1                                                                                          April

Salme 39,14

Gud, lad mig slippe for dit tugtende blik

og giv mig lidt glæde,

før jeg går bort og ikke er mere.

                                    (Læs Sl 39,8-14)

Ef 2,8-9

For det er Guds nåde, at I blev frelst ved tro.

Det er ikke et resultat af jeres egne anstrengelser,

men en Guds gave, for at ingen skal rose sig.

DDS 332,5b

Hør vor bøn, og hør vor sang!

Giv ”Guds fred!” sin rette klang,

os vor Herres glæde!

2                                                                                                       

Salme 40,3

Han trak mig op af den frygtelige grube,

af lutter smuds og slam,

han satte mine fødder på klippen,

han gav atter mine skridt fasthed

                                     (Læs Sl 40,1-6)

Luk 19,10

For Menneskesønnen er kommet for at opsøge

og frelse det fortabte.

DDS 203,1

O du Guds Lam uskyldig,

for os på korset slagtet!

Din Fader var du lydig,

ihvor du var foragtet.

Al synd har du borttaget,

vi ellers var fortabte.

Forbarme dig over os, o Jesus!

3                                                                                                       

Salme 40,8

Da sagde jeg: ”Se, her kommer jeg.

I bogrullen er der skrevet om mig.”

                            (Læs Sl 40,7-12)

Joh 1,29

”Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd.”

DDS 203,3

O du Guds Lam uskyldig,

for os på korset slagtet!

Din Fader var du lydig,

ihvor du var foragtet.

Al synd har du borttaget,

vi ellers var fortabte.

Giv os din fred, o Herre Jesus!

4                                                                                                       

Salme 40,14

Jeg be'r dig, Herre, frels mig;

skynd dig, HERRE, hjælp mig dog.

                         (Læs Sl 40,13-18)

Hebr 9,12

Han er én gang og for altid

gået ind i helligdommen,

ikke med blod af bukke eller kalve,

men med sit eget blod,

hvorved han har vundet os en evig forløsning.

DDS 35,3a

Du kan mig trøste

udi min store nød;

du mig forløste

alt med din hårde død.

5                                                                                                       

Salme 41,4

Herren er hans hjælp ved hans sygeseng,

du vender hans sygeleje til det gode.

                                     (Læs Sl 41,1-4)

Rom 5,3-5a

Ja, vi roser os oven i købet af vore prøvelser,

for vi ved, at trængsler fører til udholdenhed

udholdenhed til et sind, som kan stå prøve, og som

igen fører til håb, og håbet gør ikke til skamme.

DDS  516,3

Smilende døje

trængsel og møje,

juble ved korset i Frelserens spor,

det efterhånden

lærer os Ånden,

skænker os forsmag af Himlen på jord.

6                                                                                                       

Salme 41,5

Ak, siger jeg, Herre, vær nådig imod mig,

gør mig rask, selv om jeg har syndet imod dig

                                           (Læs Sl 41,5-14)

Matt 9,6

”Men for at I skal vide, at Menneskesønnen

har fuldmagt på jorden til at forlade synder”

da siger han til den lamme:

”Rejs dig, tag din seng og gå hjem.”

DDS 577,3a

Usynlige og høje ting

kan troen se og høre,

og midt i sukke frydespring

mod nådens solskin gøre.                        

7                                                                                                       

Salme 42,4

Mine tårer er blevet min mad både dag og nat,

hele dagen hører jeg folk sige det uafbrudt:

Hvor er din Gud?                    (Læs Sl 42,1-6)

Åb 5,5

Løven af Juda stamme, Davids rodskud, har sejret.

DDS 85,1a

Op, Zion, at oplukke

din hjerte-port og dør!

Slå lås for sorg og sukke,

og græd ej nu som før!

8                                                                                                        

Salme 42,8b

Fra afgrund til afgrund genlyder den voldsomme

brusen fra dine vandfald;

din springflod og dine bølger vælter ind over mig.

