4   

Salme 3,9

HERRE, frels os.   

Lad din velsignelse spredes over dit folk.

                                      (Læs Sl 3,6-9)

Matt. 1,20b-21

Maria skal blive givet en søn.

Ham skal du give navnet Jesus,

for han er den,

der skal frelse sit folk fra dets synder.

DDS 59,1

Jesus os til trøst og gavn

frelser-navnet ville bære;

men han måtte tidlig lære,

at det var et smerte-navn;

dog, for han er Jesus blevet

og min jammer på sig tog,

derfor står mit navn indskrevet

dejligt udi Livets Bog.

5

Salme 4,5

Stands op, når du bliver vred, så du ikke synder.

Tænk godt efter, når du er gået til ro

og glem din vrede.

                                                (Læs Sl 4,1-9)

Ef 4,26

Lad ikke din vrede give sig udtryk i handling.

Solen må ikke gå ned over din vrede.

DDS 757,7

Giv os en rolig nat og god,

lad os i synden ej sovne,

lad os ej gøre det, dig er imod,

ej heller i sorgen opvågne!

6

Salme 5,8

Men takket være din overvældende nåde

må jeg få adgang til dit hus og i dyb ærefrygt

knæle for dig i din helligdom.

                      (Læs Sl 5,1-8)

Rom 5,2

Det er Kristus Jesus, som ved troen

har åbnet adgangen til den nåde, som vi står i.

DDS 48,6

Søde Gud, lad mig din nåde

altid have her! Du må gerne for min lykke råde,

når det hist mig vel må gå.

Når jeg kun i nåden står,

uforsagt, ihvor det går.

7

Salme 5,13

Herre, du velsigner den retfærdige,

dit skjold er den nåde,

som du dækker ham med.

             (Læs Sl 5,9-13)

Ef 6,16

Dæk dig altid med troens skjold,

med det skjold kan du slukke

alle ondskabens brændende pile.

DDS 631,2

Op kun at tage Guds fulde rustning på!

Gå kun, du svage, Guds Søn vil med os gå!

Lær kun at føre det stærke troens skjold,

det er at gøre sin Jesus til sin vold!

Hvem vil dig røre? Du er i god behold.

8

Salme 6,3

Herre, vær mig nådig,

jeg kan ikke mere,

gør mig rask, Herre,

jeg er fuldstændig uden kraft.

                     (Læs Sl 6,1-6)

Luk 18,13

O Gud, vis mig dog nåde,

for jeg er kommet helt til kort!

DDS 518,1

På Guds nåde i al våde

stoler vi og bygger fast;

den ej glipper, om end klipper

og med dem skyhimlen brast.

9

Salme 6,11

Mine fjender skal blive til skamme,

de skal fyldes af rædsel,

pludselig og rødmende af skam

skal de blive drevet tilbage.

                 (Læs Sl 6,7-11)

Rom 12,19

Tag ikke jer selv til rette, kære menighed,

det tilkommer ikke os, men Gud at blive vred,

sådan som der står skrevet:

”Mig tilkommer det at hævne,

jeg vil gengælde, siger Herren.”

DDS 336,4a

Guds Ord de nok skal lade stå

og dertil utak have,

thi Herren selv vil med os gå

alt med sin Ånd og gave.

10

Salme 7,4

Herre, min Gud, har jeg gjort noget sådant,

klæber der uret til mine hænder?

                         (Læs Sl 7,1-6)

1 Kor 4,4

Selvom jeg ikke er mig noget bevidst,

går jeg af den grund ikke fri.

Herren er den, der fælder dom over mig.

DDS 512,2a

Hvo vil mig fordømme?

Jesu blodestrømme

sænker jeg mig i.

Gud for alle riger

dømmer selv og siger:

Denne han er fri!

11

Salme 7,12

Gud er en retfærdig dommer,

hver dag står han op på ny

for at stå det onde imod.

            (Læs Sl 7,7-12)

Joh 3,36

Den, der tror på Sønnen, besidder evigt liv,

men den, der ikke lægger øre til Sønnen,

skal ikke se livet, derimod skal Guds vrede

blive hængende over ham.

DDS 109,4a

Gud er nu ikke længer vred,

det kan vi deraf vide,

at han har sendt sin Søn herned

for verdens synd at lide.

12

Salme 7,15

Sådan går det:

Den, der bliver befrugtet med ondt

og er gravid med ulykke,

vil sætte blind skuffelse til verden.

                         (Læs Sl 7,13-18)

1 Thess 2,16b

Således er de uafbrudt i færd med at gøre

syndens mål fuldt. Men da vil Guds vrede

ligeledes i fuldt mål komme over dem.

DDS 122,5

Forhærdede tidselgemytter,

så stive som torne og støtter,

hvi holder I eder så ranke

i stoltheds fordærvede tanke!

13

Salme 8,5

Hvad er et menneske, at du tænker på ham,

et menneskebarn, at du sørger for ham.

                                 (Læs Sl 8,1-10)

Hebr 2,16

For det er ikke englene, som ligger

ham på sinde, men Abrahams slægt.

