1                                                                                           Juli

Salme 78,9

Efraims sønner var bueskyttere

med stor færdighed,

men flygtede da træfningen begyndte.

                                  (Læs Sl 78,9)

Ef 6,13

Grib derfor Guds våbenrustning,

så I kan yde modstand på den onde dag

og holde stand,

stridende til det sidste.

DDS 625,1

Op, I kristne, ruster eder!

Kristi lemmer, ud på vagt!

Satan sig til strid bereder

og vil bruge al sin magt.

Op, enhver!

Drager sværd!

Fjenden trodser Herrens hær.

2

Salme 78,16

Han lod en kilde springe frem af klippen

og fik vand til at flyde som en flod.

                                (Læs Sl 78,10-16)

1 Kor 10,4

De drak alle den samme åndelige drik.

De drak af den åndelige klippe,

som fulgte dem,

og den klippe var Kristus.

DDS 192,5

Dog jeg tror, af dine vunder

væld udsprang til stort vidunder,

mægtigt til hver sten at vælte,

til isbjerge selv at smelte,

til at tvætte hjertet rent.

3

Salme 78,22

For de ville ikke tro på Gud

og stolede ikke på,

at han var i stand til at frelse dem

                       (Læs Sl 78,17-31)

Joh 16,9

Synd er, at de ikke vil tro på mig.

DDS 513,8

Thi kun at Kristus for mig led

mig hjælpe kan til salighed;

og hverken lidet eller stort

det hjælpe kan, hvad jeg har gjort.

4

Salme 78,32

Alligevel blev de ved med at synde,

de troede ikke på hans undere.

                         (Læs Sl 78,32-39)

ApG 7,51

I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre!

I står altid Helligånden imod,

akkurat som jeres fædre.

DDS 632,1

Stå fast, min sjæl, stå fast

i Herrens krige!

Tænk, hvilken skam og last

sin Gud at svige!

Tænk, hvilken skamfuld ting

først Gud at kende

og siden sig omkring

til verden vende.

5

Salme 78,41

Igen og igen udfordrede de Gud, de krænkede Israels Hellige.

                                                              (Læs Sl 78,40-43)

Matt 4,7

Jesus svarede ham: ”Der står også skrevet:

Du må ikke friste Herren din Gud.”

DDS 319,7

Lad hvisle kun i ormegård,

at riget er lagt øde,

Gud kroner ligefuldt dets år

med frugtbarhed og grøde.

6

Salme 78,51

Han ramte alle Egyptens førstefødte sønner,

den første frugt af deres manddoms kraft

i Kams telte.         

                                     (Læs Sl 78,44-51)

Hebr 11,28

I tro fejrede han påsken og bød,

at blodet skulle stryges på dørstolperne,

for at Ødelæggeren ikke skulle røre

Israels førstefødte sønner.

DDS 513,2

Jeg tror, at Jesus ved sit blod

har gjort for alle synder bod,

at dette blod evindelig

fra al min synd kan rense mig.

7

Salme 78,55

Folkeslag fordrev han, hvor hans folk vandt frem;

med sin målesnor delte han deres land som en arv

og lod Israels stammer bo i deres telte.

                                             (Læs Sl 78,52-55)

Rom 9,15

Henvendt til Moses siger han:

”Nåde skænker jeg, til hvem jeg vil,

og viser barmhjertighed, mod hvem jeg vil.”

DDS 645,5

Ind i Jesu favn dig giv!

Han skal dig ej slænge hen

Satan til et tidsfordriv,

nej, han er for tro en ven.

Lad det storme som det kan,

du skal komme vel til land!

8

Salme 78,56

Men de udfordrede og trodsede Gud den Højeste,

de rettede sig ikke efter hans love.

                                           (Læs Sl 78,56-64)

Hebr 3,9

Jeres fædre satte mig på prøve og udfordrede mig,

selvom de havde set mine gerninger i 40 år.

DDS 36,2

På Herren må du agte,

hvis det dig vel skal gå;

hans gerning du betragte,

hvis din skal vel bestå!

