1                                                                                  Oktober

Salme 109,5

De gengælder mig med ondt for godt,

med had for kærlighed

                            (Læs Sl 109,1-6)

1 Joh 3,13

I skal ikke blive overrasket, min brødre,

hvis denne verdens børn hader jer.

DDS 645,3

Er samvittigheden fri,

så lad verden snakke hen,

det er i en hast forbi,

nok, når Jesus er din ven;

verdens had og verdens gunst,

er dog begge kun en dunst.

2

Salme 109,8

Få bliver hans dages tal,

og hans embede bliver tildelt en anden.

                              (Læs Sl 109,7-15)

ApG 1,20

I Salmernes Bog står der skrevet:

Hans ejendom skal blive til et ensomt sted,

hvor ingen skal bo;

og endvidere:

En anden skal overtage hans embede.

DDS 347,2

O Jesus, Jesus! kom dog snart

at se din vingårds art!

Af døbte vrimler stad og land,

men hvor er troens brand?

Hvad hjælper det, vi ved,

hvad død du for os led,

dog tåles Satans fule værk

iblandt os lige stærk.

3

Salme 109,17

Han elsker forbandelse, lad forbandelse nå ham;

velsignelse vil han ikke vide af, lad den holde

sig langt borte fra ham.

                                        (Læs Sl 109,16-20)

Rom 12,14

Bed Gud om at velsigne dem, der forfølger jer -

ja, bed ham om at velsigne, ikke forbande.

DDS 40,4b

Om hele Helvede

sig end imod dig sætter,

det intet dog udretter,

Guds vilje dog må ske.

4

Salme 109, 31

Ja, han står ved den fattiges side,

for at frelse ham fra dem, der dømmer ham.

                                  (Læs Sl 109,21-31)

Hebr 7,25

Og sådan står han parat, nu og altid,

for at frelse dem, der kommer til Gud ved ham,

fordi han altid lever for at tale deres sag.

DDS 487,7

Nu siger han: Kom hid til mig,

tag evigt liv til gave!

Jeg led den bitre død for dig,

at du den arv skal have;

nu er jeg din, og du er min,

min bolig skal og være din

os skal ej Fjenden skille.

5

Salme 110,4

Du skal være præst til evig tid

på Melkisedeks vis.

                     (Læs Sl 110,1-7)

Hebr 7,2

Navnet Melkisedek betyder for det første

Retfærdighedskonge;

og som konge i Salem er han også Fredskonge.

DDS 263,2

Guldkronen bærer han i løn

og sværdet helst i skede,

og, som den bedste Faders Søn,

hans lyst det er at bede;

for alle sjæle beder han

og beder dem med bud om land

ej at forsmå hans krone.

6

Salme 111,4

Han indstiftede en mindefest for sine undere.

Herren er fuld af medynk, Herren er nådig.

                                         (Læs Sl 111,1-5)

Rom 9,16

Det afhænger altså ikke af et menneskes vilje

eller anstrengelse, men af Guds barmhjertighed.

DDS 510,5

Så lad det gå, som ham behager,

der af forbarmelse er fuld,

jeg ved, han giver eller tager,

så er han nådig, tro og huld;

lad ham mig føre op og ned,

hans vej er alt barmhjertighed.

7

Salme 111,9

Han har sendt sit folk forløsning 

og fastsatte sin pagt for evigt.

Helligt og frygtindgydende er hans navn.

                                 (Læs Sl 111,6-10)

1 Kor 11,25

Dette bæger er den nye pagt

beseglet med mit blod.

Så ofte I drikker det, gør det for at mindes mig.

DDS 466,1

Vor Herres Jesu mindefest

den højtid er, som glæder bedst;

thi hvor han kommes ret i hu,

lyslevende han er endnu.

8

Salme 112,9a

Rundhåndet deler han ud til de fattige.

Der er ingen ende på den fremgang,

han gør i det gode. 

                             (Læs Sl 112,1-10)

2 Kor 9,7

Lad enhver give, som han har besluttet i sit hjerte,

uden modvilje og uden tvang,

for Gud elsker den, der giver med glæde.