                                                 (Læs Sl 42,7-12)

1 Pet 4,12

Mine elskede, I skal ikke undre jer over den

ildprøve, som raser i jer, som om det var

noget usædvanligt, der kommer over jer.

DDS 410,3

Jeg er udi hjertet så bange,

de afgrunde ligger så nær,

og på deres rand må jeg gange,

det er kun en jammerlig færd;

jeg svimler, mig rædsel nedknuger,

mig afgrunden visselig sluger,

o Herre, o hør mine skrig!

9                                                                                                        

Salme 43,3

Send dit lys og din sandhed,

de skal lede mig, og bringe mig tilbage til Sion,

dit hellige bjerg, og til det telt, hvor du bor

                                                (Læs Sl 43,1-5)

Joh 1,17

For som loven blev givet ved Moses,

således er nåden og sandheden

kommet ved Jesus Kristus.

DDS 410,7

Hans lys og hans sandhed skal føre

mig op til hans tempel i fred,

dér ordet mit hjerte skal røre,

og glemme jeg skal, hvad jeg led;

ja, selv skal jeg røre min tunge

til salmer for Herren at sjunge,

til lov og til pris for min Gud.

10                                                                                                        

Salme 44,9

Takket være Gud må vi synge alle dage,

vi ærer dig hver dag, vi priser dit navn for evigt.

                                                 (Læs Sl 44,1-9)

Fil 4,4

Glæd jer altid i Herren.

Jeg siger det igen: Glæd jer!

DDS  375,2

Sikre på, vor arv og løn

er med Guds enbårne Søn,

af Guds nåde, til Guds ære

evig glade vi skal være

i vor Herres Jesu navn.

11                                                                                                        

Salme 44,12

Som slagtefår overgiver du os,

du har spredt os blandt fremmede folkeslag.

                                      (Læs Sl 44,10-20)

Matt 5,11

Mere end lykkelige er I,

når man skælder jer ud og forfølger jer

og beskylder jer for alt ondt på grund af mig.

DDS (521,3)

O frelser, om du vil, du kan borttage

det kors, jeg ikke mægter selv at drage;

men o, kan det min sjæl til frelse være,

lær mig det bære!

12                                                                                                        

Salme 44,23

For din skyld dræber de os dagen igennem,

vi bliver betragtet som får, der skal slagtes.

                                      (Læs Sl 44,21-27)

Joh 10,28

Jeg giver dem evigt liv,

aldrig nogensinde skal de gå fortabt,

ingen skal rykke dem ud af min hånd.

DDS 127,9

Så skal ej korsets tvang,

ej døden selv engang

os fra vor Jesus rive,

men det skal derved blive:

Vor rigdom, lyst og ære

skal Jesus ene være.

13                                                                                                        

Salme 45,2

Mit hjerte vil synge, skælver af musik.

Denne sang er tilegnet min konge;

min tunge er en øvet skrivers pen.

                                  (Læs Sl 45,1-6)

Luk 6,45b

For af hjertets overflod taler munden.

DDS (590,6a)

Hans dejlighed er uden lige,

som verden dog ej kende vil;

hans rigdom ingen kan udsige,

og hvad han har, mig hører til.

14                                                                                                        

Salme 45,8

Du elsker ret, og du hader uret,

derfor har Gud, din Gud, salvet dig

med glædens olie fremfor dine ligemænd

                                   (Læs Sl 45,7-13)

Matt 3,16b

Og se, himlen åbnede sig for ham,

og han så Guds Ånd dale ned som en due

og komme over sig

DDS 424,1

I Herrens hus er godt at bo,

på klippen er det bygget,

der hviler sjælen trygt i ro,

af Åndens fred omskygget;

der mættes vi af livets brød,

der flyder glædens olie sød,

der ser vi Himlen åben.

15                                                                                                       

Salme 45,16

De kommer ledsaget af jubel og glædessang,

de træder ind i kongens palads.

                                       (Læs Sl 45,14-18)

Åb 19,7

Lad os være glade og juble og give ham ære,

tiden er kommet for Lammets bryllup,

hans brud har gjort sig rede.