Ved sorg og selvskabt plage

du intet retter ud,

thi intet kan du tage,

alt kan du få af Gud.

9

Salme 78,68

Men det var Judas stamme, som han udvalgte,

Zions bjerg, som han elskede.

                                      (Læs Sl 78,65-69)

Hebr 7,14

Det er almindelig kendt,

at vor Herre er af Judas stamme.

DDS 681,4

Forkast da barnet ej, som kommer

til hjemmet på sin trætte fod,

og som i verdens korte sommer

trods al dens pragt dog nu forstod,

at kun i din den faste borg

får sjælen slukt sin sorg.

10

Salme 78,70

Han udvalgte sin tjener David,

han hentede ham fra fårefolden.

                   (Læs Sl 78,70-72)

Rom 1,3

Dette evangelium taler om hans Søn,

Jesus Kristus, vor Herre, som menneske

af Davids slægt.

DDS 109,2

En liden søn af Davids rod,*                      *Es 11,1. Åb 5,5

som er og Gud tillige,

for verdens synders skyld forlod

sit søde Himmerige;

det var ham svart at tænke på,

at verden skulle under gå,

det skar ham i hans hjerte;

i sådan hjertens kærlighed

han kom til os på jorden ned

at lindre al vor smerte.

11

Salme 79,9

Hjælp os, Gud, vor frelser,

for dit hellige navns skyld;

frels os, rens os for synd,

rens os for synd for dit navns skyld.

                           (Læs Sl 79,1-13)

Matt 6,12

Og tilgiv os vor skyld,

som også vi tilgiver dem,

der skylder os noget.

DDS 784,2

Aldrig ræd for mørkets magt,

stjernerne vil lyse!

Med et Fadervor i pagt

skal du aldrig gyse!

12

Salme 80,8

Almægtige Gud, løft os op på ny,

lad dit ansigt lyse, og vi er frelst.

                         (Læs Sl 80,1-8)

Rom 10,1

Brødre, det er mit brændende ønske,

og jeg beder til Gud om, at de må blive frelst.

DDS 736,1b

Gud give os lykke og gode råd,

sin nådes lys os tilsende!

13

Salme 80,13

Hvorfor har du brudt dens gærde ned?

Alle, der kommer forbi, plukker af den.

                                (Læs Sl 80,9-14)

Rom 1,28

Og fordi de ikke fandt det værd

at komme til erkendelse af Gud,

har Gud prisgivet dem til tomme tilbøjeligheder,

så de gør alt det, som ikke hører sig til.

DDS 483,1

Slip os arme ej,

Jesus, på vor vej!

Vi ej blive vil tilbage,

vil kun du os med dig drage,

som os føre kan

til vort fædreland.

14

Salme 80,15-16

Almægtige Gud, ak, kom tilbage,

se dog ned til os fra din himmel.

Sørg for denne din vinstok,

stiklingen, som din højre plantede,

sønnen, som du gjorde stærk.

                       (Læs Sl 80,15-20)

Matt 15,13

Men han svarede dem: ”Enhver plante,

som min himmelske Fader ikke har plantet,

skal blive rykket op.”

DDS 4,7

Se! fra dine drivehuse

i det fri, hvor storme suse,

poder plantes ud!

Og når de som sne er hvide,

finest frugt om vintertide

bære de for Gud.

15

Salme 81,2

Råb af glæde for Gud,

han er vor styrke,

syng lovsange til ære for Jakobs Gud.

                               (Læs Sl 81,1-6)

2 Kor 12,10b

For når jeg er svag, så er jeg stærk.

DDS 23,3a

Hvor Gud mig fører, er i tro

og håb mit hjerte stille,

i mig hans egen kraft vil bo,

hvad kan mig fra ham skille?

16

Salme 81,10

Du må ikke have nogen fremmed gud,

du må ikke knæle for en anden gud.

                             (Læs Sl 81,7-13) 

Matt 4,10b

Herren din Gud skal du tilbede

og tjene ham alene.

DDS 682,2

Han dog ene er og bliver

den, jeg elsker idelig.

Jesus er det, som jeg giver,

hvad han selv har givet mig;

har dit blod Guds vrede stilt,

o, så før mig, som du vilt!

