omskiftes ej, vær du mig nær!

9

Salme 43,5

Hvorfor, min sjæl, så modløs?

Hvorfor så fuld af uro?

                    (Læs Sl 43,1-5)

2 Kor 4,16

Nej, vi opgiver ikke modet.

Selv om vort synlige legeme går til grunde,

bliver vort indre menneske fornyet fra dag til dag.

DDS 529,1

Med sorgen og klagen hold måde,

Guds ord lad dig trøste og råde,

lad hjertet i sorgen ej synde,

ved døden vi livet begynde!

10

Salme 44,4.9

For de arvede ikke landet ved deres eget sværd,

det var ikke deres egen arm, som frelste dem,

det var din arm, din højre hånd,

dit strålende ansigt,

det var, fordi du var knyttet til dem.

Takket være Gud må vi synge alle dage,

vi ærer dig hver dag, vi priser dit navn for evigt.

                                               (Læs Sl 44,1-9)

1 Kor 1,31

Derfor, sådan som der står skrevet:

”Hvis nogen vil være stolt,

lad ham være stolt i Herren.”

DDS 49,6

Fryd dig da, du lille skare!

Jakobs Gud vil dig bevare;

på hans mindste vink må alle

fjenderne til jorden falde.

11

Salme 44,12

Som slagtefår overgiver du os,

du har spredt os blandt fremmede folkeslag.

                                    (Læs Sl 44,10-20)

Rom 8,36

Der står nu engang skrevet:

På grund af dig bliver vi dræbt dagen lang,

vi bliver behandlet som slagtefår.

DDS 600,3

Hvor jeg og i dit fodspor går,

der ser jeg kummer, blod og sår;

den hele vej den banet er

med kors og torne her og der.

12

Salme 44,23

For din skyld dræber de os dagen igennem,

vi bliver betragtet som får, der skal slagtes.

                                    (Læs Sl 44,21-27)

1 Kor 15,31

Hver dag må jeg se døden i øjnene, brødre

og søstre, så sandt som jeg roser mig af jer

i Kristus Jesus, vor Herre.

DDS 600,4

Dog turde du, o Jesus, gå.

Hvorfor vil jeg da stille stå

og grue, når jeg døden ser,

ret som mig noget fremmed sker?

13

Salme 45,5

Gå fremad i striden

med forvisning om en kongelig sejr,

gør fremstød for troskab og retfærdighed,

lad din højre hånd skyde med skarpe pile.

                                    (Læs Sl 45,1-6)

Åb 6,2

Dér så jeg for mine øjne en hvid hest.

Han, som sad på den, bar en bue,

og der blev givet ham en krone,

og han red bort, sejrende og for at sejre.

DDS 355,3

Ud over jorden og indtil dens yderste ende

vil han sit budskab om fred og om nåde udsende.

Føle skal hver,

Jesus en frelser os er;

ham skal al jorden bekende.

14

Salme 45,8

Du elsker ret, og du hader uret,

derfor har Gud, din Gud, salvet dig

med glædens olie fremfor dine ligemænd.

                                  (Læs Sl 45,7-13)

ApG 10,38a

Gud salvede Jesus fra Nazaret med hellig

Ånd og kraft.

DDS 143,4a

Han sagde: Ti! Til storm og hav,

far ud! Til ånder kåde,

og bølger sank, og stormen tav,

og djævle bad om nåde.

15

Salme 45,14-15

Kongedatteren stråler,

i guldstukne klæder.

Bruden bliver ført til kongen,

hofdamerne er i hendes følge.

                (Læs Sl 45,14-18)

2 Kor 11,2

Jeg er nidkær for jer med Guds nidkærhed,                                       

for jeg har trolovet jer med én mand, med Kristus,

for at føre jer frem for ham som en ren jomfru.

DDS 646,3a

De ere vel svage, dog verden forsvare,

i Himlen de leve, på jorden dog gå,

de nyde Guds fred i den yderste fare,

dem fattes, dog alting de har og formå.