DDS 12,4a

Guds miskundhed alene

grundfæstet står i evighed;

sin kårne brud den rene

fra slægt til slægt han holder ved,

dem, som bevaret har hans pagt,

hvem kronen er tilsagt.

16                                                                                                       

Salme 46,2

Gud er vor tilflugt og vor fæstning,

en pålidelig hjælper, når vi er i nød.

                              (Læs Sl 46,1-8)

Hebr 13,6

Herren er min hjælper,

jeg har intet at frygte for.

Hvad kan et menneske gøre mig?

DDS 295,1

DDS 336,1a

Vor Gud han er så fast en borg,

han kan os vel bevare,

han var vor hjælp i al vor sorg,

vort værn i al vor fare.

17                                                                                                       

Salme 46,12

Hærskarers Herre er med os,

Jakobs Gud er vor tilflugt.

                  (Læs Sl 46,9-12)

Hebr 13,5b

”Jeg vil aldrig lade dig alene,

og jeg vil aldrig lade dig i stikken.”

DDS 512,4

Tålmodigheden tændes

ved troen på Guds ord,

når Herrens nåde kendes

mod dem, som på ham tror,

så hjertet al sin sorg

ham frejdigt overlader

og råber: Abba, Fader,

du er vor faste borg!

18                                                                                                       

Salme 47,9

Gud sidder på sin hellige trone,

hersker over alle nationer.

                      (Læs Sl 47,1-10)

Åb 3,21

Den, der sejrer,

vil jeg sætte ved min side på min trone,

ligesom jeg selv har sejret

og har fået plads hos min Fader på hans trone.

DDS 426,14

Som synlig jeg til Himmels fór,

opfare skal enhver, som tror,

han dele skal min kongestol

og evig skinne som en sol. 

19                                                                                                       

Salme 48,4

Gud er kendt som et bolværk i Zions borge.

                                         (Læs Sl 48,1-8)

1 Pet 3,13

Og hvem kan gøre jer ondt,

når I efterkommer det gode?

DDS 605,5

Til gode alt må tjene den,

som Himlens Herre har til ven,

så glad, trods alle sår og savn,

vi knæle kan i Jesu navn,

når kærlighed, som han har sagt,

besegler kun vor dåbes pagt.

20                                                                                                       

Salme 48,12

Bjerget Zion glæder sig, byerne i Juda,

hendes døtre, synger af glæde,

for dine domme er rette.

                                 (Læs Sl 48,9-15)

Rom 11,33

Hvor uudgrundelige er ikke hans beslutninger,

hvor usporlige hans veje.

DDS 205,1

O store Gud, din kærlighed

jeg aldrig nok kan skatte;

det rigdoms dyb jeg ikke ved

med al min sans at fatte,

hvordan du elsked verden så,

din Søn at ville give,

at hver, som tror på Jesus, må

i Himlen salig blive.

21                                                                                                       

Salme 49,8

Intet menneske er i stand til at købe sig fri

og give Gud løsepenge.

                                       (Læs Sl 49,1-10)

1 Tim 2,6a

Han gav sig selv som løsepenge for alle.

DDS 192,8

Skønt jeg må som blomsten visne,

skønt min hånd og barm må isne,

du, jeg tror, kan det så mage,

at jeg døden ej skal smage,

du betalte syndens sold.*                                                     *løn, Rom 6,23

22                                                                                                       

Salme 49,16

Men Gud vil købe mig fri,

mit liv vil han hente tilbage fra dødsrigets greb.

                                            (Læs Sl 49,11-16)

Rom 5,2b

Det er Kristus Jesus, som ved troen

har åbnet adgangen til den nåde, som vi står i.

DDS 565,1

Med sorgen og klagen hold måde!

Du mindes den hellige dåb

og Himmerigs bord af Guds nåde.

Tilegn dig Guds herligheds håb!

23                                                                                                       

Salme 49,21

Et menneske uden indsigt,

selv om han er nok så rig,

er som et dyr, bestemt til at forgå.