17

Salme 81,14

Gid mit folk ville lytte til mig,

gid Israel ville gå på mine veje.

                   (Læs Sl 81,14-17)

Matt 23,37b

Hvor ofte har jeg ikke villet tage dine børn

under min beskærmelse, akkurat som en høne

samler kyllingerne under sine vinger.

Men I har ikke villet det.

DDS 373,2

Led mig, Frelser, ved din nåde,

også når jeg selv vil råde

og vil gå min egen vej;

sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,

o, men lad mig aldrig savne

vished, at jeg tjener dig!

18

Salme 82,3

Skaf de fattige og faderløse ret;

frikend de undertrykte og trængende.

                              (Læs Sl 82,1-8)

Jak 2,6

Men I har foragtet de fattige.

Er det ikke de rige, som undertrykker jer

og slæber jer for domstolene?

DDS 365,1

Guds kærlighed ej grænse ved.

Hans ord os åbenbarer,

at den er dyb og lang og bred,

og at den evig varer.

Men mærkes skal den her på jord,

hvor lidende iblandt os bor,

og ringe undertrykkes.

19

Salme 83,5

De siger: ”Fremad, udryd det folk,

og aldrig mere skal nogen nævne Israels navn.”

                                            (Læs Sl 83,1-9)

Åb 20,9

Og de rykkede frem på jordens højslette

og omringede de helliges lejr og den elskede stad.

Men ild faldt ned fra himlen og fortærede dem.

DDS 274,5

Og når da under hver himmel-egn

du ser din konges det visse tegn,

ja, tegn i sol og måne,

da funkler frydelig øje dit,

da rejser hoved du kækt og frit,

mens stjerner dø og dåne.

20

Salme 83,19

De skal vide, at dit navn er Herren;

overalt på denne jord er du den Højeste.

Du alene.

                               (Læs Sl 83,10-19)

Åb 19,16

På sin kappe og sin lænd stod der et navn skrevet:

Kongernes Konge og Herrernes Herre.

DDS 2,1

Lover den Herre, den mægtige konge med ære!

Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!

Mød ham med sang,

psalter og harpe, giv klang!

Åndelig leg vil jeg lære.

21

Salme 84,3

Min sjæl længes, ja, fortæres af længsel

efter Herrens tempel og forgårde.

Nu jubler mit hjerte og min krop

for den levende Gud.

                                   (Læs Sl 84,1-5)

Luk 22,15

Brændende har min længsel været

efter at spise dette påskemåltid

sammen med jer, før jeg må lide.

DDS 411,1b 

O, hvor mit hjerte

længes med smerte,

sukker i løn

efter at gæste din helligdom prud,

efter at bo hos den levende Gud!

22

Salme 84,7

Når de drager gennem den tørre dal,

da bliver den gjort til en grøn oase,

rigt velsignet af tidlig-regnen.

                             (Læs Sl 84,6-9)

Joh 7,38

Den, der tror på mig, fra hans indre skal der,

som Skriften har sagt,

rinde strømme af levende vand.

DDS 411,4b                                                                                        

I Himmerige

tør han indkige

frit på dit ord,

ja, i hans hjerte fra tårernes dal

trappe du bygger til Himmerigs sal.

23

Salme 84,10

Se kærligt til vort skjold, o Gud.

og lad dine øjne betragte din salvedes ansigt.

                                      (Læs Sl 84,10-12)

Hebr 2,17

Derfor måtte han på enhver måde blive

som sine brødre, for hos Gud at kunne

være en barmhjertig og trofast ypperstepræst

og sone folkets synder.

DDS 108,2

Du, Gud Faders enbårne Søn,

mand i lys, men dog Gud i løn,

underlig klædt i kød og blod,

kom på vor brøst at råde bod.

O, Gud ske lov!

24

Salme 85,3

Du har fjernet dit folks skyld

og skjult alle dets synder.

                   (Læs Sl 85,1-8)

Kol 2,14

Det anklagende skyldbrev,

det, der vidnede imod os;

han har fjernet det fra vor midte

og naglet det til korset.