DDS 3,5

Faderen tager vel barnet til nåde,

så tager trælbårne syndere du,

Gud! for du kender vor skabelses gåde,

støvtråde-værket du kommer i hu.

14

Salme 9,5

Du tager dig af min sag, du står ved min side,

på tronen har du indtaget din plads

som en retfærdig dommer.

                (Læs Sl 9,1-9)

2 Thess 1,6

Det er retfærdigt i Guds øjne at gengælde dem,

der volder jer trængsel, med trængsel.

DDS 4,6

Dine fjender gå til grunde,

ja, som avner skal de onde

hvirvles, vejres hen,

mens i alderdommens dage

herlig kræfterne tiltage

hos din gode ven.

15

Salme 9,11

Den, der kender dit navn, kan stole på dig;

den, der søger dig, lader du aldrig i stikken, Herre.

                                                (Læs Sl 9,10-17)

2 Tim 4,17

Men Herren lod mig ikke alene,

han gav mig kraft for ved mig

at fuldføre forkyndelsen af evangeliet,

så at alle folkeslag skulle få det at høre,

og jeg blev frelst ud af løvens gab.

DDS 35,1

På Gud alene jeg haver sat min lid,

hans ord det rene er hjælp i rette tid;

mit liv, min ære, mit sind, min ganske sjæl

og alt, hvad mere du undte mig så vel,

befalet være dig, Gud Immanuel!

16

Salme 9,21

Ja, slå dem med rædsel, Herre,

lad folkene indse, at de kun er mennesker.

                                   (Læs Sl 9,18-21)

Luk 4,36

De blev alle grebet af frygt,

og de sagde til hinanden:

”Hvad er det han siger?

Med myndighed og kraft

befaler han over de urene ånder,

så de må forsvinde!”

DDS 385,4a

Så lad, o hjertesøde Gud,

dit ord i kraft forkyndes

og dette milde Himmel-bud

i hele verden yndes.

17

Salme 10,3

Den onde praler af sine onde planer.

Den begærlige forbander og taler spottende om Herren.

                                                      (Læs Sl 10,1-11)

Fil 3,19

Deres livsløb ender med undergang,

madglæde er deres gud,

de sætter en ære i deres skam,

alle deres sanser er kun rettet mod det jordiske.

DDS 615,4

O rigdom og guld,

du jorderigs afgud i skinnende muld!

Du er dog af verdens bedragelig ting,

som vokser, aftager og veksles omkring,

du er dog, i højeste mærke og med,*                  *mål

forfængelighed, forfængelighed.

18

Salme 10,17

Herre, lyt dog til hvad staklen ønsker,

giv ham nyt mod og svar ham på hans bøn.

                                  (Læs Sl 10,12-18)

Hebr 13,9

Vi finder med rette vor fasthed i Guds nåde.

DDS 753,5

Styrk du og støt os, da faste vi stå,

stride og sejre i striden!

Frelser og Fører, du æren skal få

nu og evindelig siden!

19

Salme 11,4

Herren er i sit hellige tempel,

i Himlen har Herren sin trone.

Hans øjne ser,

hans blik gennemskuer, alle menneskebørn.

                                       (Læs Sl 11,1-7)

Hebr 4,13

Ingen skabning er skjult for ham,

alt ligger åbent og blottet for øjnene af ham,

for hvem vi skal aflægge regnskab.

DDS 493,3

Men du vil ingen synders død,

og råd har du udgrundet,

derfor det over jorden lød:

Den rene jeg har fundet,

det er min Søn, men dog en mand,

og blive skal for mig som han

enhver, som tror på Sønnen.

20

Salme 12,7

Herrens ord er purt, lutret som sølv

i en smelteovn af ler, lutret syv gange.

                                (Læs Sl 12,1-9)

Ap G 24,14

Jeg tror på alt, hvad loven siger,

og alt, som står skrevet hos profeterne.

DDS 401a

Guds ord det er vort arvegods,

det skal vort afkoms være;

Gud, giv os i vor grav den ros,

vi holdt det højt i ære!

21

Salme 13,4

Se til mig, Herre min Gud, svar mig!

                             (Læs Sl 13,1-6)

Matt 6,22-23

Øjet er legemets lys.

Hvis dit øje således er sundt,

vil hele legemet være oplyst.

Men er øjet sygt, er hele legemet i mørke.

DDS 619,7

Øjne fuld af længsels lue

dig at skue                                                                                          

giv os, milde frelsermand!

Den er hårdt med blindhed slagen,

som om dagen

lyset ikke finde kan.

22

Salme 14,2

Herren ser ned fra Himlen;

han ransager menneske-børnene,

om der skulle være én forstandig,

én der søger Gud.

                         (Læs Sl 14,1-7)

ApG 17,27

De skulle søge Gud,

om de dog famlende kunne finde ham;

Han er jo ikke langt borte fra en eneste af os.

DDS 592,1a

I dag er nådens tid,

i dag er Gud at vinde,

nu kan alvorlig flid

hans milde hjerte finde.

