1                                                                                       August

Salme 89,10

Det oprørte hav tøjler du,

stolte bølger får du til at lægge sig.

                            (Læs Sl 89,6-11)

Matt 8,27

Hvem er dog han, siden både vinden og søen

adlyder ham?

DDS 730,2b

Ham lyder vind og vove,

ham rører ravnes nød,

hvi skulle ej hans småbørn

da og få dagligt brød?

Alle gode gaver

de kommer ovenned,

så tak da Gud, ja, pris dog Gud

for al hans kærlighed!

2

Salme 89,16

Lykkeligt er det folk, som kender frydesangen,

de lever, Herre, i dit ansigts lys.

                                           (Læs Sl 89,12-19)

Åb 5,9b

Du blev slagtet, og du har købt dem til Gud

med dit blod af alle stammer og sprog

og folk og nationer.

DDS 376,1a

Lyksaligt det folk, som har øre for klang

herovenfra!

Det nynner alt her på den evige sang:

Halleluja!

3

Salme 89,22

Min hånd er hans støtte, 

min arm gør ham stærk.

          (Læs Sl 89,20-26)

Rom 14,4c

Og han skal blive stående,

for Herren har magt til at holde ham oppe.

DDS 541,4

Jeg trænger til dig

hver en livets dag,

din nåde kun

kan sløve Fjendens slag.

Hvem er som du

i regn og solskinsvejr

min stav og støtte!

O, vær du mig nær!

4

Salme 89,27

Han skal råbe til mig: ”Du er min Fader,

min Gud og klippen, som frelser mig.”

                                 (Læs Sl 89,27-33)

Ef 3,8

Jeg, som kun er den ringeste af alle Guds børn,

fik den nåde givet, at forkynde det glade budskab

om Kristi uudgrundelige rigdomme for folkene.

DDS (369,4)

O Guds rigdoms dyb af nåde,

mørkets skræk og verdens gåde,

jeg forstår dig, thi jeg tror:

Himlens port skal aldrig lukkes,

livets sol skal aldrig slukkes,

livets fyrste did opfór!

5

Salme 89,34

Men jeg giver ikke køb på min kærlighed, 

min troskab mod ham forråder jeg aldrig.

                                    (Læs Sl 89,34-38)

Rom 8,15b

I har fået den Ånd, som gør jer til Guds børn,

og som får os til at råbe: Abba, Fader!

DDS 289,5

Ja, sandheds Ånd! forvis os på,

at også vi er af Gud Faders små!

Da er sorgen slukket,

da er perlen fundet,

Paradis oplukket,

døden overvundet.

Herre, hør vor bøn!

6

Salme 89,46

Du har afkortet hans ungdomstid,

du har dækket ham med skam.

                       (Læs Sl 89,39-46)

Joh 11,25

Jeg er opstandelsen og livet.

Den, der tror på mig, skal leve, selvom han dør.

DDS 228,4

O, lad os dog med dig opstå

af gravens mørke bolig,

at lyset og til os kan nå.

Og hvad du os så trolig

har ved din magt

til veje bragt,

o, lad os det dog nyde

og gennem alting bryde!

7

Salme 89,52

Dine fjender spotter, Herre,

spotter din salvedes fodspor.

                (Læs Sl 89,47-53)

Joh 19,5

Jesus kom udenfor, og han bar tornekronen

og den purpurrøde kappe.

Pilatus sagde til dem: ”Se, hvilket menneske!”

DDS 202a

Som et stille offerlam*                                                                                       *Es 53,7

gik vor drot i døden,

ænsed ikke korsets skam,

bar uskyldig brøden.

8

Salme 90,3

Men mennesket lader du vende tilbage til støv og siger:

”Vend tilbage, menneskebarn.”              (Læs Sl 90,1-6)

1 Joh 2,17

Verden forgår med alt sit begær;

men de, der gør Guds vilje, lever for evigt.

DDS (252,6)

Lad al vor vandring være,

som du vil have den;

og når engang de bære

vort støv til graven hen,

når her er sagt godnat,

da lad os salig drage

fra denne verdens plage

til Himlens frydeskat!