DDS 439,2

O du Guds Lam!

Med korsets skam,

du bar al verdens synder,

dermed al fred begynder;

af kærlighed

giv os din fred!

25

Salme 85,10

Nær er hans frelse for dem, der frygter ham;

hans herlighed bor i vort land.

                                      (Læs Sl 85,9-14)

Jak 5,8

Også I må væbne jer med tålmodighed

og holde modet oppe,

for Herrens komme er nær.

DDS 80,5-6

Med din trøst min sjæl opfyld

for min frygts og armods skyld,

at i troen idelig

jeg må hænge fast ved dig,

at når du i herlighed

kommer anden gang herned,

jeg kan dig i møde gå

og retfærdig for dig stå.

26

Salme 86,11

Vis mig din vej, Herre,

og i trofasthed mod dig vil jeg vandre på den.

Lær mig helhjertet at tjene dig,

at jeg kan frygte dit navn.

                                        (Læs Sl 86,1-11)

Luk 10,42

Men kun én ting er nødvendig.

Maria har valgt den bedste del,

og den skal ikke tages fra hende.

DDS 165,1a

Ét fornødent er; det ene

lær mig, Gud, at kende ret!

Verden kan mig intet tjene,

skønt den synes fin og let.

27

Salme 86,13

Stor er din kærlighed til mig,

du frelser mig fra dødsrigets dyb.

                      (Læs Sl 86,12-17)

Hebr 5,7

I sit køds dage har han under stærke skrig og tårer

bedt og bønfaldet Gud,

som kunne frelse ham fra døden,

og efter den gennemlevede angst

blev han bønhørt for sin gudsfrygt.

DDS 227,2b

Tak, fordi at du opstod

og fik døden under fod!

28

Salme 87,5

Dette skal siges om Zion:

”Her har hver og én sit fødested;

den Højeste sikrer selv dens beståen.”

                              (Læs Sl 87,1-7)

Joh 3,3

Jesus svarede ham: ”Jeg siger dig sandheden!

Kun den, der er født på ny, kan se Guds rige.”

DDS 492,1

Guds igenfødte, ny-levende sjæle,

møder vor Fader i syngende flok!

Herrens nyskabninger, I, som fik mæle,

kan i hans lovsang ej øve jer nok.

Lader dog hver sig for Faderen høre,

hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre!

Halleluja, halleluja!

29

Salme 88,2

Ak Herre, Gud, min frelser,

jeg råber til dig om dagen

og kommer frem for dig om natten.

                         (Læs Sl 88,1-10)

Luk 18,7

Skulle Gud da ikke skaffe sine udvalgte ret;

de, der dag og nat råber til ham om hjælp?

Skulle han være langsom til at hjælpe dem?

DDS 583,4b

Lever dog vor Gud endnu,

tier han, så tal kun du,

storm med magt til Himlens volde!

Gud kan intet dig forholde.

30

Salme 88,15

Hvorfor, Herre, har du forstødt mig?

Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

                           (Læs Sl 88,11-19)

Joh 6,39

Dette er hans vilje, som sendte mig,

at ingen skal gå fortabt af alle dem,

som han har betroet mig,

men de skal alle blive oprejst på den sidste dag.

DDS 275,2

Uforsagt, vær på vagt!

Jesus haver det alt fuldbragt.

Snart han kommer at hente sin brud

fra det fremmede land til sin Gud,

hjem til sin himmelske fred.

31

Salme 89,3

Du har selv sagt det!

Din kærlighed er et blivende pant,

din trofasthed står fast som himlen.

                           (Læs Sl 89, 1-5)

Hebr 9,12

Han er én gang og for altid

gået ind i helligdommen,

ikke med blod af bukke eller kalve,

men med sit eget blod,

hvorved han har vundet os en evig forløsning.

DDS 205,5

Min sjæl, vær derfor frisk og fro,

bliv fuld af Himmel-glæde!

Du kan i tillid og i tro

nu for Guds ansigt træde,

thi Jesus ved sit korses blod

har fred med ham oprettet,

og i den dyrebare flod

er al din synd aftvættet.