                        (Læs Sl 49,17-21)

1 Pet 1,18

I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting,

såsom guld og sølv, I blev forløst fra det

meningsløse liv, I havde arvet fra jeres forfædre.

DDS 195,4

O, lad aldrig nogen sinde

korsets træ mig gå af minde,

som dig, frelsens fyrste, bar;

men lad kors og død og smerte

tale, råbe i mit hjerte,

hvad min frelse kostet har!

24                                                                                                       

Salme 50,5

Før mine trofaste sammen,

de, der har sluttet pagt med mig ved alteret.

                                          (Læs Sl 50,1-6)

1 Kor 11,25

Dette bæger er den nye pagt,

beseglet med mit blod,

så ofte I drikker det, gør det for at mindes mig.

DDS 203,2

O du Guds Lam uskyldig,

for os på korset slagtet!

Din Fader var du lydig,

ihvor du var foragtet.

Al synd har du borttaget,

vi ellers var fortabte.

Miskunde dig over os, o Jesus!

25                                                                                                       

Salme 50,15

Du må kalde på mig på nødens dag,

jeg vil frelse dig, og du skal ære mig.

                               (Læs Sl 50,7-15)

ApG 16,31

De svarede: ”Tro på Herren Jesus;

da skal du blive frelst, du og hele din husstand.”

DDS 365,3

Du vil oprette nådens år

og løse slavelænker.

På retfærd, fred og glædes-kår

blandt mennesker du tænker.

Det er dit kongebud til os,

selv bød du Mammons vælde trods

og hersked ved at tjene.

26                                                                                                      

Salme 50,19

Du bruger munden til ond snak,

din tunge lægger løgn til løgn.

                     (Læs Sl 50,16-23)

Luk 6,45b

For af hjertets overflod taler munden.

DDS 508,5

Død er min sjæl til alt det gode,

slet intet véd og mindre kan;

o, lad din kraft den skade bode,

giv sådan vilje og forstand,

at jeg det gode træ må være,

som dig utallig frugt kan bære!

27                                                                                                      

Salme 51,4

Gør mig ren og fri for skyld,

rens mig for min synd!

                    (Læs Sl 51,1-8)

1 Tim 1,15b

Kristus Jesus er kommet til verden,

for at frelse syndere.

DDS 108,2

Du, Gud Faders enbårne Søn,

mand i lys, men dog Gud i løn,

underlig klædt i kød og blod,

kom på vor brøst at råde bod.

O, Gud ske lov!

28                                                                                                      

Salme 51,9

Fjern min synd med ysop og jeg bliver ren;

tvæt mig og jeg bliver hvidere end sne.

                                       (Læs Sl 51,9-14)

Luk 15,2

Den mand tager imod syndere og spiser med dem.

DDS 501,6

Dig jeg al min synd vil give,

sænk i havets dyb den ned,

at jeg ren som sne kan blive,

klædt med din retfærdighed;

lad din gode Ånd mig drive,

at jeg fast hos dig må blive!

29                                                                                                      

Salme 51,19

En angerfuld ånd er et offer for Gud.

Et skyldtynget, sønderbrudt hjerte vil du,

o Gud, ikke forkaste.

                                   (Læs Sl 51,15-21)

Hebr 4,16

Lad os derfor med dristighed nærme os nådens

trone, for at finde barmhjertighed og nåde

og således få hjælp i rette tid.

DDS 730,3b

Vi kan jo intet give,

som nogen ting er værd,

men tag vort stakkels hjerte,

så ringe som det er!

30                                                                                                      

Salme 52,4

Uafbrudt er du ude efter at ødelægge,

din tunge er som en skærpet kniv, fuld af svig.

                                              (Læs Sl 52,1-7)

Jak 3,6b

Kun tungen kan besmitte hele legemet

og sætte vort livsløb i brand,

og selv er den sat i brand af helvede.

DDS 618,4

Et lidet gran

af surdej kan

den ganske dej forsyre;

kommer gnisten først i brand,

er den ond at styre.