9

Salme 90,10

Vore leveår tæller halvfjerds,

selv firs, når vi er stærke,

men selv deres herlighed er kun slid og møje;

snart er det forbi, vi flyver afsted.

                                           (Læs Sl 90,7-12)

Hebr 11,13

I tro døde de alle uden at have modtaget det,

som var lovet dem. De så og hilste det kun

i det fjerne. De bekendte, at de var fremmede

og udlændinge her på jorden.

DDS  641,4

Jeg er i verden en fremmed gæst,

Herre Gud trøste dem, som er bange!

Mit fædreneland det tjener mig bedst.

Dér får sorgen en glædelig ende.

10

Salme 90,13

Vend tilbage, o Herre! hvor længe endnu? 

Hav medlidenhed med dine tjenere.

                                    (Læs Sl 90,13-17)

Mika 7,19

Han vil igen forbarme sig over os.  

Vor skyld vil han træde under fod.

Al vor synd vil han kaste i havets dyb.

DDS 12,2c

Som glæden er om høsten,

hans fred er himmelsk sød;

så fjernt som vest fra østen

vor synd er sænkt i havets skød.

11

Salme 91,5

Du behøver ikke at være bange for nattens rædsler,

og heller ikke for pilen, der flyver om dagen.

                                                  (Læs Sl 91,1-13)

Luk 12,32

Vær ikke bange, du lille hjord,

for det er Gud om at gøre at give jer Riget.

DDS 763,5

Jeg dermed nu mig kaster ind

udi min Herres arme og hans skød,

han lyser op mit mørke sind

i søvne, ja, udi den grumme død.

Så sover jeg med Herrens fred og ro,

i liv og død alt lige fuld af tro.

12

Salme 91,15

Med et langt liv vil jeg mætte ham,

og jeg vil lade ham se min frelse.

                         (Læs Sl 91,14-16)

Hebr 4,15

For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan

føle med os, når han ser vore svagheder, nej,

tværtimod! han er blevet prøvet i alle ting

akkurat som os, dog uden synd.

DDS 640,3-4

Du haver jo selv det befalet så,

Herre Gud trøste dem, som er bange!

At vi dig i nøden skal kalde på.

Thi at sorgen hun tvinger så mange.

Du siger: Kom hid, kommer hid til mig,

Herre Gud trøste dem, som er bange,

som ere besværed elendelig.

Thi at sorgen hun tvinger så mange.

13

Salme 92,11

Du vil løfte mit horn som vildoksens,

du vil salve mig med den friske olie.

                               (Læs Sl 92,1-12)

2 Kor 2,14

Gud ske tak, som til enhver tid fører os med i 

Kristi triumf-tog og gennem os spreder duften

af kundskaben om ham overalt!

DDS (329,3)

Vis dem dig selv, så unge øjne stråle!

giv dem din kraft, at de må kunne tåle!

salv dem med ånd, at sejren de må have

over det lave!

14

Salme 92,14

De er plantet i Herrens hus,

de blomstrer i vor Guds forgårde.

                        (Læs Sl 92,13-16)

Rom 5,9

Hvor meget sikrere er det ikke,

at vi, der nu er gjort retfærdige ved hans blod,

skal frelses ved ham fra vreden.

DDS 272,6

Op! op dog, I salvede, kommer tillige!

Thi Kongen går eder med kronen imod;

med ham skal I prange i Himlenes rige,

og glæden skal være en evigheds flod.

Hvo her kun får vundet,

hans krans er alt bundet,

en krone, der funkler med klarere strimer

end solen om middags og midsommers timer.

15

Salme 93,2

Din trone står fast fra urgammel tid,

Gud, du er fra evighed.

                               (Læs Sl 93,1-5)

Joh 8,58

Jesus svarede: ”I sandhed, jeg forsikrer jer:

Før Abraham blev født, er Jeg.”

DDS 624,1

Gud er Gud, før jorden skabtes,

førend bjerg og tue blev;

førend jeg i Adam tabtes,

han mig på sit hjerte skrev;

i sin Søn han elsked mig,

at jeg skulle visselig

hans medarving evig vorde,

sådan pagt med mig han gjorde.

16

Salme 94,7

Og alligevel siger de: ”Herren ser det ikke,

det når ikke frem til Jakobs Gud.”