DDS 614,5

Ak, ære, hvad er,

hvad er vel de kroner og kranse, du bær'?

Misundelse sidder dig altid på ryg,

du hemmelig stødes og sjælden er tryg,

du ofte dér snubler, hvor andre de gled;

forfængelighed.

9

Salme 113,4

Herren hersker over alle nationer,

hans herlighed er over alle himle.

                         (Læs Sl 113,1-4)

Fil 2,9

Derfor har Gud højt ophøjet ham

og tildelt ham et navn,

som er større end alle andre navne.

DDS 56,3

Jesus er navnet over sky,

hvori, på evige høje,

blive end alle himle ny,

knæene alle sig bøje,

mens alle tunger sødt i kor

istemmer: Jesus, det Guds Ord,

Frelser til Faderens ære!

10

Salme 113,7

Han rejser den ringe op fra støvet,

han løfter den fattige op af skarnet.

                           (Læs Sl 113,5-9)

1 Kor 1,28-29

Han udvalgte det, som verden ser ned på og

foragter og betragter som ingenting, for at

tilintetgøre det, som verden betragter som vigtigt,

for at ingen skal kunne bryste sig i Guds nærhed.

DDS 485,5

Så er en hellig myndighed

lagt svage folk i hænde,

hvis lige verden ikke ved,

den nåde bør man kende,

at ingen engel måtte få

det sone-embeds ære,

men skrøbelige folk de må

den nådetitel bære.

11

Salme 114,2

Da blev Juda hans helligdom,

Israel hans kongelige domæne.

                    (Læs Sl 114,1-8)

1 Kor 3,16

Ved I ikke, at I er Guds tempel,

og at Guds Ånd bor I jer?

DDS 323,2

Himlenes Gud vist ej bebor

huse, som hænder mon bygge,

arke-paulunet* var på jord                            *Israels helligdom

kun af hans tempel en skygge;

dog sig en bolig underfuld

bygged han selv af støv og muld,

rejste af gruset i nåde.

12

Salme 115,3

Vor Gud er Gud i himlene,

han gør alt, hvad han finder behag i.

                               (Læs Sl 115,3)

Joh 6,6b

I virkeligheden vidste han allerede,

hvad han ville gøre.

DDS 435,2b

Du alle ting har i vold og magt,

det alt må frem, som er din agt,

thi frygte vi ingen fare.

13

Salme 115,13

Store og små vil han velsigne,

enhver der frygter Herren.

                 (Læs Sl 115,9-18)

Mrk 10,16

Da tog han børnene i sine arme,

lagde sine hænder på hver af dem

og velsignede dem.

DDS 750,5

O du, som os velsigned og tog i favn de små,

en morgen se vi dig i Paradiset;

du lærte os til Gud vore øjne opslå,

evindelig være du lovpriset!

14

Salme 116,4b

Ak, Herre, frels dog mit liv!

                 (Læs Sl 116,1-4)

Matt 21,9

Hosianna, Davids søn! Velsignet er han, som

kommer i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

DDS 403,2

Frels da nu, Herre, giv lykke og held!

Værket i dag er dit eget.

Lad millioner dig takke i kvæld,

for du dem har vederkvæget!

Ja, lad dem prise med glæde

Ånden, som taler og trøster frit,

folket velsigner i navnet dit,

viser, din fred er til stede!

15

Salme 116,6

Herren beskytter den troskyldige;

da jeg var langt nede, kom han mig til hjælp.

                                         (Læs Sl 116,5-9)

Joh 10,27-28

Mine får lytter til min stemme;

jeg kender dem, og de følger mig.

Jeg giver dem evigt liv,

og de skal aldrig i evighed gå til grunde.

Ingen kan rive dem ud af min hånd.

DDS 538,7

Kom, som du vil! jeg ved det vist,

du selv har sagt, at her og hist

du kendes vil på røsten,

den røst, hvorved trods verdens larm

os hjertet brænde kan i barm

og smelte hen i trøsten.

16

Salme 116,15

Det falder Herren svært, når hans trofaste dør.