16

Salme 46,2

Gud er vor tilflugt og vor fæstning,

en pålidelig hjælper, når vi er i nød.

                             (Læs Sl 46,1-8)

Rom 8,31b

Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

DDS 336,2

Vor egen magt ej hjælpe kan,

let kan os fjenden fælde;

men med os står den rette mand,

omgjordet med Guds vælde.

Det er den Herre Krist,

og sejer får han vist,

hærskarers Herre prud,

der er ej anden Gud,

han marken skal beholde.

17

Salme 46,12

Hærskarers Herre er med os,

Jakobs Gud er vor tilflugt.

                (Læs Sl 46,9-12)

Matt 28,20

I skal vide, jeg er med jer alle dage,

indtil denne verden ophører med at bestå.

DDS 359,3

Send ud i verden store skarer

af kærlighedens sendebud,

beskærm du dem i alle farer,

og nedbryd Satans magt, vor Gud!

Dit navn lad herliggjort os se!

Dit rige gro! Din vilje ske!

18

Salme 47,6

Gud gør sig klar, kampråbet klinger,

Herren kommer til syne, hornet gjalder.

                                (Læs Sl 47,1-10)

Mrk 16,19

Efter at Herren havde sagt dette til dem,

blev han taget op til himlen

og tog plads ved Guds højre hånd.

DDS 251,1

Jesus, himmelfaren,

højt over engleskaren

nu sidder ved Guds højre hånd

og sender os sin Faders Ånd.

Bøjer alle knæ for vor frelser!

19

Salme 48,8

Det var, som når en orkan fra østen

knuser skibene fra Tarsis.

                             (Læs Sl 48,l-8)

2 Kor 6,17

Derfor, skil jer ud fra deres fællesskab

og hold jer langt borte fra dem, siger Herren,

og rør intet som er urent,

da vil jeg være nådig og tage imod jer.

DDS 490,6

På Jesus har jeg troen kast,

og ved den tro alene

jeg på min salighed er fast,

ej Satan skal formene

på Gud og på hans Søn at tro

og dér mit anker fæste,

hvor Ånden til min sjælero

vil sukke til mit bedste.

20

Salme 48,9

Hvad vi har hørt, det fik vi at se

i hærskarers Herres by,

i hans by, i vor Guds by,

Gud lader den bestå for evigt.

                       (Læs Sl 48,9-15)

Joh 4,42

Nu tror vi ikke længere på grund af det,

som du har fortalt;

vi har selv hørt ham, og nu ved vi,

at denne virkelig er verdens frelser.

DDS 510,1a

Nu har jeg fundet det, jeg grunder

mit salighedens anker på,

den grund er Jesu død og vunder,

hvor den før verdens grundvold lå.

21

Salme 49,8

Intet menneske er i stand til at købe sig fri

og give Gud løsepenge.

                                     (Læs Sl 49,1-10)

1 Pet 1,19

I blev forløst ved Kristi kostbare offer,

som ved et lam uden plet eller mangel.

DDS 3,3

Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,

kranser dig yndig, som kongen sin ven,

skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,

sol-fuglen lig bliver ung du igen.

22

Salme 49,16

Men Gud vil købe mig fri,

mit liv vil han hente tilbage fra dødsrigets greb.

                                          (Læs Sl 49,11-16)

1 Thess 4,14

Så sandt at I tror,

at Jesus er død og derefter opstået,

vil Gud også hente dem,

der i Jesus er sovet hen.

DDS 222,8

Som han opstod, skal vi opstå,

halleluja, halleluja!

og fare til ham i det blå. Halleluja!

23

Salme 49,18

Intet tager han med sig,

når han dør,

hans pragt følger ham ikke,

når han går bort.

            (Læs Sl 49,17-21)

Luk 12,20

Men Gud sagde til ham: ”Du dåre,

endnu denne nat vil dit liv blive afkrævet dig,

og hvem skal så have alt det forråd,

som du har lagt til side?”