                                         (Læs Sl 94,1-7)

Hebr 4,13

Ingen skabning er skjult for ham,

alt ligger åbent og blottet for hans øjne,

og for ham skal vi aflægge regnskab.

DDS 177,3b

O Herre Kristus, vær mig mild,

når hisset, mellem skyens ild,

i herlighed du kommer;

for dig har ingen ros og ret;

gør du mit tunge regnskab let,

og vær en nådig dommer!

17

Salme 94,12

Hvor lykkeligt er ikke det menneske, Herre,

som du formaner, ja, mere end lykkelige er de,

som du vejleder ud fra din lov.

                                            (Læs Sl 94,8-15)

Åb 3,19a

Jeg irettesætter og straffer enhver,

som jeg har kær.

DDS 19,3b

Du truer os med nød og død,

når du os vil oplive,

trøsten give,

der er langt mere sød,

end nogen kan beskrive.

18

Salme 94,23

Han vil lade deres ugerninger ramme dem selv;

på grund af deres ondskab udrydder han dem,

Herren vor Gud vil udrydde dem.

                                            (Læs Sl 94,16-23)

2 Thess 1,8b 

Da skal han gøre regnskabet op med dem,

der ikke kender Gud,

og de, der ikke vil adlyde vor Herre

Jesu Kristi evangelium.

DDS 319,10

Ja, når han kommer i det blå,

er kristnes kamp til ende,

hvad troende i spejlet så,

skal salige erkende.

19

Salme 95,6

Kom, lad os bøje os,

kaste os ned og tilbede ham;

lad os knæle for Herren, vor Skaber!

                              (Læs Sl 95,1-7a)

Mrk 1,15

Tiden er moden, og Guds rige er kommet nær.

Omvend jer og tro på det glade budskab!

DDS 592,5

Endnu er gunst at få

for knuste hjerters råben,

endnu er Gud at nå,

endnu er Himlen åben.

Hvor er der godt hos Gud!

Kom, hjerte, snart, og tag

mod nådens søde bud:

i dag, i dag, i dag!

20

Salme 95,11

Da svor jeg i min vrede:

Ingen af dem skal komme ind til min hvile.

                                     (Læs Sl 95,7b-11)

Hebr 4,3a

For vi skal gå ind til hvilen,

vi, som er kommet til tro.

DDS 674,5

Og alle de købte,

i Jesu navn døbte,

som striden har stridt,

som døden har lidt,

gik ind til den evige hvile,

istemme så lydt

halleluja nyt,

at englene tie og smile.

21

Salme 96,2

Syng for Herren, pris hans navn,

forkynd hans frelse alle dage!

                        (Læs Sl 96,1-13)

Ef 5,19b-20

Syng og spil af hjertet for Herren.

DDS 4,1

Giv mig, Gud, en salmetunge,

så for dig jeg ret kan sjunge

højt og lydelig,

så jeg føle kan med glæde:

sødt det er om dig at kvæde

uden skrømt og svig!

22

Salme 97,7

Til skamme bliver de, der tjener udskårne billeder,

de, der roser sig af deres tomme guder.

Alle guder må bøje sig for Ham.

                                                  (Læs Sl 97,1-12)

2 Tim 1,8a

Skam dig således ikke ved at vidne om vor Herre.

DDS 508,3

Du gør det, at de døve høre,

den blinde får sit syn igen,

den halte friske trin kan gøre,

spedalskhed viger for dig hen,

de døde har du ånd og livet,

og alle arme lindring givet.

23

Salme 98,9

De skal juble for hans åsyn, som kommer,

for Herren, som kommer for at dømme jorden;

med retfærdighed skal han dømme verden,

og folkene med rimelighed og ret.

                                             (Læs Sl 98,1-9)

Hebr 9,27

Det er menneskets lod én gang at dø,

og derefter kommer dommen.

DDS 274,1

Rejs op dit hoved, al kristenhed!

Opløft dit øje, slå ej det ned!

I Himlen du har hjemme,

dér er dit hjerte, dér er din skat,

derfra han kommer med æren brat,

hvem du kan aldrig glemme.

24

Salme 99,3

De priser dit navn, det store og frygtelige:

”Hellig er Herren!”           