                                       (Læs Sl 116,10-15)

Joh 17,12a

Den tid jeg var hos dem, var det min opgave

at bevare dem i dit navn,

det navn, som du har betroet mig.

DDS 487,1b

For Gud, så god som han er stærk,

har gjort et herligt underværk,

betalt i dyre domme.

17

Salme 116,17

Jeg vil bære et takoffer frem for dig

og påkalde Herrens navn.

                        ( Læs Sl 116,16-19)

Hebr 13,15

Lad os derfor ved ham uden ophør bringe Gud

vort lovprisningsoffer, det er hyldest fra læber,

som åbent priser hans navn.

DDS 5,1

O, havde jeg dog tusind tunger

og alle toners bedste klang,

hvor skulle sjælens lyst og hunger

til Gud at prise denne gang

oprette sig et paradis

og mætte sig i Herrens pris!

18

Salme 117,2

Stærk er hans kærlighed til os,

evig er Herrens trofasthed. Halleluja.

                              (Læs Sl 117,1-2)

Luk 6,35

Elsk jeres fjender, gør godt og lån ud

og forvent ikke at få noget tilbage; da venter der jer en rig belønning,

og I må være børn hos den Allerhøjeste,

for han er god mod utaknemmelige og

onde mennesker.

DDS 2,5

Lov da den Herre, min sjæl,

og hvad i mig mon være,

hvad som har ånde,

ophøje hans navn og hans ære!

Han er dig god,

ak, gør ham aldrig imod!

Amen, han selv dig det lære!                  

19

Salme 118,4

Lad nu alle dem, der tilbeder Herren, sige:

Hans forskelsløse godhed kender ingen grænser.

                                             (Læs Sl 118,1-4)

Matt 5,45

Han lader sin sol stå op både over onde og gode

og lader det regne såvel over retfærdige

som uretfærdige.

DDS 730,1

Vi pløjed og vi så'de

vor sæd i sorten jord,

så bad vi ham os hjælpe,

som højt i Himlen bor,

og han lod snefald hegne

mod frosten barsk og hård,

han lod det tø og regne

og varme mildt i vår.

20

Salme 118,6

Herren er med mig, jeg vil ikke være bange!

Hvad kan et menneske gøre mig?

                                        (Læs Sl 118,5-9)

1 Pet 3,13

Og hvem kan gøre jer ondt,

når I efterkommer det gode?

DDS 662,2

Ja, gode Gud, din Helligånd

for os med suk fremtræder

og holder over os sin hånd

i sorger og i glæder;

derfor vi har så frit et mod,

om end for øje døden stod,

thi du er med os, Herre.

21

Salme 118,14

Herren er min styrke og min lovsang,

han blev mig til frelse.

                          (Læs Sl 118,10-14)

Åb 15,3b

Store og underfulde er dine gerninger,

Herre, Gud, Herre over universet.

DDS 639,2

Vor Fader, se! Vor Fader, mærk!

Vor fjende han er os for stærk,

vi kommer aldrig mer i havn,

gør du det ej i Jesu navn.

22

Salme 118, 15

Lyt til de glade sejrsråb i de retfærdiges telte:

Herren har gjort det ved sin mægtige kraft.

                                       (Læs Sl 118,15-18)

Kol 2,15

Efter at have afvæbnet magterne og

myndighederne bragte han dem åbent for dagens

lys, da han triumferede over dem på korset.

DDS 262,4

Evig sejr

nu jeg ejer

altid, Herre Krist, i dig;

jeg har vundet,

du har fundet

fuld retfærdighed til mig;

skyld foruden

kommer bruden

nu med lovsang frem for dig.

23

Salme 118, 22

Den sten, der blev vraget af bygmestrene,

er blevet hovedhjørnesten.

                                 (Læs Sl 118,19-23)

1 Pet 2,6a

Se, i Zion lægger jeg en kostbar hjørnesten,

som er udvalgt ved mig; den, der tror på ham,

skal ikke blive til skamme.

DDS 672,1

Jeg ved, på hvem jeg bygger,

jeg ved, hvad fast består,

når denne verdens skygger

som røg og støv forgår.