DDS 614,2b

Det er jo kun skygger og skinnende glar,

det er jo kun bobler og skrattende kar,

det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,

forfængelighed!

24

Salme 50,5

Før mine trofaste sammen,

de, der har sluttet pagt med mig ved alteret.

                                        (Læs Sl 50,1-6)

Matt 24,31

Da skal han sende sine engle ud

under lyden af basunens gjalden,

og de skal samle hans udvalgte sammen

fra de fire verdenshjørner,

fra den ene ende af himlen til den anden.

DDS 268,1b

Se, Herren kommer ned,

stat op, tag lampen med,

lad den brænde!

Du, Herrens brud,

stat op, gak ud,

han hjem dig fører til din Gud!

25

Salme 50,12

Og hvis jeg havde hunger,

da sagde jeg det ikke,

for jorden tilhører mig med alt,

hvad den bærer.

                    (Læs Sl 50,7-15)

ApG 17,25

Han lader sig ikke betjene af menneskehænder,

som om han trængte til noget,

for han giver jo selv liv og ånde til alle.

DDS 365,5b

Lær os at nemme ret dit bud:

hvad vi for intet fik af Gud

for intet glad at give!

26

Salme 50,23

Den, der bringer et takke-offer,

erkender, hvem jeg i sandhed er.

Den, der ikke viger bort fra vejen,

lader jeg se den frelse, som kommer fra Gud.

                                      (Læs Sl 50,16-23)

Luk 2,32

Et lys, som skal åbenbares for hedninger,

og en herlighed for dit folk Israel.

DDS 67,7

Og en gang jeg ser ham, når lyset nedbrænder,

da strækker jeg mod ham de segnende hænder;

når hjertet står stille, og øjet vil briste,

da hilser jeg ham med et smil, med det sidste.

27

Salme 51,6a

Det er kun mod dig, jeg har  syndet,

hvad der er ondt i dine øjne, har jeg gjort.

                                      (Læs Sl 51,1-8)

Luk 23,41

I vort tilfælde er det med rette,

for vi får den straf, som vi har fortjent.

DDS 590,4

Begræd din dårlighed,

at du ej ret har levet,

så vil jeg glemme alt,

hvad ondt du har bedrevet;

jeg aldrig har behag

i nogen synders død,

kom, tag din tilflugt til

min nådes favn og skød!

28

Salme 51,11

Se bort fra min synd,

visk min skyld ud.

       (Læs Sl 51,9-14)

Joh 16,9

Synd er, at de ikke vil tro på mig.

DDS 490,6

På Jesus har jeg troen kast,

og ved den tro alene

jeg på min salighed er fast,

ej Satan skal formene

på Gud og på hans Søn at tro

og dér mit anker fæste,

hvor Ånden til min sjælero

vil sukke til mit bedste.      

29

Salme 51,17

Herre, luk mine læber op,

og min mund skal forkynde din pris.

                         (Læs Sl 51,15-21)

Ef 6,19

Bed også for mig, at ordene må blive givet mig,

når jeg åbner min mund, så jeg frimodigt

kan gøre evangeliets hemmelighed kendt.

DDS 290,6

I Jesu navn da tungen gløder

hos hedninger såvel som jøder;

i Jesus-navnets offerskål

hensmelter alle modersmål;

i Jesu navn udbryder da

det evige halleluja.

30

Salme 52,7

Men Gud vil uigenkaldeligt få ram på dig;

han griber dig og trækker dig ud af dit telt,

han rykker dig op med rode,

løs fra den livgivende jord.

                                       (Læs Sl 52,1-7)

Matt 10,28

Vær ikke bange for dem, der kan dræbe legemet,

men ikke kan skade sjælen;

vær derimod bange for ham,

som kan ødelægge sjæl og legeme i helvede.

DDS 655,4

Der er blandt folk et gammelt ord:

Hver djævel har sin tid.

Men vist er det, enhver har tabt,

som gik mod Gud i strid.