23

Salme 15,4a

Han foragter dem, der fortjener foragt,

men ærer dem, der frygter Herren.

                          (Læs Sl 15,1-5)

1 Kor 5,11a

Du må ikke have samkvem med nogen,

som kalder sig troende og alligevel er løsagtig

eller pengegrisk eller afgudsdyrker eller           

spotter eller drukkenbolt eller bedrager,

ja, end ikke spise med en sådan.

DDS 61,4

Min Jesus, før mig selv i alle mine dage,

ej uden dig et trin på denne jord at tage!

Skal jeg mig føre selv, forføres jeg så let,

men fører du mig, da er al min vandring ret.

24

Salme 16,2

Du er min Herre, du er min lykke,

dig sætter jeg over alle andre ønsker.

                              (Læs Sl 16,1-6)

1 Thess 5,18

Tak Gud under alle omstændigheder.

Dette er, hvad Gud ønsker af jer i Kristus Jesus.

DDS 621,4

Vil du det trolig mene

din Gud at tjene her,

så er han, han alene,

dig over alting kær;

men er dig verden stor

og skøn i dine tanker,

så har du tabt dit anker

og sejler uden ror.

25

Salme 16,10

Mit liv overlader du ikke til dødsriget,

du lader ikke din Hellige se graven.

                          (Læs Sl 16,7-11)

ApG 2,31

David talte med profetisk klarsyn om Kristi

opstandelse: Han skulle ikke overgives til

dødsriget, og hans krop skulle ikke se forrådnelse.

DDS 233,1

Jesus lever, graven brast,

han stod op med guddomsvælde,

trøsten står som klippen fast:

at hans død og blod skal gælde.

Lynet blinker, jorden bæver,

graven brast, og Jesus lever!

26

Salme 17,2

Tal du min sag, for dine øjne ser,

hvad der er ret.

                      (Læs Sl 17,1-12)

Åb 6,10

Hvor længe endnu, hellige og troværdige Herre,

skal det vare, før du dømmer

og hævner vort blod på jordens befolkning.

DDS 79,1

Stat op i gry, min Gud, stat op!

Adspredes, flygt, du fjendetrop,

lær, hvad det er at grue!

Forsvind som røg i luftens skød,

hensmelt som voks for ild og glød!

Kan du Guds ansigt skue?

27

Salme 17,15

Men jeg, som du har kendt retfærdig,

jeg skal få lov til at se dit ansigt.

Når jeg vågner, skal jeg sole mig i dit ansigts lys.

                                            (Læs Sl 17,13-15)

1 Joh 3,2

Elskede, allerede nu må vi kaldes Guds børn,

og hvad vi engang skal blive, ser vi endnu ikke;

men vi ved, at når han kommer til syne,

skal vi helt og fuldt komme til at ligne ham,

for vi skal se ham, som han er. 

DDS 564, 4

Tænk, når engang med utildækket øje

jeg ham skal se, hvem her jeg tro'de på,

tænk, når jeg hist mit knæ for ham skal bøje,

når jeg med tak skal for hans åsyn stå!

28

Salme 18,2

Jeg holder af dig, Herre,

du er min styrke.

            (Læs Sl 18,1-7)

1 Kor 16,22

Den, der ikke elsker Herren,

lad ham være forbandet. Marana ta!

DDS 682,2

Han dog ene er og bliver

den, jeg elsker idelig.

Jesus er det, som jeg giver,

hvad han selv har givet mig;

har dit blod Guds vrede stilt,

o, så før mig, som du vilt!

29

Salme 18,8

Jorden skælvede og bævede,

bjergene rystede i deres grundvold,

for Herrens vrede brød ud i flammer.

                            (Læs Sl 18,8-16)

Hebr 12,26

Dengang fik hans røst jorden til at bæve,

nu gælder hans løfte:

Endnu én gang vil jeg få jorden til at bæve,

og ikke alene jorden, men også himlen.

DDS 274,9

Da gjalder luren for sidste gang,

da luer bavnen i blomstervang,

da styrter dødens trone,

da lutres herlig den gamle jord

i skærsilds-luer på Herrens ord,

da stråler livets krone!

30

Salme 18,17

Herren rakte sin hånd ud til mig fra det høje,

han holdt mig fast,

han trak mig op af de vældige vande.

                          (Læs Sl 18,17-20)

Fil 3,12

Ikke at jeg allerede har opnået det alt

sammen eller allerede er blevet fuldkommen!

Men med brændende iver stræber jeg efter

at gribe det, grebet som jeg er af Kristus Jesus.

DDS 5,4c

Du altid mig ved hånden fik,

når vandene til sjælen gik.

31

Salme 18,28

Ja, du frelser de hjælpeløse,

men det stolte blik slår du ned.

                  (Læs Sl 18,21-28)

1 Pet 5,5b

Gud står de stolte imod,

men de ydmyge skænker han sin nåde.

DDS 47,2b

Jeg på min Gud fortrøster mig,

han skabte himmel, hav og jord,

han er min hjælp, det er hans ord.