24

Salme 118,27b

Bind offeret med reb, helt op til alterets horn.

                                       (Læs Sl 118,24-29)

Luk 1,68-69

Velsignet være Herren, Israels Gud,

for han har set til sit folk og forløst det.

Han har oprejst os et frelsens horn

i sin tjener Davids hus.

DDS 81,5

Lad op din port så vid!

Din Jesus kommer hid,

han agter dig at gæste

din salighed til bedste.

Hosianna! hæder og ære

skal denne vor konning være!                 

25

Salme 119,4

Det er jo dig, der har givet dine befalinger,

for at de nøje skal overholdes.

                                       (Læs Sl 119,1-8)

Matt 5,19

Den, der sætter selv det mindste af disse bud

ud af kraft og lærer mennesker det, skal kaldes

den mindste i Himmeriget.

DDS 741,2a

Søde Jesus, hold min tanke

til dit rene bud og ord,

lad i dag min sjæl opsanke

nåde-smuler ved dit bord!

26

Salme 119,11

Jeg holder fast ved dit ord i mit hjerte,

for at jeg ikke skal synde imod dig.

                              (Læs Sl 119,9-16)

Luk 8,15

Det, der falder i den gode jord,

er de, der hører og fastholder ordet

i et godt og ædelt hjerte,

og som holder ud og bærer frugt.

DDS 152,3

O Gud, du ser og kender,

hvad art af jord jeg er,

mit hjerteland sig vender

mod verden, og det bær'

så lidet af den grøde

og frugt, du venter dig;

mit hjerte det må bløde,

når jeg besinder mig.

27

Salme 119, 18

Tag sløret bort fra mine øjne,

at jeg skuer de underfulde ting i din lov.

                               (Læs Sl 119,17-24)

Ef 1,18

Må Herren oplyse jeres hjerters øjne, så I ser,

hvor stort det håb er, som han har kaldet jer til,

hvor rig hans arv er på herlighed midt iblandt

de hellige.

DDS 289,2

Du lysets Ånd! opklar os så,

at i sin herlighed kan for os stå

Herren, vi tilbede, Guds den elskelige,

som os vil indlede i sin Faders rige!

Herre, hør vor bøn!

28

Salme 119,32

Med ildhu går jeg dine buds veje,

for du har øget min indsigt.

                     (Læs Sl 119,25-32)

Ef 6,15

Tag som sko på jeres fødder

begejstring for fredens evangelium.

DDS 291,2

Tunger af ild og dog prædiken mild

giv dem, du salver og sender!

Saligheds ord i apostlenes spor

vandre til jorderigs ender,

så ingen menneskefod har rørt

pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

29

Salme 119,36

Lad mit hjerte være behersket af din lov

og ikke længere af begær efter penge.

                               (Læs Sl 119,33-40)

Hebr 13,5a

Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres

adfærd, men vær tilfredse med det, I har.

DDS 616,5

Ville jeg af intet vide

uden Kristi kærlighed,

da var mine kår så blide

som min Guds, der alting ved.

30

Salme 119,46

Selv for konger vil jeg tale om dine vidnesbyrd,

uden at skamme mig.

                                          (Læs Sl 119,41-48)

Rom 1,16

Jeg skammer mig ikke ved evangeliet.

Det er en guddommelig kraft til frelse

for enhver, der tror derpå,

først for jøder og så for grækere.

DDS 322,3

Men kirken den er dog kun én,

ét navn i alle munde,

til grundvold Gud har lagt en sten,

som rokkes ingenlunde;

det samme altid i en sum

er Kristi evangelium,

som os mon saliggøre.

31

Salme 119, 49

Husk det løfte du gav mig, din tjener;

det har vakt håbet til live i mig.

                           (Læs Sl 119,49-56)

Thess 5,24

Han, som kalder jer, er trofast; han holder ord.

DDS 24,3

Så tab da ej modet, 

vor Herre ved råd!

Og han til din lykke

sit ord ej vil rykke;

derpå kan du bygge:

vor Herre ved råd.