                                        (Læs Sl 99,1-5)

Es 6,3

Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre; 

og hele jorden er fuld af hans herlighed!

DDS 422,1

Hellig, hellig, hellig! Herre Gud almægtig!

Årle lad ved morgen vor lovsang hæve sig:

Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig,

Gud i det høje! Ære være dig!

25

Salme 99,9

Ophøj Herren vor Gud,

tilbed på hans hellige bjerg;

for Herren vor Gud er hellig.

                    (Læs Sl 99,6-9)

Matt 4,10

Herren din Gud skal du tilbede

og tjene ham alene.

DDS 422,2

Hellig, hellig, hellig! Se, omkring din trone

knæler alle helgen med lov og jubel ned!

Hør, serafers lovsang har den samme tone:

Gud, du er Gud i tid og evighed!

26

Salme 100,3

Erkend dog, at Herren er Gud!

Han har skabt os, vi tilhører ikke os selv.

Vi er hans folk og de får, der hører til hans hjord.

                                                (Læs Sl 100,1-5)

Ez 34,11

Dette siger Gud Herren: Se, jeg vil selv lede

efter mine får og tage mig af dem.

DDS 168,3

Jesus han er den hyrde god,

som haver hjorden til eje,

dyrt har han købt den med sit blod,

sanket på vildsomme veje;

driver sin hjord han op og ned,

altid med staven ”Liflighed”*                                                                                       *Zak 11,7

vogter han flokkene sine.

27

Salme 101,1

Jeg synger en sang om nåde og dom,

en salme, Herre, til din ære.

                             (Læs Sl 101,1-8)

Joh 1,14

Ordet er blevet kød! Blandt os kom han og slog

sit telt op, og vi så hans herlighed, den herlighed

som han, den enbårne Søn, overtog fra Faderen,

fyldt som han var med nåde og sandhed.

DDS (494,4a)

Han overøser dig med nåde,

bespiser dig med himmelbrød;

hans øje vil din vandring råde

og redde dig fra synd og død.

28

Salme 102,3

Skjul ikke dit ansigt for mig,

nu jeg er kommet i nød.

Lyt velvilligt til mig,

nu jeg råber højt til dig,

skynd dig at svare mig.

                  (Læs Sl 102,1-3)

Åb 1,5

Jesus Kristus, det troværdige vidne,

den førstefødte af de døde

og herskeren over jordens konger.

DDS  (158,3a

Ja, min frelser, lad mig aldrig glemme

al min brøde, al din trøst;

da jeg lå i mørkets bånd og gemme,

bar du over med min brøst.

29

Salme 102,10

Ja, aske er mit brød,

min drik er blandet med tårer.

                  (Læs Sl 102,4-12)

Luk 22,62

Peter gik udenfor og græd bitre tårer.

DDS 186,9

Peder faldt og blev oprettet

ved din nådes store arm;

o min Jesus, det har lettet

syndestenen i min barm.

Du vil mig og ej forsmå,

ihvor højt min synd går på;

vær med trøstens Ånd til stede,

lær mig kun som han at græde!

30

Salme 102,14

Du vil rejse dig,

du vil have medlidenhed med Zion,

for tiden er kommet til at være hende nådig,

den fastsatte tid er kommet.

                                     (Læs Sl 102,13-18)

Es 49,8

I nådens tid hører jeg dine bønner,

på frelsens dag står jeg ved din side.

DDS 592,2b

Måske din klokke slår

i dag sit sidste slag,

nu læges sjælesår.

Nu hedder det: i dag!

31

Salme 102,19

Da skal dette blive nedskrevet

for de kommende generationer,

og et folk, der skal fødes, skal lovprise Herren.

                                          (Læs Sl 102,19-23)

Joh 3,5

I sandhed, jeg forsikrer jer:

”Kun den, der bliver født af vand og Ånd,

er i stand til at gå ind i Guds rige.

DDS 145,4

Ja, om du skal Guds rige se,

da må på ny du fødes;

af vand og Ånd så må det ske,

den gamle Adam dødes.

Du ved ej, hvordan det går til,

men vist det sker, hvad Gud han vil,

og Åndens vej du ej forstår,

i løn den går,

og ved Guds ord sin agt den når.